Miljø- og Fødevareklagenævnets afvisning af klager over Kalundborg Kommunes afgørelser om spildevandsudledning til Kærby Å

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag vedrørende Kalundborg Kommunes afgørelser om tilslutning af spildevand og overfladevand. Kommunen traf den 21. oktober 2024 afgørelse om tilladelse til tilslutning af husspildevand til spildevandsledning og tilslutning af tag- og overfladevand til Søndergårdsbassinet. Den 26. november 2024 blev der truffet afgørelse om midlertidig tilladelse til udledning af tag- og overfladevand fra Søndergårdsbassinet til et privat vandløb, der udmunder i Kærby Å. Denne tilladelse udløber den 1. juni 2025 og fastsætter en maksimal udledning på 7 l/s, samtidig med at en anden udledning til vandløbet reduceres fra 13 l/s til 9 l/s.

To omboende påklagede disse afgørelser til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 17. november 2024 og 23. december 2024. Klagerne anførte, at afgørelserne ville medføre en merudledning af vand til Kærby Å, og at der ikke var foretaget en tilstrækkelig vurdering af åens hydrauliske kapacitet. De frygtede, at den øgede vandmængde ville få åen til at løbe over sine bredder og forårsage oversvømmelse af deres ejendomme.

Klagerne ejer ejendomme beliggende cirka 100 meter og 130 meter fra Kærby Å. De har oplyst, at de ikke er ejere eller brugere af arealer, der grænser op til Kærby Å.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviste at realitetsbehandle klagerne over Kalundborg Kommunes afgørelser. Afvisningen skete med henvisning til Miljøbeskyttelseslovens § 98, stk. 1, nr. 2, som fastslår, at klageretten forudsætter en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald.

Vurdering af klageberettigelse

Nævnet vurderede, at klagerne ikke havde en sådan individuel, væsentlig interesse. Denne vurdering byggede på flere faktorer:

• Klagerne er ikke bredejere til Kærby Å, som der udledes til.
• Afstanden mellem klagernes ejendomme og Kærby Å er betydelig.
• Størrelsen af den tilladte udledning og den samtidige reduktion af en anden udledning til vandløbet.

Nævnet fandt, at der ikke var en risiko for væsentlige afvandingsmæssige gener for klagerne som følge af tilladelserne, og der var heller ikke påvist anden væsentlig påvirkning af klagernes ejendomme. Derudover fremgik der ingen oplysninger om særlige personlige forhold for klagerne, der kunne begrunde klageberettigelse.

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. De indbetalte klagegebyrer tilbagebetales. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 101, stk. 1. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 8.