Afslag på dispensation til terrasse og sauna i beskyttet klithede

Sagen omhandler en afgørelse fra Ringkøbing-Skjern Kommune, der meddelte dispensation til opførelse af en 25 m² terrasse og en saunatønde ved et sommerhus på en grund, som i sin helhed er registreret som beskyttet hede. Ejendommen er beliggende på [Adresse1] i et sommerhusområde omfattet af lokalplan nr. 55.

Kommunens begrundelse for dispensation

Ringkøbing-Skjern Kommune baserede sin afgørelse på en besigtigelse, hvor det blev vurderet, at vegetationen på det ansøgte areal var af lav naturkvalitet og præget af menneskelig aktivitet. Kommunen lagde afgørende vægt på ejerens berettigede forventninger til at kunne udnytte grunden. Dette blev begrundet med områdets historik som et såkaldt "aftaleområde" fra før 1992, hvor der ifølge kommunen var en opfattelse af, at dispensation fra Naturbeskyttelsesloven § 3 ikke var nødvendig. Kommunen henviste desuden til en række afgørelser fra Miljø- og Fødevareklagenævnet, som kommunen tolkede som en praksis, der tillod yderligere bebyggelse på arealer, der allerede var påvirket af sommerhusets brug.

Klagen fra Danmarks Naturfredningsforening

Danmarks Naturfredningsforening påklagede afgørelsen med henvisning til, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation. Klager anførte, at:

• Projektet ikke var et naturforbedrende eller bagatelagtigt tiltag, men derimod et anlæg i en prioriteret naturtype (klithede).
• Arealet, trods ekstensiv brug, var værdifuld natur, hvilket blev underbygget af kommunens egne fund af karakteristiske plantearter.
• Ansøgers interesse udelukkende var privatøkonomisk, hvilket ikke kan begrunde en dispensation.
• Ejeren ikke kunne have en berettiget forventning, da kommunen i 2019 havde informeret grundejere i området om, at ændringer i naturens tilstand krævede dispensation.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ændrer Ringkøbing-Skjern Kommunes dispensation til et afslag. Det betyder, at terrassen og saunaen ikke må etableres.

Nævnets vurdering

Nævnet vurderer sagen efter Naturbeskyttelseslovens § 65, stk. 2, som fastsætter, at dispensation kun kan gives i "særlige tilfælde". Nævnet finder ikke, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder.

Nævnet fastslår, at områdets planlægningsmæssige forhistorie ikke giver ejeren en berettiget forventning om at kunne opføre det ansøgte. Etableringen af en terrasse og sauna anses for et væsentligt indgreb, der vil medføre et permanent tab af beskyttet hedeareal. I modsætning til kommunens vurdering finder nævnet ikke, at heden er uden naturbeskyttelsesmæssig interesse, da kommunens egen besigtigelse dokumenterede forekomsten af karakteristiske hede-arter.

Ansøgers interesse i projektet er af privatøkonomisk karakter, hvilket ifølge fast praksis ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at begrunde en dispensation. Nævnet bemærker desuden, at en dispensation ville skabe en uønsket præcedens for lignende sager i beskyttet natur.

Endelig korrigerer nævnet kommunens henvisning til tidligere praksis og påpeger, at de sager, kommunen refererede til, netop endte med afslag på dispensation fra nævnet.