Væsentlig stillingsændring ved fastlæggelse af nye tjenestesteder og bortfald af kørselsgodtgørelse

Sagen omhandler, hvorvidt Region 1's beslutning om at ændre tjenestestederne for to medarbejdere, A og B, udgjorde en væsentlig stillingsændring, der krævede varsling med deres individuelle opsigelsesvarsler. Dansk Magisterforening, der repræsenterede A og B, påstod, at ændringerne var væsentlige, mens Regionernes Lønnings- og Takstnævn, der repræsenterede Region 1, påstod frifindelse.

Baggrund for Sagen

A blev ansat i 2007 og B i 2013 i Region 1. Begge var oprindeligt ansat med ét primært tjenestested. Efter en fusion af regionshospitaler i By 1 og By 2 omkring 2011, begyndte A og B at arbejde på begge lokationer. Indtil 2023 blev den ekstra transporttid til den sekundære lokation kompenseret som arbejdstid, og der blev udbetalt kørselsgodtgørelse. I 2021 blev der internt drøftet en strukturændring med henblik på at reducere udgifter til mertransport ved at fastlægge flere faste tjenestesteder for medarbejdere.

I juni 2023 varslede Hospitalsenhed O (Region 1) en ændring af A's og B's ansættelsesvilkår, således at de fremover skulle have faste ugentlige arbejdsdage på begge lokationer (By 1 og By 2). Dette indebar, at transporttiden til disse faste tjenestesteder ikke længere ville blive medregnet som arbejdstid, og der ville ikke længere blive udbetalt kørselsgodtgørelse for denne transport. Region 1 vurderede ændringerne som ikke-væsentlige, mens A og B, via Dansk Magisterforening, gjorde indsigelse og fastholdt, at der var tale om væsentlige ændringer, der skulle varsles med deres individuelle opsigelsesvarsel på 6 måneder.

Parternes Argumenter

Dansk Magisterforenings hovedargumenter:

• Ændringen medførte tab af kompensation for mertransporttid og kørselsgodtgørelse.
• Ændringen var udelukkende motiveret af Region 1's ønske om at undgå at afregne efter merrejseprincippet.
• Der var tale om en forøgelse af den ugentlige arbejdstid uden økonomisk kompensation, da transporttiden nu skulle afholdes i fritiden.
• Situationen kunne ikke sammenlignes med tilfælde, hvor en ansat flyttes fra ét tjenestested til et andet.

Regionernes Lønnings- og Takstnævns hovedargumenter:

• A's og B's retsstilling indtil 2023 beroede på, at de kun havde ét officielt tjenestested, hvilket berettigede kompensationen.
• Region 1 var berettiget til at fastlægge flere tjenestesteder ud fra saglige ressourcemæssige hensyn.
• A's og B's ugentlige arbejdstid forblev uændret (37 timer).
• Situationen skulle bedømmes på linje med tilfælde, hvor den ansatte flyttes fra ét tjenestested til et andet.

Bevisførelse

Under sagen blev der afgivet forklaringer af A, B og en HR-konsulent fra Hospitalsenhed O, C. A og B forklarede, at de oplevede øget træthed på dage med længere transport. C forklarede, at fusionen havde skabt én afdeling på tværs af lokationer, og at den tidligere kompensation for transport skyldtes, at der kun var ét officielt tjenestested. Hun bekræftede, at den nye politik var et resultat af et ønske om at spare udgifter ved at formalisere flere tjenestesteder, og at Region 1 vurderede ændringerne som ikke-væsentlige baseret på retspraksis og udtalelser fra Kammeradvokaten.

Afgørelse og Begrundelse

Arbejdsretten frifinder Regionernes Lønnings- og Takstnævn. Opmanden finder, at Hospitalsenhed O's afgørelser af 6. juni og 28. august 2023 om ændring af tjenestested for A og B ikke indebar væsentlige stillingsændringer og var sagligt begrundet.

Opmandens begrundelse bygger på følgende punkter:

• Transporttidens omfang: For A medførte ændringen en forøgelse af transporttiden på gennemsnitligt 17,4 minutter pr. arbejdsdag, og for B på gennemsnitligt 16,2 minutter pr. arbejdsdag. Disse forøgelser ligger klart inden for, hvad ansatte må tåle ved flytning af tjenestested, jf. Højesterets domme U 2011.2104 og U 2025.2443. Det forhold, at flytningen kun gjaldt henholdsvis én og to dage om ugen, gør ændringen mindre indgribende end en fuldstændig flytning.
• Flere tjenestesteder: Overenskomsten for akademikere ansat i regioner mv. er ikke til hinder for, at en ansat kan have flere tjenestesteder.
• Bortfald af kørselsgodtgørelse: Bortfaldet af kørselsgodtgørelse er en konsekvens af, at de nye lokationer nu er faste tjenestesteder og ikke i sig selv en væsentlig stillingsændring.
• Saglige hensyn: Hospitalsenhed O's beslutning om at ændre tjenestestederne var begrundet i saglige ressourcemæssige hensyn, idet man ønskede at undgå at afregne mertransporttid som arbejdstid og udbetale kørselsgodtgørelse. Disse hensyn anses for fuldt ud saglige.
• Uændret arbejdstid: Ændringerne indebar ingen ændring af A's og B's samlede arbejdstid, som fortsat var 37 timer pr. uge. Den tidligere mertransporttid, der blev henregnet til arbejdstid, måtte nu – på linje med anden transport fra hjem til arbejdsplads – henregnes til privat tid.

Som følge heraf har A og B ikke krav på løn, feriegodtgørelse, pension eller kørselsgodtgørelse for den krævede periode, og der er ikke grundlag for at pålægge Region 1 bod.