Miljøskadeloven § 56

Efter den foreslåede bestemmelse vil der være en frist på 12 måneder efter, at en afgørelse er meddelt eller offentligt annonceret, for at anlægge en sag til prøvelse af afgørelsen ved domstolene. Søgsmålsfristen omfatter såvel miljøministerens som klagemyndighedens afgørelser efter loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Tilsvarende bestemmelser findes i en række love på miljø- og naturområdet, men søgsmålsfristen er her typisk fastsat til 6 måneder. I den gældende jordforureningslov er der imidlertid fastsat en søgsmålsfrist på 12 måneder ud fra, at der er tale om komplicerede sager, hvor kendskabet til forureningens omfang og omkostninger først foreligger på et tidspunkt, der i tid ligger noget efter det udstedte påbud. Adressaten for et påbud bliver således først på et sent tidspunkt i stand til at vurdere behovet for domstolsprøvelse.

Det forventes ikke, at sagerne efter miljøskadeloven bliver mindre komplicerede eller nemmere for påbudsadressaterne at overskue end sager efter den gældende jordforureningslov. Der kan således ofte gå en vis periode, førend en skadevolder har et sådant overblik over situationen, at denne kan vurdere, om afgørelsen ønskes prøvet ved domstolene.

I forhold til afgørelser, der berører tredjemandsinteresser, bemærkes, at sådanne interesser ikke er entydige. En nabo til en virksomhed, der har fået et påbud, kan således enten have en interesse i, at påbuddet er endeligt og opfyldes, men kunne modsat også have en interesse i en domstolsprøvelse af, om påbuddet er tilstrækkeligt vidtgående. Der kan også være tilfælde, hvor den, der har modtaget et tålepåbud efter bestemmelsen i lovforslagets § 25 ikke har samme interesser som adressaten for påbuddet om at undersøge, forebygge eller afhjælpe miljøskaden.

Efter en samlet afvejning af de modsatrettede hensyn vurderer Miljøministeriet således, at en søgsmålsfrist på 12 måneder, efter at afgørelsen er meddelt eller offentligt annonceret, vil være passende.

Til kapitel 11