Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klage over landzonetilladelse til antennemast

Sagen omhandler en klage over Gribskov Kommunes afgørelse af den 4. november 2024, hvor kommunen meddelte landzonetilladelse til etablering af en 48 meter høj antennemast på en ejendom i Græsted. Tilladelsen blev givet i henhold til Planlovens § 35, stk. 1.

Klagen og dens indhold

Foreningen Danmarks Vilde Natur påklagede afgørelsen den 28. november 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klageren anførte, at opførelsen af antennemasten potentielt kunne have en skadelig påvirkning på det omkringliggende område, herunder det tilstødende Natura 2000-område nr. 133 (Gribskov, Esrum Sø, Esrum Å og Snævret Skov) samt dets beskyttede fuglearter og bilag IV-arter. Klageren mente, at der skulle have været foretaget en habitatkonsekvensvurdering, før landzonetilladelsen blev udstedt.

Det fremgår, at klageren samme dag også indsendte en klage over den samme afgørelse til Planklagenævnet. Gribskov Kommunes afgørelse indeholdt en klagevejledning, der henviste til klageadgang via klageportalen til Planklagenævnet i henhold til Planlovens § 58.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagen over Gribskov Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til etablering af en antennemast. Nævnet er klagemyndighed for administrative afgørelser i det omfang, det er fastsat i den øvrige lovgivning, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 1. Nævnet afgør selv spørgsmål om sin kompetence, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 1, stk. 3.

Begrundelse for afvisning

Nævnet forstod klagen som vedrørende påvirkningen af Natura 2000-området og de dyrearter, der er nævnt i Rådets direktiv 92/43/EØF (Habitatdirektivets bilag IV). Imidlertid fastslog nævnet, at Gribskov Kommunes afgørelse var truffet efter planloven. Da der ikke var truffet en afgørelse efter en lov, der giver klageadgang til Miljø- og Fødevareklagenævnet, afviste nævnet at realitetsbehandle klagen.

Nævnet bemærkede desuden, at sagen allerede var påklaget til Planklagenævnet, og derfor videresendte Miljø- og Fødevareklagenævnet ikke klagen. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt. Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.