Afvisning af klage over afslag på dispensation til solceller på grund af overskredet klagefrist

Sagen omhandler en klage over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 25. marts 2022. Afgørelsen vedrørte et afslag på lovliggørende dispensation til solceller på matr.nr. [Matrikelnummer 1] i Skanderborg Kommune, som er beliggende inden for et fredet område.

Ejendommen er omfattet af Overfredningsnævnets fredning af Mossø med omgivelser fra 10. maj 1977. Denne fredning indeholder bestemmelser om at bevare området i sin daværende tilstand og forbyder ny bebyggelse.

Ansøgningen om dispensation blev indgivet af Skanderborg Kommune på vegne af ejendommens ejer. Udover solcellerne omfattede ansøgningen også lovliggørende dispensation til to udhuse og to overdækninger samt dispensation til opførelse af en udestue. Fredningsnævnet meddelte dispensation til udestuen og tidsbegrænset dispensation til udhuse og overdækninger, men afslog dispensation til solcellerne.

Fredningsnævnet begrundede afslaget med, at de sorte solceller på et rødt tag virkede skæmmende og iøjnefaldende fra det omkringliggende landskab. Nævnet foreslog, at lovliggørelse kunne ske ved at male tagfladerne sorte eller flytte solcellerne til beboelsesbygningens tag.

Fredningsnævnets afgørelse af 25. marts 2022 indeholdt en korrekt klagevejledning, der oplyste om en klagefrist på 4 uger fra meddelelsesdatoen og krav om indgivelse via klageportalen. Klagen blev indgivet til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 19. februar 2025, hvilket var langt efter klagefristens udløb den 22. april 2022.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Fredningsnævnet for Midtjylland, østlig dels afgørelse af 25. marts 2022.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterede, at klagen var indgivet den 19. februar 2025, hvilket var betydeligt efter klagefristens udløb den 22. april 2022. Klagefristen er fastsat til 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt, jf. Naturbeskyttelsesloven § 87, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet bemærkede, at der ikke findes specifikke bestemmelser i Naturbeskyttelsesloven om at se bort fra overskridelser af klagefristen. Nævnet henviste til almindelig forvaltningsretlig praksis, som tillader en myndighed i særlige tilfælde at se bort fra en overskredet klagefrist. Ved vurderingen tages der hensyn til fristoverskridelsens længde, undskyldelige omstændigheder (herunder korrekt klagevejledning) og hensynet til andre parter.

Nævnet fandt ikke, at der forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde at se bort fra den overskredne klagefrist. Der blev lagt vægt på, at klageren havde modtaget afgørelsen med korrekt klagevejledning, og at der ikke var oplysninger om undskyldelige omstændigheder. Miljø- og Fødevareklagenævnets praksis for klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.