Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
En sælger klagede over en tilstandsrapport fra juli 2014, som efter sælgers opfattelse indeholdt forkerte oplysninger om ejendommens tilstand. Sælger ønskede, at tilstandsrapporten blev korrigeret.
Klager, som var sælger af ejendommen, mente, at den bygningssagkyndige havde angivet en række forhold i tilstandsrapporten, der ikke afspejlede ejendommens reelle stand. Den bygningssagkyndige afviste klagen i en mail dateret 7. august 2014.
På tidspunktet for klagens behandling var ejendommen endnu ikke solgt. Dette var et centralt element i sagen, da det havde betydning for nævnets mulighed for at behandle klagen.
Disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige afviste at behandle klagen.
Nævnet fastslog, at det ikke har kompetence til at annullere eller ændre i en allerede udarbejdet tilstandsrapport. For at nævnet kan behandle en klage fra en sælger, er det en forudsætning, at sælgeren kan dokumentere at have lidt et økonomisk tab som følge af oplysningerne i rapporten. En sådan dokumentation kunne for eksempel være en købsaftale, der viser et konkret prisnedslag begrundet i rapportens indhold.
Da ejendommen ikke var solgt, kunne sælgeren ikke dokumentere et sådant tab. Sagen blev derfor afvist i henhold til Bekendtgørelse om disciplinær- og klagenævnet for beskikkede bygningssagkyndige § 10, stk. 3.
Nævnet bemærkede, at afgørelsen ikke forhindrer sælger i at indbringe en ny sag, hvis der efter et salg kan dokumenteres et tab som følge af de påklagede forhold i tilstandsrapporten.
Nævnet har afvist at behandle en klage vedrørende en udlejningsejendom, da udlejningsaktiviteten blev vurderet som erhvervsmæssig.

Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og Gjensidige Forsikring vedrørende aldersafskrivning på et sommerhustag under en ejerskifteforsikring med basisdækning.
Sommerhuset, der er genstand for tvisten, er et brugt sommerhus, som blev flyttet til grunden i 2010 og efterfølgende efterisoleret og moderniseret. Klageren overtog ejendommen den 1. oktober 2018 baseret på en tilstandsrapport fra 23. juli 2018, som angav "Opført år 2010" for sommerhuset. Den 21. september 2022 anmeldte klageren en skade på taget, hvor rygningsplader revnede, og tagplader var afskallet og mørnet.
Over halvdelen af de klagesager, der indsendes til sekretariatet, afsluttes uden en afgørelse på et nævnsmøde. Dette skyldes ofte forlig, manglende kompetence eller manglende bidrag fra forbrugeren.
Ankenævnet på Energiområdet har afgjort flere sager om energisparetilskud til gasfyr og fastslået princippet om stiltiende accept ved el-aftaler.
Forsikringsselskabets taksator anerkendte skaden som dækningsberettiget, og taget skulle udskiftes. Ved nærmere undersøgelse kontaktede klageren producenten, som på baggrund af tagpladernes serienummer oplyste, at tagpladerne var produceret i 1998. Dette betød, at tagpladerne var 24 år gamle på skadetidspunktet.
Klagerens påstand: Klageren var utilfreds med selskabets erstatningsopgørelse og afskrivning på taget. Klageren anførte, at tilstandsrapporten angav, at husets tag var oplagt som nyt i 2010, og at selskabet derfor skulle lægge denne alder til grund for erstatningsberegningen. Klageren mente, at det i sig selv udgjorde en skade, at taget var væsentligt ældre end anført i tilstandsrapporten. Klageren argumenterede for, at sælgeren havde tilbageholdt oplysninger, og at den byggesagkyndige havde begået fejl ved ikke at notere forhold om det markant ældre tag og skaderne herpå. Klageren ønskede fuld dækning og mente, at selskabet herefter skulle rette et krav mod den byggesagkyndige eller sælgeren. Klageren henviste til, at "lovregler bag ejerskifteproduktet" og Ankenævnets praksis burde medføre dækning af sådanne forhold.
Forsikringsselskabets påstand: Selskabet fastholdt, at aldersafskrivningen var sket med udgangspunkt i tagpladernes faktiske alder, som var ubestridt fra 1998. Selskabet henviste til forsikringsbetingelsernes punkt 22 og 24, afskrivningstabel I for eternitskiftertagplader uden asbest, som medførte en erstatning svarende til 37 % af udbedringsudgiften for 24 år gamle plader. Selskabet anførte, at de alene var forpligtet i overensstemmelse med den indgåede forsikringsaftale og ikke hæftede generelt for fejl begået af sælger eller bygningssagkyndige. Selskabet betragtede klagerens forventninger som "skuffede forventninger" og ikke en dækningsberettiget skade i ejerskifteforsikringens forstand.
Sagen inkluderede følgende dokumentation:
Det fremgik af byggesagen og energimærkningen, at sommerhuset var en ældre bygning, der var flyttet til grunden og derefter moderniseret. Dette understøttede selskabets argument om tagpladernes faktiske alder. Forsikringsbetingelserne specificerede, at erstatning som udgangspunkt beregnes som nyværdi, medmindre bygningsdelen er omfattet af afskrivningstabellerne, hvor der foretages fradrag baseret på alder. For eternitbølgeplader uden asbest angav tabel I en erstatning på 37 % for plader, der var 24 år gamle.

Klageren klagede over Lærerstandens Brandforsikring G/S's afvisning af at yde retshjælpsdækning til et påtænkt sagsanlæg...
Læs mere
Sagen omhandler en tvist mellem en forsikringstager og forsikringsselskabet Privatsikring vedrørende dækning fra en ejer...
Læs mereLempelse af ejendomsbeskatningen, videreførelse af indefrysningsordning for grundskyld og tilpasninger af ejendomsvurderingssystemet