Energiklagenævnets afvisning af klage over Energistyrelsens tilladelse til Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark

Energiklagenævnet modtog en klage fra P1 vedrørende Energistyrelsens afgørelse af 17. december 2024, som gav tilladelse til etablering af elproduktionsanlægget Jammerland Bugt Kystnær Havmøllepark. Tilladelsen blev meddelt Jammerland Bay Nearshore A/S med hjemmel i Lov om fremme af vedvarende energi § 25 og omhandlede den del af anlægget, der er beliggende på havet. Sagens kerne for Energiklagenævnet var, hvorvidt klager var klageberettiget.

Klagers argumenter for væsentlig og individuel interesse

Klager, der ejer en 6000 m² stor grund med sommerhus i første række til Jammerland Bugt, anførte en række grunde til at have en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen:

• Ejendommens placering og anvendelse: Grunden er beliggende i første række til bugten med frit udsyn fra de fleste værelser og udendørs opholdsområder. Området er købt som et "fred sted" og et "naturskønt sted for healing af sjæl og legme".
• Forventede gener: Klager forventer døgnåben støj (lyd og syn) fra de store havvindmøller, herunder lavfrekvent støj, bevægelige vinger og lovpligtige natlys. Dette vil ændre bugten til et "støjende industrikvarter".
• Økonomisk værditab: Klager vurderede, at grunden og huset ville falde i værdi, og at det potentielle værditab var større end for andre, da grunden kan udstykkes.

Energiklagenævnet afviste klagen, da klager ikke blev anset for at være klageberettiget.

Retsgrundlag for klageberettigelse

Energiklagenævnet fastslog, at klageberettigelse er en forudsætning for at kunne behandle klagen. Energistyrelsens afgørelse var truffet i medfør af Lov om fremme af vedvarende energi § 25. Klager over sådanne afgørelser behandles efter Lov om fremme af vedvarende energi § 66, stk. 1 og Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1.

Det fremgår af Lov om fremme af vedvarende energi § 67, stk. 1, at enhver med en væsentlig og individuel interesse i afgørelsen kan klage over de miljømæssige forhold, hvis afgørelsen tillige er omfattet af Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter og dens §§ 27 og 28. En tilladelse efter Lov om fremme af vedvarende energi § 25 erstatter helt eller delvist en tilladelse efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 25, jf. Bekendtgørelse om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter § 10, nr. 3 og Lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter § 15, stk. 3.

Vurderingen af "væsentlig og individuel interesse" følger almindelige forvaltningsretlige principper:

• Væsentlig interesse: Betydningen af afgørelsen skal være af en vis styrke og intensitet. En moralsk eller generel interesse er ikke tilstrækkelig.
• Individuel interesse: Afgørelsen skal være mere indgribende for klageren end for andre berørte personer. Hvis en større kreds berøres på samme måde, mangler den individuelle interesse.

Energiklagenævnets vurdering og konklusion

Energiklagenævnet fandt efter en samlet gennemgang, at klager ikke havde en tilstrækkelig individuel og væsentlig interesse. Nævnet lagde vægt på, at Energistyrelsens afgørelse berører en større, ikke umiddelbart identificerbar kreds af personer. Dette store antal berørte personer medfører en udtynding af den enkeltes interesse, så den falder under væsentlighedstærsklen. Nævnet bemærkede, at generne ved opførelsen af havmølleparken, herunder påvirkning af udsigt og støj, generelt må antages at være den samme uanset ejendommens placering, så længe den er i væsentlig afstand fra møllerne.

På baggrund heraf konkluderede Energiklagenævnet, at klager ikke var klageberettiget, og klagen kunne derfor ikke realitetsbehandles. Klagerens påstande om erstatningsretlige forhold, herunder ejendommens værditab, blev henvist til Taksationsmyndigheden i henhold til Lov om fremme af vedvarende energi §§ 6-12.