Rådets midlertidige kompetence til at fastsætte tekniske fiskeriforanstaltninger under fastsættelse af fiskerimuligheder (Artikel 43, stk. 3, TEUF)

Rådet for Den Europæiske Union frifindes i et annullationssøgsmål anlagt af Europa-Parlamentet vedrørende gyldigheden af specifikke bevarelsesbestemmelser i Rådets forordning (EU) 2021/92, som fastsatte fiskerimulighederne for 2021. Sagen drejede sig om, hvorvidt Rådet misbrugte sin beføjelse (magtfordrejning) ved at indføre detaljerede tekniske fiskeriforanstaltninger – såsom krav til maskestørrelse og specifikke fiskeriforbud – på baggrund af artikel 43, stk. 3, TEUF.

Disse tekniske foranstaltninger henhører normalt under Kommissionens kompetence via delegerede retsakter i henhold til de grundlæggende forordninger om den fælles fiskeripolitik (FFP), som er vedtaget under artikel 43, stk. 2, TEUF.

De omtvistede bestemmelser og den retlige tvist

Parlamentet søgte annullation af artikel 15-17 og 20 samt artikel 59, stk. 2, i Forordning 2021/92. Bestemmelserne indførte:

• Tekniske foranstaltninger for at reducere bifangster af torsk og hvilling i Det Keltiske Hav og tilstødende farvande (artikel 15-17).
• Forbud mod fiskeri efter visse arter i specifikke farvande (artikel 20).

Parlamentet anførte, at ved at handle under artikel 43, stk. 3, TEUF, som vedrører fastsættelse af kvantitative begrænsninger (TAC’er), omgik Rådet den procedure, der er fastsat i FFP’s grundforordninger, og fratog dermed Parlamentet dets kontrolbeføjelser over delegerede retsakter. Dette udgjorde ifølge Parlamentet magtfordrejning og en tilsidesættelse af princippet om loyalt samarbejde.

Rådet og Kommissionen hævdede, at foranstaltningerne var nødvendige og funktionelt knyttet til fastsættelsen af TAC’erne for 2021, især da visse bestande var i kritisk tilstand (under Blim), og at Kommissionen på grund af tidsmæssige begrænsninger ikke havde kunnet vedtage de nødvendige delegerede retsakter i tide.

Domstolen forkastede annullationssøgsmålet og fandt, at Rådet hverken havde misbrugt sine beføjelser (magtfordrejning) eller tilsidesat princippet om loyalt samarbejde.

Afgørelse vedrørende Rådets kompetence

Domstolen fastslog, at de omtvistede bestemmelser, selvom de er tekniske af natur, principielt henhører under Rådets kompetence i henhold til artikel 43, stk. 3, TEUF, fordi:

• De tekniske foranstaltninger var funktionelt knyttet til fastsættelsen af TAC-niveauerne. Uden disse supplerende bevarelsesforanstaltninger skulle TAC’erne for målarter i blandet fiskeri have været reduceret yderligere (præmis 68).
• De implikerede ikke et politisk valg, der var forbeholdt EU-lovgiver, da de var midlertidige og begrænset til specifikke typer fartøjer i bestemte områder (præmis 71).