Afslag på genoptagelse af sag om dispensation til tagmateriale

Planklagenævnet har behandlet en anmodning om genoptagelse af en tidligere afgørelse fra den 21. december 2021. Sagen omhandler Gribskov Kommunes afslag af 19. august 2020 på dispensation fra lokalplan nr. 556.01, Ørby, vedrørende tagmaterialet på driftsbygningerne på ejendommen [A1], 3200 Helsinge. Kommunen havde givet afslag på at udskifte det eksisterende grå eternittag med et matsort, cementbaseret bølgepladeprodukt samt opsætning af integrerede solceller.

Sagens baggrund

Ejeren af ejendommen påklagede kommunens afgørelse til Planklagenævnet den 15. september 2020. Planklagenævnet gav den 21. december 2021 ikke medhold i klagen og stadfæstede dermed kommunens afslag.

Anmodning om genoptagelse

Ejeren anmodede den 24. januar 2025 om genoptagelse af sagen og indsendte yderligere bemærkninger den 21. april 2025. Kommunen har ligeledes afgivet bemærkninger til genoptagelsesanmodningen den 8. april 2025. Anmodningen om genoptagelse er baseret på flere argumenter, herunder nye oplysninger om ejendommens oprindelige tagmateriale, påstande om brud på lighedsgrundsætningen samt nye klagepunkter vedrørende kommunens hjemmel til at træffe afgørelsen og lokalplanens fejl.

Planklagenævnet har afslået anmodningen om at genoptage sagen, hvilket betyder, at nævnets oprindelige afgørelse af 21. december 2021 fortsat er gældende.

Planklagenævnets kompetence og generelle principper for genoptagelse

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger:

• Nye faktiske oplysninger af så væsentlig betydning, at der er en vis sandsynlighed for et andet resultat.
• Væsentlige sagsbehandlingsfejl begået af nævnet.
• Væsentlige nye retlige forhold, f.eks. underkendelse af nævnets fortolkning eller praksis af domstolene.

Nye klagepunkter, der ikke er fremført under den oprindelige klagesag, kan som udgangspunkt ikke alene begrunde en genoptagelse, da dette ville omgå klage- og søgsmålsfristerne.

Vurdering af nye oplysninger vedrørende tagmaterialet

Ejeren anførte, at Planklagenævnet ikke havde alle relevante oplysninger ved den tidligere afgørelse, idet kommunens oplysning om, at tagbeklædningen fremstod original med lysegrå bølgeeternitplader, var forkert. Ejeren henviste til, at ejendommen oprindeligt havde stråtag, og at eternitpladerne først blev lagt på i 1970'erne. Planklagenævnet fastslog, at denne oplysning ikke var ny, da den allerede var fremført under den oprindelige klagesag. Desuden fandt nævnet, at oplysningerne om det tidligere tagmateriale ikke var relevante for vurderingen af, om udskiftning af tagmaterialet kræver dispensation fra lokalplanens § 6.3.1, jf. § 10.1, da alle ændringer af bevaringsværdige bygninger kræver forudgående tilladelse. Derfor kunne dette ikke begrunde en genoptagelse.

Vurdering af nye oplysninger vedrørende lighedsgrundsætningen

Ejeren gjorde gældende, at kommunen havde givet dispensation til lignende tagmaterialer på andre ejendomme i lokalplanområdet, hvilket stred mod lighedsgrundsætningen. Planklagenævnet vurderede de konkrete eksempler:

• Ejendommen [A2]: Kommunen havde givet dispensation til sortglaserede teglsten på grund af brandskade og manglende mulighed for at finde identiske tegl. Nævnet fandt, at denne ejendom var omfattet af et andet retsgrundlag (lokalplan nr. 339.01) og derfor ikke sammenlignelig.
• Ejendommen [A3]: Kommunen havde ikke givet dispensation til et andet tagmateriale på denne ejendom. Dialog om andre lokalplanbestemmelser (f.eks. Planloven § 15, stk. 2, nr. 7 om bebyggelsers udformning og Planloven § 19 om dispensation) var ikke relevant for tagmaterialet.
• Ejendommen [A5]: Kommunen havde ikke fundet sager om dispensation for denne ejendom. Nævnet fastholdt, at manglende håndhævelse af ulovlige forhold ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis.
• Ejendommen [A4]: Kommunen havde givet afslag på dispensation til udskiftning af stråtag med teglsten. Uanset sammenlignelighed ville et afslag ikke forpligte kommunen til at give dispensation i den aktuelle sag.

Samlet set fandt Planklagenævnet, at de nye oplysninger om lighedsgrundsætningen ikke var af så væsentlig betydning, at de kunne have ændret sagens udfald, og de kunne derfor ikke begrunde en genoptagelse.

Vurdering af nye klagepunkter

Ejeren fremførte nye klagepunkter, herunder at kommunen ikke havde hjemmel til at give afslag på dispensation, da afgørelsen var truffet af forvaltningen og ikke byrådet, samt at lokalplanen indeholdt fejl. Planklagenævnet bemærkede, at disse punkter ikke var gjort gældende i den oprindelige klagesag og derfor udgjorde nye klagepunkter, som ikke kan give anledning til genoptagelse. Nævnet præciserede desuden, at overholdelse af delegationsplaner ikke er et retligt spørgsmål, som nævnet har kompetence til at efterprøve, da Planloven ikke fastsætter bestemmelser herom. Nævnet understregede endvidere, at kommunen ikke er afskåret fra at træffe en ny afgørelse om lovliggørende dispensation, da nævnets tidligere afgørelse alene tog stilling til lovligheden af kommunens afslag, ikke kommunens skønsmæssige vurdering af at give dispensation.

Samlet konklusion

Planklagenævnet afviser at genoptage sagen, da betingelserne for genoptagelse ikke er opfyldt. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Afgørelsen om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.