Ændring af forvaringsdom til fængselsstraf i sag om grov vold

Sagens Baggrund

Denne ankesag blev behandlet af Vestre Landsret efter en dom afsagt af Retten i Esbjerg den 14. april 2021. Tiltalte var tidligere idømt en bøde på 4.000 kr. ved Retten i Kolding den 21. august 2019 for overtrædelse af Lov om euforiserende stoffer § 3, stk. 1 jf. Lov om euforiserende stoffer § 1, stk. 3.

Psykologisk Risikovurdering

En supplerende udtalelse fra en cand.psych. af 4. august 2021 fastholdt den tidligere risikovurdering, som konkluderede en høj risiko for recidiv til fornyet voldskriminalitet og en nærliggende fare for andre menneskers sikkerhed.

Anklager og Påstande

Tiltalte påstod frifindelse i forhold 1, 2 og 7, subsidiært formildelse, navnlig at han ikke skulle idømmes forvaring. Anklagemyndigheden påstod dom i overensstemmelse med tiltalen i 1. instans i forhold 7 samt stadfæstelse af forvaringssanktionen. Forurettede 1 gentog sit erstatningsforbehold i landsretten.

Forklaringer

Tiltaltes Forklaring

Tiltalte forklarede supplerende vedrørende forhold 1 og 2, at han ikke kendte Forurettede 1 og ikke var påvirket af spiritus eller stoffer den 5./6. oktober 2019. Han afviste at have stukket Forurettede 1 med en kniv og kunne ikke forstå anmeldelsen. Han forklarede, at han var i gang med en turné og spillede koncerter flere gange om ugen. Han meldte sig ikke til politiet efter at være blevet efterlyst, da hans kone havde født.

Vedrørende forhold 7 forklarede tiltalte, at han ikke kendte gerningsmændene til overfaldet på Forurettede 2 og ikke kunne forklare, hvorfor en person havde udpeget ham som en af voldsmændene. Han nægtede at have begået den vold, han var tiltalt for.

Vedrørende forhold 8 og 9 forklarede tiltalte, at han kørte galt på grund af uopmærksomhed og mistede kontrollen med bilen.

Forurettede 1's Forklaring (Forhold 1 og 2)

Forurettede 1 forklarede, at han ikke kendte tiltalte den 6. oktober 2019, men vidste, hvem han var. Han så tiltalte drikke og tage stoffer på spillestedet og i lejligheden. Han forklarede, at tiltalte pludselig slog og sparkede ham og stak ham med en stor brødkniv. Han fastholdt, at det var tiltalte, der stak ham, og at tiltalte forsøgte at dræbe ham.

Forurettede 1 forklarede endvidere, at tiltalte den 9. oktober 2019 truede ham til at trække anmeldelsen tilbage. Han kontaktede politiet fra Kolding for at fortælle om truslerne.

Forurettede 2's Forklaring (Forhold 7)

Forurettede 2 forklarede, at han fortsat var en god ven af tiltalte og ikke kendte gerningsmændene til overfaldet. Han huskede ikke detaljer om overfaldet på grund af slag i hovedet og stærk medicin. Han nævnte ikke navne på sygehuset og ville ikke anmelde overfaldet.

Vidneforklaringer

Flere vidner afgav forklaringer, herunder Vidne 3 og Vidne 4, som var til stede ved koncerten og festen. Vidne 3 forklarede, at tiltalte virkede påvirket og urolig. Vidne 4 forklarede, at han tog tiltalte med til festen, men de tog hurtigt hjem.

Vidne 8 forklarede, at hun genkendte tiltalte som en af gerningsmændene til overfaldet på Forurettede 2, selvom hun var i tvivl om specifikke billeder. Vidne 9 og Vidne 10 afgav også forklaringer om slagsmålet. Vidne 10 forklarede, at slagsmålet drejede sig om et mellemværende mellem ham og Forurettede 2, og at han selv havde startet slagsmålet.

Telefonoplysninger

Masteoplysninger viste, at en telefon registreret til tiltaltes ægtefælle (Tlf nr. 3) var i Kolding den 9. oktober 2019, hvilket støttede Forurettede 1's forklaring om at have været i Kolding. Tiltalte anvendte Tlf nr. 3 frem til den 19. november 2019, hvorefter han anvendte Tlf nr. 2.

Landsrettens Begrundelse og Resultat

Skyldspørgsmålet

Forhold 1: Knivstikkeri

Landsretten tiltrådte byrettens afgørelse og fandt det bevist på grundlag af Forurettede 1's forklaring, at tiltalte var skyldig i at have slået, sparket og stukket Forurettede 1 med en kniv den 6. oktober 2019. Forurettede 1's forklaring fremstod troværdig og blev støttet af hans efterfølgende handlinger, herunder kontakt til politiet om trusler fra tiltalte.

Forhold 2: Trusler

Landsretten tiltrådte ligeledes byrettens afgørelse og fandt det bevist på grundlag af Forurettede 1's forklaring, støttet af masteoplysninger, at tiltalte var skyldig i at have truet Forurettede 1 til at trække anmeldelsen tilbage den 9. oktober 2019. En voterende fandt dog ikke tilstrækkeligt bevis for skyld i dette forhold.

Forhold 7: Vold

Landsretten var enig med byretten i, at Forurettede 2 var udsat for vold med de beskrevne skader. Det blev dog ikke bevist, at der blev anvendt kniv eller lignende skarp genstand, da læsionen kunne være opstået af en fingerring. Landsretten fandt det bevist, at tiltalte var en af gerningsmændene til volden, som var omfattet af Straffeloven § 245, stk. 1, idet der var tale om grov vold begået af tre gerningsmænd i forening mod en person, der lå på jorden. En voterende fandt dog ikke tilstrækkeligt bevis for tiltaltes skyld i dette forhold.

Sanktionen

Tiltalte var i årene 2014-2017 dømt for personfarlig kriminalitet ved 8 domme, herunder røveri med vold. Heraf var 4 domme for overtrædelse af Straffeloven § 245, stk. 1, og i den ene af disse tillige for overtrædelse af Straffeloven § 244, stk. 1. Tiltalte var prøveløsladt den 5. juni 2018 med en reststraf på 322 dage.

Retslægerådet havde i en erklæring af 16. oktober 2020 udtalt, at tiltalte udgjorde en nærliggende fare for andres liv, legeme, helbred eller frihed, og at forvaring med stor sandsynlighed var påkrævet.

Landsretten stemte med flertal for at idømme tiltalte fængselsstraf i stedet for forvaring. To voterende stemte for forvaring, mens fire voterende stemte for fængselsstraf. Flertallet fandt, at der ikke var fuldt tilstrækkeligt grundlag for at antage, at betingelserne for forvaring var opfyldt, på trods af tiltaltes mange tidligere domme for vold.

Afgørelse

Byrettens dom stadfæstedes med den ændring, at tiltalte straffes med fængsel i 3 år og 6 måneder. Straffen er en fællesstraf, der inkluderer reststraffen fra prøveløsladelsen den 5. juni 2018 og en tillægsstraf til dommen af 21. august 2019. Tiltalte har fortsat været frihedsberøvet under anken. Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsretten.