Folkepensionisters ret til personlig assistance efter lov om kompensation til handicappede i erhverv

Sagen omhandler en folkepensionist, der som selvstændig landmand med markbrug modtog personlig assistance. A Kommune traf afgørelse om at ophøre den personlige assistance, da de vurderede, at borgerens funktionsnedsættelse i højre knæ (knæprotese) var uforenelig med erhvervet.

Beskæftigelsesankenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, men med en anden begrundelse. Nævnet vurderede, at folkepensionister ikke er omfattet af personkredsen i Lov om kompensation til handicappede i erhverv (kompensationsloven). De mente, at loven skulle fortolkes i overensstemmelse med lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, som udelukker folkepensionister fra ydelser som fleksjob, løntilskud og virksomhedspraktik, og dermed også personlig assistance.

Både borgeren og kommunen klagede over nævnets afgørelse. Borgeren anførte, at hans alder ikke alene burde være afgørende, da han stadig var aktiv i sit landbrug. Kommunen henviste til, at Specialfunktionen Job & Handicap havde vejledt om det modsatte af nævnets afgørelse.

Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg har afgjort, at folkepensionister er omfattet af personkredsen i Lov om kompensation til handicappede i erhverv.

Ankestyrelsens principielle afgørelse

Ankestyrelsen lagde vægt på, at lovens formål er at give handicappede de samme muligheder for erhvervsudøvelse som personer uden handicap. Ud fra en ligestillingsbetragtning bør folkepensionister med et handicap have samme muligheder for at få og bevare beskæftigelse som folkepensionister uden handicap.

Det blev fastslået, at der ikke er noget i loven, der forhindrer folkepensionister i at være omfattet af personkredsen, da de også kan være selvstændigt erhvervsdrivende eller ansat på ordinære vilkår. Det forhold, at folkepensionister ikke er berettiget til visse ydelser efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan ikke føre til, at de heller ikke har ret til personlig assistance, da kompensationslovens beskæftigelsesmuligheder ikke er udtømt af disse specifikke ansættelsesformer. Der kan således ikke indfortolkes en aldersgrænse i kompensationsloven.

Sagen blev hjemvist til Beskæftigelsesankenævnet, som skal tage stilling til, om borgeren opfylder de øvrige betingelser for ret til personlig assistance.