Afslag på opsættende virkning i sag om hæftelse for miljøskade på Alling Å

Sagen omhandler en klage over Miljøstyrelsens afgørelse af 9. august 2024, hvor klager blev pålagt at hæfte for omkostninger til selvhjælpshandlinger i forbindelse med en overhængende fare for miljøskade på Alling Å i Randers Kommune. Klager anmodede om, at klagen blev tillagt opsættende virkning, da selskabet var under rekonstruktion, og kravet på 57.639.729,74 kr. kunne forhindre rekonstruktionen.

Sagens forhistorie

Randers Kommune konstaterede den 23. december 2023 en overhængende fare for miljøskade på Alling Å som følge af et jordskred. Kommunen traf afgørelse efter Miljøbeskyttelsesloven § 73 f, stk. 1 og vurderede, at et søsterselskab til klager var ansvarlig for jordskreddet.

Miljøstyrelsen overtog sagen og påbød søsterselskabet at stille sikkerhed og træffe forebyggende foranstaltninger. Da påbuddet ikke blev efterkommet, påbegyndte Miljøstyrelsen selvhjælpshandlinger fra den 22. til den 31. januar 2024. Søsterselskabet blev erklæret konkurs den 22. januar 2024, hvorefter Miljøstyrelsen i første omgang afsluttede sagen.

Randers Kommune traf den 28. juni 2024 en ny afgørelse, der inkluderede klager som omfattet af den oprindelige afgørelse om miljøskadefare, hvilket Miljøstyrelsen tiltrådte. Miljøstyrelsen genoptog herefter sagen og traf den påklagede afgørelse om, at klager hæftede fuldt ud for omkostningerne til selvhjælpshandlingerne i henhold til Miljøskadeloven § 46, stk. 1.

Klagerens anbringender

Klager påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 6. september 2024 med følgende hovedpunkter:

• Der var ikke grundlag for at anse klager for ansvarlig for den overhængende fare for miljøskade.
• Klager var i alle tilfælde ansvarsfri i henhold til Miljøskadeloven § 47.
• Afgørelsen led af forvaltningsretlige mangler, herunder at den var et unødigt retsskridt, og at omkostningerne ikke var proportionale.

Anmodningen om opsættende virkning blev begrundet med, at klager var et selskab under rekonstruktion, og at Miljøstyrelsens krav kunne forhindre gennemførelsen af rekonstruktionen, samt at beløbet ikke ville kunne tilbagebetales fra styrelsen.

Miljø- og Fødevareklagenævnet meddelte afslag på anmodningen om at tillægge klagen over Miljøstyrelsens afgørelse om hæftelse for omkostninger opsættende virkning. Afgørelsen er truffet i medfør af Miljøskadeloven § 50 og er endelig i henhold til Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Nævnets begrundelse

Nævnet bemærkede, at Miljøskadeloven § 51 fastslår, at en klage over et påbud eller en afgørelse om sikkerhedsstillelse har opsættende virkning, men loven tager ikke stilling til klager over afgørelser om hæftelse for omkostninger. Nævnet fandt dog, at bestemmelsen i Miljøskadeloven § 51 ikke udtømmende regulerer nævnets adgang til at tillægge en klage opsættende virkning, og at nævnet derfor kunne træffe afgørelse herom baseret på almindelige forvaltningsretlige grundsætninger.

Udgangspunktet er, at en klage ikke har opsættende virkning, hvilket er i overensstemmelse med Grundlovens § 63, stk. 1, 2. pkt.. For at fravige dette udgangspunkt skal der foreligge særlige forhold. Nævnet baserede sin vurdering på de umiddelbart tilgængelige oplysninger i sagen.

Nævnet konstaterede, at klager på tidspunktet for klagens indgivelse var under rekonstruktionsbehandling og senere blev taget under konkursbehandling. Efter en samlet vurdering fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige forhold, der kunne begrunde opsættende virkning. Nævnet lagde vægt på, at klagers interesse i sagen var af ren økonomisk karakter, og at den påberåbte mulige skade – at selskabet ikke kunne gennemføre rekonstruktionen – allerede var indtrådt, da selskabet var gået konkurs. Nævnet fandt heller ikke andre tungtvejende hensyn, der kunne begrunde en fravigelse af hovedreglen.

Nævnet understregede, at afslaget på opsættende virkning ikke begrænser nævnets adgang til senere at ændre eller ophæve Miljøstyrelsens afgørelse. Nævnet vil senere tage stilling til de øvrige spørgsmål rejst i klagen. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 12 måneder, jf. Miljøskadeloven § 56.