Klage over påstået etnisk profilering ved grænsekontrol afvist af Ligebehandlingsnævnet

Sagen omhandler en hændelse den 27. august 2022, hvor en kvinde, hendes ægtefælle og deres to børn blev udtaget til en stikprøvevis kontrol ved den dansk-tyske grænse. Klageren har anført, at familien er af etniske minoritetsbaggrund og føler sig målrettet af politiet på grund af deres udseende.

Klagers argumenter og oplevelser

Klageren gør gældende, at udvælgelsen til kontrol var baseret på etnisk profilering, hvilket hun betragter som indirekte forskelsbehandling. Hun fremhæver følgende punkter:

• Familien oplever at blive stoppet næsten hver gang, de krydser grænsen til Danmark.
• Ved en tidligere lejlighed er de blevet stoppet med henvisning til et "terror-tjek".
• Klageren mener, at politiet mangler et system til at registrere kontrolårsager, hvilket muliggør forskelsbehandling baseret på hudfarve og hårfarve.
• Hun henviser til Schengenaftalen og princippet om fri bevægelighed for EU-borgere.

Politiets redegørelse

Indklagede politimyndighed har afvist anklagerne om forskelsbehandling. Politiet oplyser, at der ikke findes registreringer af den specifikke hændelse i deres journalsystemer, hvilket gør det svært at udtale sig om den konkrete sag efter to måneder. Generelt anfører politiet dog:

• De foretager ikke profilering baseret på race, religion eller etnicitet.
• Kontrollerne udføres enten helt tilfældigt eller på baggrund af efterretninger og analyser fra deres analyseenhed.
• Den midlertidige grænsekontrol foregår stikprøvevist og følger gældende retningslinjer for politiarbejde.

Ligebehandlingsnævnet har afvist at behandle klagen, da emnet falder uden for nævnets lovmæssige kompetenceområde.

Begrundelse for afvisning

Nævnet har i sin vurdering lagt vægt på følgende juridiske forhold:

• Lovens anvendelsesområde: Forbuddet mod forskelsbehandling i Bekendtgørelse af lov om etnisk ligebehandling § 2 gælder for social beskyttelse, uddannelse og adgang til varer og tjenesteydelser. Politimæssig kontrolvirksomhed i grænseområder betragtes ikke som en tjenesteydelse eller et socialt gode i lovens forstand.
• Manglende bevisgrundlag: Nævnet finder desuden, at der ikke foreligger konkrete oplysninger i sagen, der giver anledning til at formode, at der er sket direkte eller indirekte forskelsbehandling.