Prøvelse af Taksationskommissions kendelse om forlods ekspropriation efter Jernbanelovens § 33

Sagen omhandler en tvist mellem Banedanmark og en lodsejer (Sagsøgte) vedrørende fremrykket ekspropriation af en landbrugsejendom i forbindelse med anlæggelsen af en ny højhastighedsjernbane mellem Hovedgård og Hesselager.

Sagens Forløb

Sagen blev oprindeligt anlagt ved Københavns Byret den 7. februar 2020, men blev henvist til Retten i Horsens og derefter til Vestre Landsret som første instans i henhold til Retsplejeloven § 226, stk. 1. Sagen drejer sig om prøvelse af Taksationskommissionen for Nord- og Midtjyllands kendelse af 8. maj 2019, som imødekom Sagsøgtes anmodning om forlods overtagelse af ejendommen.

Parternes Påstande

• Banedanmark påstod, at Sagsøgte skulle anerkende, at betingelserne for fremrykket ekspropriation efter Jernbaneloven § 33 ikke var opfyldt, og at Banedanmark derfor ikke skulle overtage ejendommen.
• Sagsøgte påstod frifindelse.

Taksationskommissionens Kendelse

Taksationskommissionen for Nord- og Midtjylland havde i sin kendelse af 8. maj 2019 imødekommet Sagsøgtes anmodning om forlods ekspropriation. Kommissionen fandt, at de tre kumulative betingelser i Jernbaneloven § 33 var opfyldt:

• Der forelå et "særligt tilfælde" henset til lodsejerens alder og sygdomshistorik.
• Ejendommen kunne ikke afhændes på normale vilkår, hvilket blev understøttet af en ejendomsmæglervurdering.
• Ejendommen blev "særligt indgribende" berørt af anlægget. Et flertal af kommissionen lagde vægt på tab af herlighedsværdi, opdeling af ejendommen i to lige store stykker, væsentlige driftsmæssige ulemper og et betydeligt værditab på ca. 25 mio. kr. (ca. 40%).

Kommissionens afgørelse var truffet i henhold til Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 19, Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 22 og Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom § 29.

Parternes Anbringender for Landsretten

Parterne gentog i det væsentlige deres anbringender fra Taksationskommissionen.

Sagsøgtes Anbringender

Sagsøgte fremførte, at jernbanens linjeføring ville gennemskære ejendommen, hvilket ville medføre betydelige driftsmæssige gener, herunder:

• Væsentligt værditab og vanskeligheder ved salg på normale vilkår.
• Øgede omkostninger til transport og maskinslid.
• Vanskeligheder med at opretholde aftalen om modtagelse af mejerispildevand, som udgjorde en betydelig indtægt.
• Forringelse af ejendommens jagtværdi og herlighedsværdi.
• Den foreslåede erstatningsmarkvej ville ikke fuldt ud afhjælpe ulemperne.

Banedanmarks Anbringender

Banedanmark påstod stadfæstelse af Taksationskommissionens afgørelse og fremførte, at betingelsen om "særligt indgribende" ikke var opfyldt. De anførte:

• Jernbanen ville ligge i en afstand af ca. 63 m fra et skur og ca. 220 m fra beboelsesbygningen.
• Ekspropriationen ville omfatte ca. 12,5-14,3 ha, svarende til 7-8% af ejendommens samlede areal på ca. 174 ha.
• En erstatningsmarkvej ville blive etableret for at sikre fornøden vejadgang i henhold til Vejloven § 48, stk. 2.
• Ejendommens landbrugsdrift kunne fortsættes på økonomisk forsvarlig vis.
• Et eventuelt værditab var ikke tilstrækkeligt til at opfylde betingelsen om "særligt indgribende" og kunne håndteres via ordinære ekspropriationsforretninger.
• Ministeriet havde tidligere vurderet, at projektets afstand til bebyggelsen ikke i sig selv var tilstrækkelig til at påvirke ejendommen "særligt indgribende".

Landsrettens Begrundelse

Landsretten lagde til grund, at parterne var enige om, at de to første betingelser i Jernbaneloven § 33, stk. 1 var opfyldt: et "særligt tilfælde" forelå, og ejendommen kunne ikke afhændes på normale vilkår. Tvisten angik alene, hvorvidt ejendommen "berøres særlig indgribende" af jernbaneprojektet.

Landsretten henviste til forarbejderne til loven, som angiver, at "særligt indgribende" sigter til situationer med betydelig risiko for totalekspropriation, eller hvor ejeren påføres væsentlige ulemper af betydeligt omfang.

Efter bevisførelsen fandt landsretten, at det ville være muligt at fortsætte den nuværende landbrugsdrift på ejendommen på en økonomisk forsvarlig måde med anvendelse af de resterende jordtilliggender, selvom driften ville blive besværliggjort. Det var ikke nærmere dokumenteret, hvilke konsekvenser anlægget ville have for aftalen om udsprøjtning af mejerispildevand.

Under disse omstændigheder fandt landsretten, at betingelsen om, at ejendommen berøres særligt indgribende, ikke var opfyldt. Det forhold, at ejendommens handelsværdi ifølge mæglererklæringen var faldet betydeligt, var ikke tilstrækkeligt til at opfylde denne betingelse.

Sagsøgte skal anerkende, at betingelserne for fremrykket ekspropriation efter Jernbaneloven § 33 ikke er opfyldt, og at Banedanmark derfor ikke skal overtage ejendommen beliggende Adresse, By 1. Ingen af parterne skal betale sagsomkostninger til den anden part.