Dom for industriel fremstilling af over 600.000 piller med Diazepam, Fenazepam og Etizolam samt bedrageri

Sagen omhandlede tre tiltalte (T1, T2 og T3), der i fællesskab drev en omfattende og kommerciel produktion af euforiserende stoffer i pilleform ved brug af en industriel pillepresser importeret fra Indien. Hovedanklagen vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen under særligt skærpende omstændigheder, jf. Straffeloven § 191, stk. 2, jf. stk. 1, 1. pkt..

Produktionen af euforiserende stoffer (Forhold 1A og 1B)

T1 og T2 blev anklaget for i forening at have fremstillet i alt ca. 600.000 piller indeholdende Diazepam, Fenazepam og Etizolam i perioden fra januar 2012 til oktober 2013. T2 havde importeret pillepresseren og bestilt meget store mængder fyldstof (microcrystallinsk cellulose), tilstrækkeligt til at producere næsten 700.000 piller i den samlede periode.

Tiltalen i Forhold 1A omhandlede fremstilling af ca. 300.000 Diazepam-piller fra januar til juni 2012. Forhold 1B dækkede den efterfølgende produktion, hvor Fenazepam og Etizolam indgik, efter de blev ulovliggjort i 2012 og 2013. T2 erkendte delvist F. 1B (ca. 200.000 piller), mens T1 nægtede F. 1A og kun erkendte delvist F. 1B.

Bevisførelse og T3's medvirken

Bevisførelsen byggede især på omfattende rum- og telefonaflytninger, der dokumenterede de tiltaltes planlægning og samarbejde omkring blandingsforhold og logistik. Et centralt vidne (V2) afgav en detaljeret forklaring om produktionsstedet, pillepresseren og de store mængder stoffer, herunder at T1 og T2 omtalte det blå pulver som Valium (Diazepam).

T3 blev anklaget for medvirken i Forhold 1B via finansiering, ejerskab af pillepresseren og som aftager af et stort kvantum piller (ca. 184.000 piller), hvilket blev understøttet af samtaler mellem T1 og T2 og beslaglæggelser hos T3's nære forbindelser.

Bedrageri og doping

T1 var desuden tiltalt for bedrageri, jf. Straffeloven § 279, mod sit forsikringsselskab i forbindelse med et færdselsuheld, hvor han forud for kørslen havde indtaget kokain. Han gav urigtige oplysninger for at opnå erstatning. Alle tre tiltalte var også anklaget for besiddelse af dopingmidler i strid med lov om forbud mod visse dopingmidler § 4, stk. 1, og T3 for besiddelse af mobiltelefon i arresten, jf. Straffeloven § 124, stk. 4.

Vestre Landsret stadfæstede Retten i Hernings dom i det væsentlige. Landsretten fandt det bevist, at T1 og T2 i forening havde produceret de store mængder piller, og at deres handlinger bar præg af et kommercielt og professionelt tilsnit. T3 blev fundet medskyldig i produktionen i det omfang, der kunne henføres til ham.