Afslag på genoptagelse af Planklagenævnets afgørelse om afvisning af klage over byggetilladelse i Hvidovre

Planklagenævnet afviste den 12. november 2024 at behandle en klage over Hvidovre Kommunes byggetilladelse til opførelse af et enfamiliehus på [A1], 2650 Hvidovre. Klageren har efterfølgende anmodet om genoptagelse af sagen.

Sagens historik

Sagen har en længere historik med flere byggetilladelser og klagesager:

• Første byggetilladelse (2017): Hvidovre Kommune gav den 4. april 2017 byggetilladelse til opførelse af enfamiliehuset. Denne blev påklaget til Byggeklageenheden, som hjemviste sagen til fornyet behandling.
• Anden byggetilladelse (2020): Den 6. oktober 2020 gav Hvidovre Kommune en ny byggetilladelse, samtidig med at der blev meddelt dispensation fra byplanvedtægt nr. 1 med tillæg 1 og 2, Område af Hvidovre by og sogn omkring ”Beringgård”, til overskridelse af bebyggelsesgraden. Denne byggetilladelse blev påklaget til Byggeklageenheden, som den 20. april 2023 ophævede byggetilladelsen og hjemviste sagen til fornyet behandling. Afgørelsen om dispensation fra byplanvedtægten blev dog påklaget til Planklagenævnet, som den 13. september 2021 traf afgørelse om, at kommunen havde hjemmel til at dispensere fra byplanvedtægten.
• Lokalplan og tredje byggetilladelse (2023): Ejendommen er nu omfattet af lokalplan nr. 341, den nordlige del af Strandmarkskvarteret, som blev endeligt vedtaget den 23. marts 2021 og erstatter den tidligere byplanvedtægt. Hvidovre Kommune gav den 29. september 2023 en ny byggetilladelse til opførelsen af enfamiliehuset. Det fremgik af tilladelsen, at den blev meddelt i henhold til byplanvedtægt nr. H1, samt Byggeloven § 16 og Bygningsreglement 2015 (BR15). Kommunen anførte desuden, at den tidligere dispensation fra plangrundlaget var stadfæstet af Planklagenævnet, og at den nye sag derfor kun omhandlede forhold reguleret af byggeloven.

Klage og afvisning

Byggetilladelsen af 29. september 2023 blev påklaget til Planklagenævnet, som den 12. november 2024 afviste at behandle klagen. Afvisningen skyldtes, at kommunen i forbindelse med byggetilladelsen ikke havde truffet en ny afgørelse efter planloven. Planklagenævnet lagde vægt på, at byggetilladelsen af 29. september 2023 alene omhandlede forhold reguleret af byggeloven, og at kommunen ikke havde foretaget en ny vurdering af byggeriets overensstemmelse med planloven.

Anmodning om genoptagelse

Klageren anmodede den 14. december 2024 om genoptagelse af sagen og indsendte yderligere bemærkninger den 15. januar 2025. Klageren anførte, at kommunen havde begået fejl ved udstedelsen af byggetilladelsen af 6. oktober 2020 ved ikke at tage højde for den offentliggjorte lokalplan nr. 341. Klageren mente, at byggetilladelsen fra 2023 var en ny afgørelse i forhold til planloven, der byggede på et andet grundlag end den fra 2020, med det formål at omgå lokalplanens bestemmelser. Klageren hævdede, at kommunen ikke havde tilvejebragt det nødvendige faktuelle og retlige grundlag for en lovlig afgørelse og i stedet havde baseret sin beslutning på modstridende og bevidst fejlagtige fortolkninger af Planklagenævnets afgørelse af 13. september 2021.

Planklagenævnet har kompetence til at vurdere, om en sag skal genoptages, hvis en part anmoder herom. Nævnet har pligt til at genoptage en sag, hvis der foreligger nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, væsentlige sagsbehandlingsfejl, eller væsentlige nye retlige forhold. Derimod er nævnet ikke forpligtet til at genoptage en sag alene på grund af uenighed i nævnets fortolkning eller praksis.

Planklagenævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Klageren anførte, at byggetilladelsen fra 2023 var en ny afgørelse i forhold til planloven, der byggede på et andet grundlag end byggetilladelsen fra 2020, med det formål at omgå lokalplanens bestemmelser. Planklagenævnet vurderede, at klageren ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger til støtte for anmodningen om genoptagelse. Nævnet fandt, at klagerens anmodning reelt udtrykte uenighed i nævnets afgørelse af 12. november 2024 om afvisning af klagen. Denne afvisning var baseret på nævnets vurdering af, at kommunen ved byggetilladelsen af 29. september 2023 ikke havde truffet en ny afgørelse efter planloven.

Planklagenævnet henviste til sin oprindelige afgørelse af 12. november 2024, hvoraf det fremgik, at nævnet kun kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes afgørelse efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Da kommunen i byggetilladelsen af 29. september 2023 udtrykkeligt havde angivet, at sagen alene omhandlede forhold reguleret af byggeloven, og ikke havde foretaget en ny vurdering efter planloven, kunne Planklagenævnet ikke behandle klagen.

Afslag på genoptagelse

Da klageren ikke havde fremlagt nye faktiske oplysninger, væsentlige sagsbehandlingsfejl eller væsentlige nye retlige forhold, men alene udtrykte uenighed i nævnets tidligere afgørelse, fandt Planklagenævnet ikke, at betingelserne for genoptagelse var opfyldt. Planklagenævnet afslog derfor anmodningen om at genoptage sagen. Nævnets afgørelse af 12. november 2024 gælder således fortsat.

Planklagenævnet bemærkede, at det følger af Bygningsreglementet § 35, stk. 2, at kommunen skal undersøge, om byggearbejdet er i strid med anden lovgivning, inden der kan gives byggetilladelse. Hvis klageren mener, at kommunen har handlet i strid med denne bestemmelse ved ikke igen at vurdere byggeriets overensstemmelse med planloven, henvises klageren til at klage til eller henvende sig til Byggeklageenheden.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse om afslag på genoptagelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.