Ændring af afslag på lovliggørende dispensation til læskur inden for åbeskyttelseslinjen

Sagen vedrører en ejendom i Odsherred Kommune, der i sin helhed er omfattet af åbeskyttelseslinjen. Ejeren havde opført tre læskure uden den nødvendige forudgående tilladelse i strid med Naturbeskyttelsesloven § 16, stk. 1.

Kommunens afgørelse og påbud

Odsherred Kommune meddelte afslag på en ansøgning om lovliggørende dispensation for de tre læskure. Kommunen vurderede, at skurene fremstod som markante og skæmmende elementer i det åbne landskab, især set fra offentlig vej. Der blev derfor udstedt et påbud om at fjerne alle tre læskure.

Sagens forløb og klagens indhold

Efter kommunens afgørelse fjernede ejeren to af læskurene, men bibeholdt det ene på 48 m², som var placeret tættest på ejendommens eksisterende staldbygninger. Ejeren klagede herefter over afslaget for dette ene læskur med følgende hovedargumenter:

• Der fandtes ikke alternative placeringsmuligheder, da hele ejendommen var omfattet af beskyttelseslinjen.
• Læskuret var nødvendigt for ejendommens hestehold.
• En flytning ville medføre betydelige økonomiske omkostninger, da det havde et støbt fundament.
• Læskuret var opført i naturmaterialer og var ikke til gene for naboer.

Kommunen fastholdt i sine bemærkninger til klagen, at læskurets placering havde en negativ landskabelig påvirkning og at en dispensation kunne skabe uønsket præcedens.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Odsherred Kommunes afgørelse og meddeler lovliggørende dispensation til det ene bibeholdte læskur. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.

Nævnets vurdering af sagen

Nævnet fandt indledningsvist, at klagen var rettidig, da en efterfølgende behandling af sagen i kommunens byråd blev anset for en ny afgørelse, som startede en ny klagefrist.

I den materielle behandling af sagen vurderede nævnet, at der forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en dispensation fra åbeskyttelseslinjen i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 65, stk. 1. Nævnet lagde afgørende vægt på følgende forhold:

• Læskuret blev anset for at være en del af et samlet projekt på ejendommen, der også omfattede staldbygninger og en ridebane, som kommunen allerede havde meddelt lovliggørende dispensation til.
• Grundet læskurets placering i nærheden af ejendommens øvrige bebyggelse, vurderede nævnet, at det ikke i væsentlig grad påvirkede åen og ådalens værdi som landskabselement.
• Nævnet fandt ikke, at der var risiko for uønsket præcedensvirkning i lignende sager, henset til de konkrete og samlede forhold på ejendommen.

Nævnet tilsluttede sig kommunens vurdering af, at projektet ikke ville påvirke nærliggende Natura 2000-områder.