Afslag på familiesammenføring til forælder grundet tvivl om reel opløsning af ægteskab med herboende far

Ansøgeren har gennem sin repræsentant anført, at skilsmissen var reel og skyldtes farens utroskab, samt at de ikke har levet sammen i et faktisk samliv siden da. Det blev gjort gældende, at hun nu alene ønskede at udøve sit familieliv med sin søn.

Udlændingenævnet stadfæstede Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter Udlændingeloven § 9 c, stk. 1. Nævnet vurderede, at betingelserne for familiesammenføring med et mindreårigt barn ikke var opfyldt, da den familiemæssige enhed mellem forældrene ikke kunne anses for reelt opløst.

Nævnets begrundelse og juridiske vurdering

Nævnet lagde afgørende vægt på, at skilsmissen fremstod usammenhængende og konstrueret til lejligheden med det formål at opnå et bedre grundlag for opholdstilladelse.

"Udlændingenævnet har herved navnlig lagt vægt på, at det fremgår af den fremsendte dokumentation... at ansøgeren blev skilt fra referencens far i februar 2016... men at ansøgeren i august 2016 søgte om familiesammenføring med referencens far på baggrund af deres ægteskab."

Retten fremhævede følgende kritiske punkter:

• Ansøgeren havde tilbageholdt oplysninger om skilsmissen under en tidligere ansøgningsproces, hvor hun i stedet påstod at være gift og samlevende.
• Dokumentationen for skilsmissen blev først fremlagt samme dag, som hun søgte om sammenføring med barnet.
• Ansøgeren havde opholdt sig på farens bopæl siden sin indrejse i 2019.

Proportionalitetsafvejning

Som følge af at den familiemæssige enhed mellem forældrene blev anset for bestående, fandt nævnet, at ansøgningen skulle vurderes i forhold til faren og ikke som en særskilt sag vedrørende barnet. Afslaget blev ikke anset for at være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8, idet familielivet fortsat kan udøves gennem besøgsophold som hidtil.

Tvivlsom dokumentation og divergerende forklaringer

Som dokumentation for ægteskabet blev der fremlagt flere dokumenter, herunder to udgaver af en ægteskabskontrakt, som angiveligt var oversættelser af det samme originale dokument. Der opstod dog tvivl om dokumenternes ægthed på baggrund af flere faktorer:

Herudover var der uoverensstemmelser i parrets forklaringer om deres fælles fortid i Syrien, herunder hvor de havde mødt hinanden, hvor referencen havde arbejdet, og hvor de havde boet sammen før flugten. Der blev ligeledes fremlagt et yderligere dokument under klagesagen, hvor referencens navn var stavet væsentligt anderledes, og datoen for ægteskabets indgåelse ikke stemte overens med de tidligere oplysninger.