Fogedsag om samvær - manglende tvangsfuldbyrdelsesgrundlag

Denne sag omhandler en fars anmodning om udlevering af parternes tre fællesbørn til samvær i overensstemmelse med en samværsresolution fra 12. juli 2013.

Farens Påstand og Forklaring

Faren nedlagde påstand om, at parternes fællesbørn, Barn 1, Barn 2 og Barn 3, skulle udleveres til samvær. Han forklarede, at han ikke havde haft samvær med børnene siden august 2015 og ikke kunne komme i kontakt med moren, da hun havde slukket sin telefon. Han oplyste, at børnene kun havde været på samvær to gange siden sommeren 2013, og at han havde været i Afrika i otte måneder i 2014. Han mente, at børnenes udtalelser var påvirket af moren, og at børnene gerne ville se ham.

Morens Påstand og Forklaring

Moren forklarede, at der ikke havde været samvær siden august 2015, hvor samværet kun varede fire timer. Hun anførte, at faren overhovedet ikke havde overholdt samværsresolutionen. Hun benægtede at have slukket sin telefon og forklarede, at børnene ikke længere havde lyst til samvær, da faren ikke havde været der for dem og havde talt ondt om hende og hendes familie.

Børnenes Udtalelser

Fogeden og en psykolog afholdt en samtale med alle tre børn den 7. januar 2016. Børnene gav udtryk for deres oplevelser og følelser omkring samværet med deres far:

• Barn 1 (13 år): Fortalte om farens voldelige adfærd i fortiden og følte sig utryg under samvær. Hun savnede ikke sin far og ønskede ikke samvær, da han skabte uro. Hun følte sig ansvarlig for sine brødre og måtte agere tolk, da faren talte dårligt dansk. Hun havde stoppet med at tage farens opkald, da han ringede konstant efter at have fået hendes telefonnummer.
• Barn 2 (10 år): Fortalte, at faren ikke opførte sig som en far, hvilket førte til forældrenes skilsmisse. Han savnede faren i starten, men havde nu ikke meget at sige ham. Han foretrak ingen samvær, men ville acceptere korte besøg, hvis det var nødvendigt. Han bemærkede, at faren opførte sig forskelligt, når de var alene, sammenlignet med når der var andre til stede.
• Barn 3 (8 år): Fortalte om farens skældud og fysiske afstraffelse (slag over fingrene). Han ønskede ikke at besøge faren og mente, at hans søskende heller ikke ville. Han ville gerne have, at faren lavede noget med dem, men faren havde ingen bold eller legetøj, og de så bare TV. Han var ikke bange for faren, men ønskede at flytte i et hus.

Alle børnene var indforståede med, at deres forældre fik at vide, hvad de havde sagt under samtalerne.

Fogedrettens Afgørelse

Efter bevisførelsen lagde fogedretten til grund, at faren kun havde haft et meget begrænset samvær med børnene baseret på samværsresolutionen af 12. juli 2013.

Fogeden fandt, at samværsresolutionen havde mistet sin karakter som tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, jf. Retsplejeloven § 478, stk. 1, nr. 3.

Da faren heller ikke på anden vis havde dokumenteret eller sandsynliggjort sit krav, blev det bestemt:

• Farens anmodning om samvær med parternes fællesbørn, Barn 1, Barn 2 og Barn 3, blev ikke taget til følge.

Sagen blev sluttet, og fogedretten hævet.