Stadfæstelse af byretsdom vedrørende patientskade med forhøjelse af sagsomkostninger

Sagen omhandlede en appellant, der havde anlagt sag mod Ankenævnet for Patienterstatningen med påstand om, at hun var blevet påført en patientskade under en operation den 5. december 2011. Appellanten mente, at skaden berettigede hende til erstatning i henhold til lov om klage- og erstatningsansvar, og at sagen skulle hjemvises til fornyet behandling hos Ankenævnet for Patienterstatningen for fastsættelse af erstatningskravet.

Sagens Baggrund

Appellanten forklarede, at hun blev rådet til at gennemgå operationen og ikke selv valgte den. Hun blev nervøs, da en overlæge på Hillerød Hospital oplyste, at hun skulle ændre sin livsførelse radikalt. En overlæge fra Rigshospitalet forsikrede hende dog om, at hun kunne have en normal livsførelse og ikke skulle være nervøs. Appellanten spurgte ind til operationen, og det blev bekræftet, at hun ikke var dumdristig. Hun fik dog ikke specifikke oplysninger om risikoen ved indgrebet, og observation blev ikke anbefalet som alternativ. Appellanten anførte, at hun ville have sagt nej til operationen, hvis hun havde kendt den store risiko.

Byrettens Afgørelse og Anke

Retten i Helsingør afsagde dom i sagen den 27. marts 2019. Appellanten ankede byrettens dom til Østre Landsret. Ankenævnet for Patienterstatningen påstod dommen stadfæstet, men ønskede sagsomkostningerne for byrettens behandling forhøjet. Ankenævnet havde desuden kæret byrettens bestemmelse om sagsomkostninger i en separat sag, som blev behandlet i forbindelse med ankesagen.

Anbringender om Sagsomkostninger

Ankenævnet for Patienterstatningen argumenterede for, at de tilkendte sagsomkostninger skulle tillægges moms, da ankenævnet ikke er momsregistreret. Desuden mente ankenævnet, at sagsomkostningerne burde udmåles i den øvre del af intervallet, da sagen havde været forelagt Retslægerådet tre gange. Appellanten fastholdt, at byrettens bestemmelse om sagsomkostninger burde stadfæstes, subsidiært at beløbet skulle tillægges moms. Appellanten anførte, at ankenævnet alene skulle godtgøres et passende beløb til dækning af advokatomkostninger, og at ankenævnet ikke burde godtgøres en omkostning til købsmoms, som parten ikke havde afholdt. Appellanten mente desuden, at de gentagne forelæggelser for Retslægerådet var nødvendige, fordi ankenævnet havde afvist at forholde sig til konkrete processuelle opfordringer.

Landsrettens Afgørelse

Landsretten fandt, at der ikke var grundlag for at ændre byrettens afgørelse vedrørende spørgsmålet om patientskade. Retten stadfæstede derfor byrettens dom, hvilket indebar, at appellanten ikke blev anerkendt berettiget til erstatning for patientskade i henhold til Lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 1 (specialistreglen) eller Lov om klage- og erstatningsadgang i sundhedsvæsenet § 20, stk. 1, nr. 3 (facitræsonnementet).

Sagsomkostninger

Landsretten forhøjede sagsomkostningerne til Ankenævnet for Patienterstatningen. Appellanten blev pålagt at betale 140.000 kr. til Ankenævnet for Patienterstatningen til dækning af advokatbistand, inklusiv moms. Denne forhøjelse tog hensyn til sagens værdi, omfang og forløb, herunder at sagen havde været forelagt Retslægerådet tre gange under byrettens behandling. Beløbet skal forrentes efter Renteloven § 8 a.