Sag om uberettiget lønudbetaling til driftsleder

Sagen omhandler en tvist mellem Sagsøger (en sportsklub/hal) og Sagsøgte, der var ansat som driftsleder. Sagsøger påstår, at Sagsøgte uberettiget har udbetalt sig selv for meget i løn i sin ansættelsesperiode fra 2010 til 2017.

Sagens Baggrund og Parternes Påstande

Sagen blev anlagt den 30. oktober 2019. Sagsøger gjorde gældende, at Sagsøgte i sin ansættelsestid som driftsleder uberettiget havde udbetalt beløb til sig selv fra Sagsøgers lønkonto ud over den aftalte aflønning i henhold til ansættelseskontrakten og allongen. Sagsøger krævede derfor 1.273.717,35 kr. tilbagebetalt med procesrente.

Sagsøgte påstod frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb. Sagsøgte gjorde gældende, at lønudbetalingerne var berettigede og godkendt, idet der mundtligt var aftalt lønstigninger, og at han havde krav på betaling for overarbejde, feriedage og seniordage. Sagsøgte mente desuden, at kravet var forældet eller bortfaldet ved retsfortabende passivitet.

Ansættelsesforholdets Betingelser

Sagsøgte blev ansat som driftsleder pr. 15. marts 2004. Ansættelseskontrakten fastsatte aflønning i henhold til overenskomst (løntrin 39) med tillæg for forskudttid og merarbejde. Lønreguleringer skulle ske på baggrund af et begrundet oplæg fra driftslederen og godkendes af haludvalget/kredsbestyrelsen. Kontrakten specificerede desuden, at særlige aftaler, der tilsidesatte eller supplerede kontrakten, kun var gyldige, hvis de var indgået skriftligt.

Driftslederens økonomiske dispositionsret var begrænset til 10.000 kr. pr. transaktion, og dispositioner over dette beløb krævede forhåndsgodkendelse fra haludvalget.

En allonge fra 9. maj 2005 specificerede blandt andet, at driftslederens private TDC-regninger og avisabonnement refunderes op til 10.000 kr. årligt, og at driftslederen kunne indkøbe en bærbar pc for Hallernes regning til både arbejds- og privat brug.

Parternes Argumentation

Sagsøgers Argumenter

Sagsøger anførte, at Sagsøgte havde misbrugt sin stillingsfuldmagt og begået underslæb efter Straffeloven § 278, stk. 1, nr. 1, ved at udbetale beløb over 10.000 kr. til sin private konto uden godkendelse. Sagsøger bestred, at Sagsøgte havde krav på yderligere aflønning for overarbejde, da han allerede modtog et fast tillæg herfor. Sagsøger gjorde gældende, at kravet ikke var forældet, da Sagsøger først blev bekendt med de uberettigede udbetalinger, da Sagsøgtes efterfølger overtog stillingen i sommeren 2017.

Sagsøgtes Argumenter

Sagsøgte fastholdt, at lønudbetalingerne var sket med rette og var godkendt af virksomheden. Han hævdede, at der mundtligt var aftalt tre lønstigninger, og at han var i god tro. Sagsøgte fremhævede, at regnskaber og budgetter, der indeholdt løn, var blevet godkendt af revisor, bestyrelse og generalforsamling, og at godkendelse kunne ske stiltiende. Han bestred, at der var sket uretmæssige handlinger, misbrug af stillingsfuldmagt eller et tab for Sagsøger. Subsidiært gjorde han gældende, at kravet var forældet eller underlagt retsfortabende passivitet.

Bevisførelse

Retten hørte forklaringer fra flere vidner, herunder bestyrelsesformænd (Vidne 2, Person 1) og revisorer (Vidne 1, Vidne 4). Vidnerne bekræftede, at der ikke var indgået skriftlige aftaler om lønstigninger eller yderligere betalinger udover kontrakten. Revisorerne forklarede, at de gennemgik de samlede personaleudgifter, men ikke detaljerede lønninger, medmindre der var store afvigelser. De havde ikke haft mistanke om uregelmæssigheder før Sagsøgtes fratræden, hvor efterfølgeren (Vidne 3) opdagede et markant overforbrug på lønkontoen.

Rettens Begrundelse og Resultat

Retten fandt, at det var ubestridt, at Sagsøgte i perioden fra 1. januar 2010 til 31. juli 2017 uberettiget udbetalte 1.273.717,35 kr. mere til sig selv fra Sagsøgers lønkonto, end hvad der fremgik af ansættelseskontrakten og allongen.

Manglende Aftaler om Lønregulering og Tillæg

• Det fremgår af ansættelseskontrakten, at aflønning sker i henhold til overenskomst, og at lønreguleringer skal godkendes af haludvalget/kredsbestyrelsen.
• Særlige aftaler, der tilsidesætter eller supplerer kontrakten, er kun gyldige, hvis de er indgået skriftligt.
• Retten fandt, at Sagsøgte ikke havde bevist, at der var indgået mundtlige aftaler med bestyrelsesformændene Person 1 og Vidne 2 om lønstigning fra løntrin 39 til 42.
• Ligeledes blev det ikke bevist, at der var indgået aftale om betaling for overarbejde udover det faste tillæg for forskudttid og merarbejde, eller for yderligere feriedage og seniordage.

Sagsøgtes Onde Tro og Sagsøgers Krav på Tilbagebetaling

• Retten lagde til grund, at Sagsøgte selv stod for og havde ansvaret for udbetalingerne fra Sagsøgers lønkonto, herunder de uberettigede udbetalinger til ham selv.
• Sagsøgte måtte have været klar over, at udbetalingerne var uberettigede, og han handlede således i ond tro.
• Retten fandt, at Sagsøger ikke på et tidligere tidspunkt end i forbindelse med de store udbetalinger i månederne op til Sagsøgtes fratræden burde have opdaget de uberettigede udbetalinger, da de forudgående afvigelser var forholdsvis små.
• Under disse omstændigheder fandt retten, at Sagsøger havde krav på tilbagebetaling af beløbet.

Forældelse og Passivitet

• Sagsøgers krav på tilbagebetaling støtter sig på lønudbetalinger i perioden fra 1. januar 2010 til 31. juli 2017.
• Kravet er ikke forældet efter den 10-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 3, stk. 3, nr. 4, da sagen blev modtaget af retten den 30. oktober 2019.
• Den 5-årige forældelsesfrist i Forældelsesloven § 4, stk. 1, jf. Forældelsesloven § 3, stk. 2, er suspenderet, da Sagsøger først fik kendskab til kravet i sommeren 2017.
• Forældelsen blev afbrudt under 5 år efter kendskab ved sagsanlæg den 30. oktober 2019, jf. Forældelsesloven § 16.
• Retten fandt endvidere, at kravet på tilbagebetaling ikke var bortfaldet ved retsfortabende passivitet.

Afgørelse

Sagsøgers påstand blev taget til følge.

Sagsøgte skal til Sagsøger betale:

• 1.273.717,35 kr. med tillæg af procesrente af 1.042.674,56 kr. fra sagens anlæg (30. oktober 2019) og af 231.042,79 kr. fra den 27. januar 2020.
• Sagsomkostninger på 120.860,00 kr., dækkende advokatudgift (90.000,00 kr.) og retsafgift (30.860,00 kr.).
• Udgifter til vidnerne Vidne 4 (1.009,05 kr.) og Vidne 1 (947,70 kr.).

Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8a.