Ophævelse af afslag på dispensation til shelters og muldtoilet på Tuse Næs

Vurdering af dispensation

Nævnet fastslog, at opførelse af shelters og et muldtoilet var i strid med lokalplanens § 4.3, og at forholdet derfor krævede dispensation, jf. Planloven § 19.

Mulighed for dispensation

En kommune kan dispensere fra en lokalplan, hvis dispensationen ikke strider mod planens principper, eller hvis den tidsbegrænses, jf. Planloven § 19, stk. 1. Videregående afvigelser kræver vedtagelse af en ny lokalplan, jf. Planloven § 19, stk. 2. Principperne i en lokalplan omfatter dens formålsbestemmelse, anvendelsesbestemmelser og den planlagte struktur. Dispensation fra en anvendelsesbestemmelse kan kun gives i særlige tilfælde, hvor anvendelsen ligger meget tæt på den umiddelbart tilladte.

Planklagenævnet vurderede, at selvom lokalplanens § 4.3 ikke direkte tillader shelters og muldtoilet, og bestemmelsen er en del af planens principper, så ligger en anvendelse til shelters med tilhørende toilet meget tæt på den umiddelbart tilladte anvendelse til fælleshus og gæstehuse. Nævnet fandt derfor, at det ikke ville være i strid med planens principper at dispensere fra bestemmelsen i § 4.3 til det ansøgte.

Konklusion og hjemvisning

Da Holbæk Kommune havde antaget, at en dispensation ville være i strid med planens principper, hvilede kommunens afgørelse på en forkert retsopfattelse. Dette udgjorde en væsentlig retlig mangel, som gjorde afgørelsen ugyldig.

Planklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu foretage en konkret skønsmæssig vurdering af, hvorvidt den ønsker at dispensere fra lokalplanens § 4.3. Denne skønsmæssige vurdering kan ikke efterprøves af Planklagenævnet.

Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Forløbet før kommunens afgørelse

Ansøgeren søgte den 10. januar 2020 om midlertidig tilladelse til at opstille en ”shelta” på næsten 20 m². Ansøgningen beskrev ”sheltaen” som en luksus-shelter, lukket og indrettet med opholdsrum/køkken, sovealkove, bad og toilet med indlagt vand, varme og el. Den var tiltænkt primært som udstilling, men også delvist til udlån/udlejning. Teknik- og Miljøudvalget besluttede den 10. marts 2020 at meddele en 3-årig dispensation.

Kommunens afgørelse

Ringkøbing-Skjern Kommune meddelte den 17. marts 2020 midlertidig dispensation til opstilling af ”luksusshelteren”. Kommunen bemærkede, at byggeriet krævede dispensation fra lokalplanens § 3, stk. 2, da delområde II skal fremstå som ubebyggede naturarealer. Kommunen henviste til, at der i henhold til Planloven § 19 kun kan dispenseres midlertidigt fra en lokalplans principper, og dispensationen blev derfor tidsbegrænset til 3 år. Et vilkår for dispensationen var, at der ikke måtte opsættes hegn omkring shelteren. Kommunen vurderede, at shelteren ikke ville ændre områdets karakter eller hindre den tiltænkte anvendelse.

Klagerens og kommunens bemærkninger

Klageren fastholdt, at afgørelsen var ugyldig på grund af manglende CVR-nummer for adressaten (V 1), hvilket gjorde det uklart, hvem ansvaret påhvilede. Kommunen svarede, at tilladelsen var meddelt V 1, en underafdeling af V 2, og at selskabsnavnet var tilstrækkeligt. Klageren anførte desuden, at bygningen var i strid med lokalplanen, da den var en lukket bygning og ikke en shelter, og at den reelt var et sommerhus, hvis erhvervsmæssige udlejning krævede tilladelse fra Naturstyrelsen. Kommunen henviste til den seneste ændring af planloven, som giver mulighed for midlertidig dispensation, selvom den er i strid med lokalplanens principper, og bemærkede, at shelteren var opført uden fast sokkel og kunne fjernes efter 3 år.