Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra byplanvedtægt vedrørende tagmateriale i Vallensbæk Kommune

Vallensbæk Kommune meddelte den 12. december 2024 dispensation fra byplanvedtægt nr. 14, Tillæg 4, Åben og lav boligbebyggelse syd for Gl. Køge Landevej, til udskiftning af tagmateriale på ejendommen [A1], 2665 Vallensbæk Strand. Afgørelsen er påklaget af ejerne af naboejendommen. Planklagenævnet har i denne sag behandlet flere centrale spørgsmål vedrørende kommunens afgørelse.

Ejendommen og byplanvedtægten

Klagen omhandler udskiftning af tagmaterialet på ejendommen [A1], 2665 Vallensbæk Strand. Det ansøgte tagmateriale består af sorte, engoberede tegltagsten med en oplyst glansgrad på 28. Ejendommen er omfattet af byplanvedtægt nr. 14, Tillæg 4, som i § 6 fastsætter, at "Blanke eller reflekterende tagmaterialer må ikke anvendes."

Kommunens afgørelse

Kommunen gav dispensation fra byplanvedtægtens § 6, da de vurderede, at det ansøgte tagmateriale kunne virke blankt og/eller reflekterende og dermed var i strid med vedtægten. Kommunen begrundede dispensationen med, at de engoberede tegltagsten er halvmatte og mindre reflekterende end glaserede tegltagsten, idet lyset brydes diffust. De lagde vægt på, at der ikke forekommer blænding under skarpt lys, og at genskin fra taget kun i mindre grad og i kortere perioder af dagen ville påvirke naboer, uden at medføre væsentlige begrænsninger for brugen af naboejendomme.

Klagepunkter

Planklagenævnet har behandlet følgende klagepunkter:

• Om forholdet var umiddelbart tilladt efter byplanvedtægten, jf. Planlovens § 18, eller krævede dispensation fra byplanvedtægtens § 6.
• Om kommunen havde hjemmel til at give dispensation, jf. Planlovens § 19.
• Om kommunen havde det fornødne grundlag til at træffe afgørelse, jf. officialprincippet.
• Om kommunens skønsmæssige vurdering var baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn.
• Om kommunen har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip.

Planklagenævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen, herunder spørgsmål om naboretlig tålegrænse og dispensationens hensigtsmæssighed, da disse ikke vedrører retlige forhold efter planloven.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen, hvilket betyder, at Vallensbæk Kommunes afgørelse om dispensation gælder.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planlovens § 58, stk. 1. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Nævnet fastslog, at det ansøgte tagmateriale ikke var i overensstemmelse med byplanvedtægten og derfor krævede dispensation efter Planlovens § 19. Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planlovens § 18, og afvigelser kræver dispensation.

Kommunens hjemmel til dispensation

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde hjemmel til at give dispensation fra byplanvedtægtens § 6. En kommune kan dispensere fra en byplanvedtægt, hvis dispensationen ikke er i strid med planens principper, jf. Planlovens § 19, stk. 1. Principperne omfatter typisk planens formålsbestemmelse og anvendelsesbestemmelser, men som hovedregel ikke detaljerede bestemmelser om bebyggelsens udformning, medmindre disse er fastlagt for at fastholde en særlig udformning. Nævnet lagde vægt på, at § 6 er en bebyggelsesregulerende bestemmelse, og at byplanvedtægten hverken indeholder en redegørelse eller en formålsbestemmelse, der indikerer, at § 6 er en del af planens principper. Videregående afvigelser end dem, der er nævnt i stk. 1, kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planlovens § 19, stk. 2.

Beslutningsgrundlaget for afgørelsen

Klagerne anførte, at kommunens afgørelse var baseret på et spinkelt teknisk grundlag og i strid med officialprincippet. Planklagenævnet fandt dog, at kommunens afgørelse var baseret på et tilstrækkeligt grundlag. Kommunen havde en vareprøve, glansgradsangivelse, havde undersøgt materialet og genskinsgener, besigtiget området og et lignende tag, samt anvendt bygningstegninger og luftfotos. Nævnet bemærkede, at kommunen har et vidtgående skøn i dispensationssager, og at der ikke var grundlag for at antage, at en besigtigelse af klagernes ejendom eller en vurdering under andre vejrforhold ville have ændret kommunens skønsmæssige vurdering.

Planlægningsmæssigt relevante hensyn

Nævnet vurderede, at kommunens afgørelse var truffet på baggrund af saglige og planlægningsmæssigt relevante hensyn. Kommunen begrundede dispensationen med tagmaterialets halvmatte karakter, den diffuse refleksion, fraværet af blænding, eksistensen af lignende tage i området uden klager, samt tagets orientering, der begrænser påvirkningen af naboer.

Lighedsgrundsætningen

Klagerne gjorde gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen. Planklagenævnet fandt dog ikke grundlag for dette. Lighedsgrundsætningen indebærer, at ens sager skal have samme resultat, medmindre der er en saglig begrundelse for forskelsbehandling. Nævnet bemærkede, at klageren ikke havde henvist til sammenlignelige sager med afslag, og at en kommune kan ændre praksis med virkning for fremtiden, selv hvis der tidligere var givet afslag i en lignende sag.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet kunne ikke give medhold i klagen over Vallensbæk Kommunes afgørelse af 12. december 2024. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.