Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Emner
Eksterne links
Sagen omhandler en klage fra Danmarks Naturfredningsforening (DN) over Svendborg Kommunes afgørelse af 1. september 2022. Kommunen havde vurderet, at en opsat kæde og et færdselsskilt (indkørsel forbudt) på en græsbelagt, privat fællesvej i det åbne land ikke udgjorde en ulovlig hindring af offentlighedens adgang til fods og på cykel.
Den omhandlede markvej ligger på Tåsinge og fører fra en fredet lindeallé mod øst ind i Bregninge Skov. Vejen er en privat fællesvej beliggende i et område med åbne marker og spredt bebyggelse, og den er græsbelagt med tydelige hjulspor. Kæden, der havde karakter af et kraftigt reb med reflekser, var opsat tværs over vejforløbet mellem en hæk og et træ. Længere inde ad vejen var der opsat et færdselsskilt, der forbød indkørsel med ethvert køretøj.
Kommunen foretog en besigtigelse og konstaterede, at vejen var omfattet af adgangsreglerne for veje i det åbne land, jf. Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1. Kommunen vurderede, at da der var en passage på ca. 2 meter nord om kæden i vejkanten, var der fortsat sikret uhindret adgang til fods og på cykel, hvilket var tilstrækkeligt i henhold til loven. Trafikskiltet blev anset for at være trafikregulerende og dermed ikke omfattet af naturbeskyttelseslovens adgangsregler.
Klager (DN) anførte, at:
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) ophævede Svendborg Kommunes afgørelse, idet nævnet vurderede, at kæden udgjorde en ulovlig hindring af offentlighedens adgang.
Nævnet behandlede sagen som en prøvelse af fortolkningen af lovgrundlaget efter Naturbeskyttelseslovens § 73, stk. 5, der vedrører kommunale tilsynsafgørelser.
MFKN fastslog indledningsvis, at markvejen havde karakter af en permanent færdselsbane og var beliggende i det åbne land. Dermed var vejen omfattet af adgangsreglerne i , som tilsiger, at adgang til fods og på cykel kun kan forbydes helt eller delvist under specifikke undtagelser (f.eks. ved gene for privatlivets fred eller erhvervsmæssig udnyttelse).
Nævnet afviste desuden klagers henvisning til skovreglerne i Naturbeskyttelseslovens § 23, stk. 1, da markvejen fremstod som et selvstændigt vejforløb uden for skoven, beliggende i det åbne land.
MFKN fandt, at kæden udgjorde en hindring eller vanskeliggørelse af adgangen i strid med Naturbeskyttelseslovens § 26, stk. 1.
Nævnet lagde vægt på, at selvom en passage kan gøre en afspærring lovlig, var den aktuelle kæde – udover at være en fysisk afspærring af vejen – også egnet til at vildlede offentligheden. Dette skyldtes, at vejforløbet fremstod spærret i sin helhed, og at den passage på 2 meter, som kommunen henviste til, var placeret i yderkanten og ikke fremstod synlig på afstand. Uden tydelig skiltning om offentlighedens adgang kunne kæden derfor afholde folk fra at benytte vejen.
Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede på denne baggrund kommunens afgørelse efter Naturbeskyttelseslovens § 78, stk. 1. Det indbetalte klagegebyr blev tilbagebetalt, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.

By-, Land- og Kirkeministeriet har i efteråret 2023 taget initiativ til nedsættelse af en arbejdsgruppe om autocampere. Arbejdsgruppen blev forankret i Plan- og Landdistriktsstyrelsen og med deltagelse af relevante myndigheder, som bl.a. har ressortansvaret for vejlovgivningen, herunder reglerne for parkering.



Sagen omhandler en klage over Guldborgsund Kommunes afslag på en ansøgning fra V1 om at forbyde cykling på Det Falsterske Dige via skiltning. Diget, der strækker sig ca. 17 km, er ejet af V1, som består af ejendomme beskyttet mod oversvømmelse, og blev opført efter en stormflod i 1872 for at beskytte Sydfalster og Lolland. Digekronen er ca. 2,5 m bred og belagt med ler og græs.
Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFK) har tidligere behandlet spørgsmålet om cykling på diget. I en afgørelse fra 2017 stadfæstede MFK en vedtægt for V1, men bemærkede, at cykling på diget ikke kunne tillades med hjemmel i Kystbeskyttelsesloven § 17 (nu Kystbeskyttelsesloven § 19 g), da denne bestemmelse kun kan bruges til at begrænse færdsel for at undgå nedslidning, ikke til at udvide den. I en senere afgørelse fra 2018 fandt MFK, at Guldborgsund Kommune ikke havde truffet en afgørelse om at tillade cykling, men derimod havde besluttet ikke at fastsætte et forbud. MFK fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens beslutning, især da kommunen havde påtaget sig den ekstra vedligeholdelse, som cykling måtte medføre.
Vinteren er lige om hjørnet, og det betyder, at grundejere på Frederiksberg skal være klar til at rydde sne og sikre fortove mod glat føre efter gældende miljøregler.
NEKST-arbejdsgruppen lancere fem forslag til hurtigere klagebehandling og kampagnen ‑Mytedræberne‑ for at fremme vedvarende energi på land.
V1 ansøgte den 21. august 2018 om tilladelse til at fortsætte med at forbyde cykling på diget ved skiltning, med henvisning til Kystbeskyttelsesloven § 19 g og Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 2. Ansøgningen var begrundet i, at cykling ville medføre hurtig nedslidning, og at digekronen ikke var egnet til cykling. Guldborgsund Kommune afslog ansøgningen den 15. november 2018 med henvisning til Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 3. Kommunen vurderede, at strækningen på digekronen kunne betegnes som en vej eller sti, og at ingen af undtagelsesbestemmelserne i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 1 fandt anvendelse, da cykling hverken genererede privatlivets fred, krævede beskyttelse af plante- eller dyreliv, eller hindrede den erhvervsmæssige udnyttelse af ejendommen. Kommunen vurderede desuden, at begrebet 'særlige problemer' i Naturbeskyttelsesloven § 26, stk. 2 primært var møntet på private skove, og at cykling på diget ikke medførte sådanne problemer.
V1 påklagede kommunens afgørelse til MFK og anførte navnlig, at:

Sagen omhandler en klage over Skanderborg Kommunes afgørelse af 11. juni 2019, der afslog en ejers anmodning om at nedlæ...
Læs mere
Sagen omhandler en klage over Gentofte Kommunes afgørelse af 31. januar 2020, der afslog en ansøgning om at lukke et str...
Læs mere
Klage fra Danmarks Naturfredningsforening Svendborg over Svendborg Kommunes tilladelse til udledning af overfladevand