Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til STU-relaterede aktiviteter på en ejendom i Roskilde Kommune

Roskilde Kommune meddelte den 25. juli 2024 landzonetilladelse til en række tiltag på en ejendom i landzone, der er noteret som landbrugsejendom og udpeget som bevaringsværdigt landskab og særligt værdifuldt landbrugsområde. Tilladelsen omfattede etablering af en 1. sal i stuehuset til yogarum for STU (særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse), en tilbygning til trappe til 1. sal og indretning af bolig i stueetagen. Derudover blev der givet lovliggørende landzonetilladelse til en række eksisterende bygninger, en opstillet container, en midlertidig pavillon og en tilbygning af en eksisterende udhusbygning, alt til brug for STU-tilbuddet på ejendommen.

Ejendommen havde allerede en landzonetilladelse fra 8. oktober 2018 til etablering af STU for 4-8 personer i eksisterende bygninger uden nybyggeri. Den nye tilladelse fra 2024 var betinget af, at bygningernes erhvervsmæssige anvendelse knyttede sig til den tidligere tilladelse, at STU-bygninger kun måtte anvendes til STU-formål (undtagen boligdelen), at to sheltere og et multtoilet skulle fjernes ved ophør af STU-tilbuddet, og at der skulle etableres et plantetegn. Den midlertidige pavillon skulle fjernes senest 1. august 2026, og boligen skulle være indrettet og beboet senest samme dato. Ansøgeren har dog efterfølgende oplyst, at pavillonen (B24) ikke længere ønskes, og Planklagenævnet har derfor ikke behandlet dette forhold.

Klagepunkter

En nabo klagede over afgørelsen med flere anbringender:

• Trappetårn og karakterændring: Klageren anførte, at etablering af et udvendigt trappetårn ville ændre ejendommens karakter og potentielt påvirke naboernes udsyn negativt, især da der allerede fandtes en indvendig trappe.
• Placering af sheltere og multtoilet: Klageren mente, at shelterne og multtoilettet burde placeres tættere på ejendommens hovedbygninger for at undgå gener for naboer og beskytte grundvandet.
• Modstrid med tidligere tilladelse: Klageren gjorde gældende, at udvidelsen og lovliggørelsen af flere småbygninger og containeren var i direkte modstrid med den oprindelige landzonetilladelse fra 2018.
• Trafikgener: Klageren påpegede en markant stigning i trafikmængden på den private grusvej, der går gennem klagerens ejendom, som følge af STU-aktiviteterne. Dette skabte betydelige nabogener og vedligeholdelsesomkostninger, og klageren mente, at kommunen ikke tilstrækkeligt havde konkretiseret, hvordan trafikken skulle mindskes.

Planklagenævnet har kompetence til at behandle en kommunes afgørelse efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone), jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. I denne sag fandt nævnet, at ingen af undtagelserne fra kravet om landzonetilladelse fandt anvendelse, hvorfor det ansøgte krævede tilladelse.

Planklagenævnet har i sin afgørelse behandlet spørgsmålene om, hvorvidt forholdet er undtaget fra kravet om landzonetilladelse, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet i henhold til Planloven § 35, stk. 1.

Stadfæstelse af Roskilde Kommunes afgørelse

Planklagenævnet stadfæstede Roskilde Kommunes afgørelse af 25. juli 2024 vedrørende følgende forhold:

• Etablering af trappetårn og 1. sal til yogarum: Nævnet fandt, at etablering af en 1. sal ikke er uforeneligt med landzonehensynene. Der blev lagt vægt på, at en del af stueetagen skulle indrettes til bolig for at opfylde bopælspligten, og at der på afgørelsestidspunktet ikke var en trappe til 1. sal.
• Bygninger til dyrehold (læskur og gedehus): Nævnet fandt grundlag for at give landzonetilladelse til læskuret (B16) og gedehuset (B22). Begrundelsen var, at bygningerne er placeret i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse og græsningsarealerne, og at dyrehold naturligt hører til i landzone. Bygningernes beskedne størrelse og placering blev også fremhævet som værende uden væsentlig landskabelig påvirkning. Dette er i overensstemmelse med praksis, hvor der efter omstændighederne kan gives landzonetilladelse til mindre byggeri til dyrehold, hvis det er påkrævet efter anden lovgivning, f.eks. Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste § 18, stk. 1 og §§ 5, 6 og 7.
• Bygninger i haveanlæg (udhus, fuglehus, drivhuse, hønsehus, kaninbur, voliere): Nævnet stadfæstede tilladelsen til udhus og fuglehus (B11), drivhuse (B12 og B13), hønsehus (B14), kaninbur (B17) og voliere (B18). Begrundelsen var, at disse bygninger naturligt hører til i en have og ligger inden for et tydeligt indrettet haveanlæg. Det blev bemærket, at køkkenhaveanlæg og drivhuse på en landejendom kan forventes tilladt i et vist omfang, og at bygningerne anvendes til undervisning i forbindelse med STU'en.
• Bygninger til undervisning (tilbygning til udhus og opbevaringscontainer): Tilladelsen til tilbygning til eksisterende udhus (B15) og opbevaringscontainer (B21) blev også stadfæstet. Nævnet lagde vægt på, at bygningerne anvendes til undervisning og opbevaring af undervisningsmateriale for STU'en, og at de ligger i tilknytning til den eksisterende bebyggelse. Nævnet vurderede, at tilladelsen ikke tilsidesatte landzonebestemmelsernes hensyn.

Planklagenævnet fandt i forhold til de ovenfor omhandlede bygninger, at de anførte nabogener, herunder udsyn og trafik, ikke var så væsentlige, at de i sig selv kunne begrunde et afslag.

Ændring af Roskilde Kommunes afgørelse til afslag

Planklagenævnet ændrede Roskilde Kommunes lovliggørende landzonetilladelse til multtoilettet (B8) og de to sheltere (B9 og B10) til et afslag. Nævnet lagde særligt vægt på, at disse bygninger er placeret i det åbne land uden tilknytning til eksisterende bebyggelse. En tilladelse ville derfor være i strid med landzonebestemmelsernes formål om at undgå spredt og uplanlagt bebyggelse. Nævnet lagde endvidere vægt på, at bygningerne ikke er offentligt tilgængelige, samt hensynet til præcedens.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende reduktion og omfanget af støttetilbud, der ligner STU, da disse ikke var omfattet af den afgørelse, der var klaget over. Spørgsmål om tab af ejendomsværdi er ikke et hensyn, der kan varetages efter landzonereglerne, men potentielle urimelige nabogener indgik i nævnets samlede afvejning. Klagepunktet om forskelsbehandling ved sagsbehandlingen vedrører ikke retlige spørgsmål efter planloven og blev derfor heller ikke behandlet.

Afsluttende bemærkninger

Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.