Afvisning af klage over afgørelse om tilskud til madspildstransportmidler 2024

Landbrugs- og Fiskeristyrelsen afviste en ansøgning om tilskud til madspildstransportmidler for 2024. Afslaget blev begrundet med overansøgning på ordningen, og at klagers transportbehov ikke var tilstrækkeligt stort i forhold til de øvrige ansøgere.

Prioritering af ansøgninger

Styrelsen oplyste, at midlerne fordeles efter en prioritering baseret på det samlede transportbehov, som vurderes ud fra transportdage, transportafstand og transportmængde. Disse kriterier er beskrevet i bilag 1, punkt 4, i reglerne i Bekendtgørelse om tilskud til madspildsorganisationer og madspildsforeningers indkøb m.m. af transportmidler 2024 og den tilhørende vejledning.

Transportmængden blev vægtet højest, da den afspejler den mængde mad, der potentielt undgår at ende som madspild. Kørte kilometer blev vægtet næsthøjest, da dette er udtryk for transportomkostninger, mens antallet af dage blev vægtet lavest.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at ansøgningsproceduren ikke understøttede det politiske mål om øget transportkapacitet, og at økonomisk aktivitet hos visse tilskudsmodtagere var i strid med tilskudsordningens betingelser. Klager ønskede desuden en redegørelse for Landbrugs- og Fiskeristyrelsens vurdering af, hvorvidt aktiviteter med direkte betaling udgjorde økonomisk aktivitet i strid med tilskudsreglerne, samt yderligere redegørelser om styrelsens håndtering af ordningen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelse af 18. december 2024 om afslag på ansøgning om tilsagn om tilskud til madspildstransportmidler 2024.

Nævnets kompetence

Nævnet vurderede sin kompetence i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1 og Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3. Det følger af tekstanmærkning nr. 106, stk. 1, ad 24.32.35 til § 24 på finansloven for finansåret 2024, stk. 7, at afgørelser truffet i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 1, kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagen skulle være skriftlig og angive urigtige eller mangelfulde punkter i den påklagede afgørelse, jf. Bekendtgørelse om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet § 7, stk. 4.

Nævnet fandt, at klagerens anbringender ikke vedrørte den konkrete afgørelse om afslag på tilskud, men snarere Landbrugs- og Fiskeristyrelsens generelle håndtering af ordningen og vurderinger af andre ansøgeres forhold. Da klagen ikke indholdsmæssigt var rettet mod den påklagede afgørelse, afviste nævnet realitetsbehandling.

Klageberettigelse i forhold til øvrige afgørelser

Miljø- og Fødevareklagenævnet vurderede desuden, at klager ikke var klageberettiget i forhold til Landbrugs- og Fiskeristyrelsens afgørelser vedrørende de i klagen nævnte andre ansøgere. Klager var ikke adressat for disse afgørelser, og klagers interesse i sagerne adskilte sig ikke tilstrækkeligt fra andre tilsagnsansøgeres generelle interesse. De anførte klagepunkter vedrørte generelle forhold for alle ansøgere og kunne ikke begrunde klageberettigelse for afgørelser vedrørende andre tilsagnsansøgere.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.