Afvisning af klage over landzonetilladelse grundet overskredet klagefrist

Lolland Kommune meddelte den 17. maj 2024 en landzonetilladelse til opstilling af en container med tank på ejendommen [A1], 4945 Femø. Afgørelsen blev offentliggjort på kommunens hjemmeside den 21. maj 2024, med en klagefrist på 4 uger fra offentliggørelsen. En nabo indgav en klage via klageportalen den 4. november 2024, hvilket var betydeligt efter fristens udløb den 18. juni 2024. Der var ingen oplysninger om årsagen til den forsinkede klage. Planklagenævnet skulle vurdere, om klagen kunne behandles, på trods af den overskredne frist.

Regler for klagefrist og partsstatus

En kommunes afgørelse om landzonetilladelse kan påklages til Planklagenævnet i henhold til Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Klagefristen er 4 uger fra meddelelse af afgørelsen, eller fra offentliggørelsen, hvis afgørelsen er offentligt bekendtgjort, jf. Planloven § 60, stk. 1 og Planloven § 60, stk. 2. For parter i sagen begynder klagefristen dog først at løbe, når afgørelsen er modtaget med en korrekt klagevejledning. Klagefristen suspenderes også, hvis klageren har krav på særskilt underretning efter Planloven § 20, stk. 3, Planloven § 26, Planloven § 31 og Planloven § 35, stk. 6. For ikke-parter gælder der ikke et krav om individuel klagevejledning.

Vurdering af partsstatus

Planklagenævnet vurderede, om klageren havde partsstatus i sagen. Partsstatus opnås, hvis en person har en væsentlig og individuel interesse i sagen, og afgørelsen berører den pågældende med en vis styrke og intensitet. Naboskab alene er ikke tilstrækkeligt, men konkrete og væsentlige gener som lystab, indbliksgener eller lugtgener kan medføre partsstatus.

Nævnet fandt, at klageren ikke var part i sagen. Dette blev begrundet med, at der var cirka 92 meter fra den ansøgte placering af containeren til klagerens ejendom. Nævnet vurderede, at de visuelle gener eller tab af udsigt ikke var af en sådan karakter og styrke, at klageren kunne anses for part.

Undskyldelige omstændigheder

Planklagenævnets praksis vedrørende overskridelse af klagefrister er restriktiv, især i sager med modstående interesser. En klage indgivet efter fristens udløb afvises normalt. Vurderingen af, om der kan ses bort fra en overskridelse, sker ud fra almindelige forvaltningsretlige betragtninger, herunder længden af overskridelsen, afgørelsens betydning for klageren, hensynet til andre parter og baggrunden for overskridelsen. Kun ekstraordinære forhold kan medføre, at en klage behandles, når der er en modpart. I denne sag var der ingen oplysninger om undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde den sene klage.

Planklagenævnet afviste at behandle klagen over Lolland Kommunes landzonetilladelse.

Begrundelse for afvisning

Afvisningen skyldtes, at klagefristen var overskredet. Da klageren ikke blev anset for part i sagen, var kommunen ikke forpligtet til at sende afgørelsen med individuel klagevejledning til klageren. Klagefristen skulle derfor beregnes fra offentliggørelsen af afgørelsen den 21. maj 2024, hvilket betød, at fristen udløb den 18. juni 2024. Klagen blev først indgivet den 4. november 2024.

Nævnet fandt ingen undskyldelige omstændigheder, der kunne begrunde den betydelige overskridelse af klagefristen. Kommunen havde vejledt korrekt om klagefristen og indgivelse via klageportalen.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen blev truffet af formanden på nævnets vegne i henhold til Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.