Stadfæstelse af afslag på dispensation til opsætning af interaktiv skiltepylon

Sagen omhandler Sorø Kommunes afslag på dispensation til opsætning af en interaktiv skiltepylon på ejendommen [A1] i Sorø. Ansøgeren har klaget over kommunens afgørelse.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan SK 52, Center- og erhvervsområde ved Norgesvej. Lokalplanen fastsætter i § 8.9, at al opsætning af skilte og reklamer kræver kommunens forudgående tilladelse. Desuden forbyder § 8.15 billboards, elektroniske lystavler og lignende.

Tidligere sagsforløb

Sorø Kommune gav oprindeligt afslag den 21. marts 2023, med henvisning til trafiksikkerhed. Dette afslag blev klaget til Planklagenævnet, som den 27. maj 2024 ophævede kommunens afgørelse og hjemviste sagen. Planklagenævnet fastslog, at trafiksikkerhed ikke var et planlægningsmæssigt relevant hensyn i denne sammenhæng. Nævnet vurderede desuden, at den ansøgte skiltepylon kunne karakteriseres som en elektronisk lystavle i strid med lokalplanens § 8.15, og at den krævede dispensation fra både § 8.9 og § 8.15 i henhold til Planlovens § 19.

Kommunens nye afgørelse

Den 10. oktober 2024 gav Sorø Kommune igen afslag på dispensation fra lokalplanens §§ 8.9 og 8.15. Kommunen begrundede afslaget med, at den optimale placering for en skiltepylon, der skal reklamere for flere virksomheder i området, er ved indkørslen til området. Kommunen henviste til Planlovens § 19 som grundlag for afgørelsen.

Klagerens anbringender

Klageren har anført, at kommunens afslag er baseret på et forkert lovgrundlag, idet der blev henvist til en nyere lovbekendtgørelse end den, der var gældende ved sagens start. Klageren mente desuden, at afslaget var usagligt og ikke baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn. Endelig gjorde klageren gældende, at kommunen havde tilsidesat lighedsgrundsætningen ved at tillade lignende skiltning andre steder (f.eks. rulleskilte ved en dagligvarebutik og et interaktivt skilt på en ejendom uden lokalplan) og ved at tillade erhverv i landzone, mens den nægtede dispensation i denne sag.

Planklagenævnet kan ikke give medhold i klagen over Sorø Kommunes afslag på dispensation.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet kan behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter spørgsmål om lovlighed, gyldighed, fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige grundsætninger.

Krav om dispensation

Planklagenævnet har tidligere fastslået, at den ansøgte skiltepylon kræver dispensation fra lokalplanens §§ 8.9 og 8.15. Kommunens afgørelse om afslag er en skønsmæssig vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve, men den skal være baseret på planlægningsmæssigt relevante hensyn og overholde lighedsgrundsætningen.

Lovvalg

Planklagenævnet fandt, at kommunen korrekt anvendte den planlov, der var gældende på tidspunktet for afgørelsen (lovbekendtgørelse nr. 572 af 29. maj 2024). Der er ingen overgangsregler for Planlovens § 19, og de relevante regler er ikke ændret mellem ansøgnings- og afgørelsestidspunktet. Klagepunktet om forkert lovgrundlag blev derfor ikke imødekommet.

Planlægningsmæssigt relevante hensyn

Kommunens begrundelse for afslaget var, at den optimale placering for et reklamepas for flere virksomheder er ved indkørslen til området. Planklagenævnet vurderede, at dette er et sagligt og planlægningsmæssigt relevant hensyn. Spørgsmålet om den mest optimale placering er en del af kommunens skønsmæssige vurdering, som nævnet ikke kan efterprøve. Klagepunktet om usaglig begrundelse blev derfor ikke imødekommet.

Lighedsgrundsætningen

Planklagenævnet behandlede klagerens anbringender om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen:

• Skiltning ved dagligvarebutik: Kommunen har oplyst, at den ikke har givet tilladelse til de nævnte skilte og vil følge op på sagen. Planklagenævnet fastslog, at det forhold, at kommunen ikke har forfulgt ulovlige forhold, ikke kan sidestilles med en stiltiende dispensationspraksis. Derfor var der ikke tale om usaglig forskelsbehandling.
• Ejendommene [A2] og [A3]: Disse ejendomme er ikke omfattet af samme lokalplan som klagerens ejendom, og der gælder derfor ikke tilsvarende retsgrundlag. Planklagenævnet fandt, at der allerede af denne grund ikke var tale om usaglig forskelsbehandling.

Planklagenævnet kunne på baggrund af ovenstående ikke give medhold i klagepunktet om tilsidesættelse af lighedsgrundsætningen.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.