Screeningsafgørelse for sommerhusområde ved Langebjerg stadfæstet trods klage over manglende miljøvurdering og funktionel adskillelse

Bornholms Regionskommune vedtog den 17. oktober 2024 en screeningsafgørelse, der konkluderede, at der ikke var behov for en miljøvurdering af et forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for et nyt sommerhusområde ved Langebjerg. Planen omfatter udstykning af op til 11 sommerhusgrunde på et 1,7 ha stort, ubebygget areal i landzone.

En nabo til planområdet klagede over afgørelsen med flere hovedpunkter:

• Manglende funktionel adskillelse: Klageren mente, at kommunen ikke havde sikret den nødvendige objektive sagsbehandling, da samme afdeling varetog både planlægning og rollen som berørt myndighed.
• Utilstrækkelig miljøscreening: Klageren anførte, at screeningen var mangelfuld i forhold til beskyttede arter (bilag IV), beskyttet natur (§ 3), økologiske forbindelser og den landskabelige påvirkning.
• Brug af afværgeforanstaltninger: Klageren mente, at planens bestemmelser om f.eks. beplantning og materialevalg reelt var afværgeforanstaltninger, hvilket skulle udløse en fuld miljøvurdering.

Kommunen fastholdt sin afgørelse og argumenterede for, at man havde sikret en passende adskillelse af funktioner internt, og at screeningen var baseret på tilstrækkelige undersøgelser, herunder besigtigelse af området.

Planklagenævnet stadfæstede Bornholms Regionskommunes afgørelse om ikke at foretage en miljøvurdering. Nævnet fandt ikke grundlag for at give medhold i klagen.

Funktionel adskillelse

Planklagenævnet vurderede, at kommunen havde sikret en passende adskillelse mellem uforenelige funktioner i henhold til Miljøvurderingslovens § 40, stk. 2. Nævnet lagde vægt på, at forskellige medarbejdere varetog de forskellige roller, at løsningen var godkendt af en anden teamleder, og at kommunen havde en fast procedure for håndtering af interessekonflikter. Gennemsigtigheden i afgørelsen blev også tillagt betydning.

Vurdering af Bilag IV-arter (flagermus og markfirben)

Nævnet fandt, at kommunens undersøgelser var tilstrækkelige for en screeningsvurdering. Kommunen havde konsulteret databaser og foretaget en besigtigelse af området. Nævnet bemærkede, at en screening er en oversigtlig vurdering, som ikke kræver detaljerede feltundersøgelser. Kommunens vurdering af, at planområdet ikke udgjorde et væsentligt yngle- eller rasteområde for flagermus eller markfirben, blev ikke tilsidesat. De planmæssige hensyn til naturen blev ikke anset for at være afværgeforanstaltninger, da der ikke var identificeret en væsentlig påvirkning, der skulle afværges.

Vurdering af § 3-natur, økologiske forbindelser og landskab

Planklagenævnet fandt, at kommunens vurdering af påvirkningen på beskyttet natur, økologiske forbindelser og landskabet var tilstrækkeligt belyst. Kommunen havde vurderet, at planområdet ikke var omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3, og at påvirkningen af landskabet og de økologiske forbindelser var mindre og ikke væsentlig. Nævnet understregede, at det er almindelig praksis og i overensstemmelse med Miljøvurderingslovens formål at integrere miljøhensyn i selve planlægningen, f.eks. gennem krav til bebyggelsens udformning og placering, uden at dette udgør afværgeforanstaltninger.

Samlet konklusion

Samlet set fandt Planklagenævnet, at kommunens screening var i overensstemmelse med loven, og at der ikke var grundlag for at tilsidesætte den faglige vurdering af, at planen ikke ville medføre en væsentlig miljøpåvirkning, der udløser pligt til miljøvurdering jf. Miljøvurderingslovens § 8.