Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende overholdelse af dyrlæges anvisninger om medicinering

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en sag om en indskærpelse fra Fødevarestyrelsen vedrørende manglende efterlevelse af dyrlægens anvisninger for medicinanvendelse til dyr.

Baggrund for indskærpelsen

Fødevarestyrelsen konstaterede den 22. august 2024 under et kontrolbesøg, at klager havde udført behandlingsforløb, der ikke var anvist af besætningsdyrlægen. Dette inkluderede:

• Igangsættelse af ekstra behandlingsforløb for grise, der vurderedes at have behov for yderligere behandling, ud over den ordinerede tre-dages periode.
• Anvendelse af to forskellige antibiotikatyper til behandling af en gris med en lidelse, hvoraf kun den ene type var ordineret til den specifikke lidelse. Dette var sket flere gange ifølge medicinoptegnelserne.

Klager erkendte forholdene under kontrolbesøget og oplyste, at de ville rette op på det i samarbejde med besætningsdyrlægen. Indskærpelsen medførte en gebyrbelagt, opfølgende kontrol.

Klagerens indsigelser

Klager påklagede indskærpelsen den 8. september 2024. Klagerens besætningsdyrlæge anførte, at der var lagt en plan for at sikre overholdelse af dyrlægens anvisninger, og at de specifikke præparater, diagnoser og doser ville blive gennemgået med den medarbejder, der havde begået fejlen. Dyrlægen forklarede, at medarbejderen havde haft det svært og havde handlet ud fra tidligere vaner uden ond tro. Det blev også fremhævet, at klager havde forbedret dyrevelfærden og generelt havde et lavt medicinforbrug. Klager mente, at Fødevarestyrelsen burde have vejledt i stedet for at udstede en indskærpelse, især da der ved seneste kontrolbesøg ikke var bemærkninger, men ros til dyrevelfærden.

Fødevarestyrelsens bemærkninger

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen, der var givet i medfør af Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. § 5, stk. 1. Styrelsen understregede vigtigheden af at følge dyrlægens anvisninger for at sikre dyrenes helbred, dyrevelfærd og fødevaresikkerhed, da forkert medicinanvendelse kan have alvorlige konsekvenser. Det blev fremhævet, at klager bærer ansvaret for at udføre behandlingerne korrekt, og at medarbejderens manglende opmærksomhed ikke ændrer på dette. Desuden påpegede styrelsen, at ukorrekt medicinanvendelse kan gøre det umuligt at kende dyrenes tilbageholdelsestid, og at kun dyrlægen har kompetence til at vurdere medicinens nødvendighed og korrekte anvendelse.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 22. august 2024 om, at dyrlægens anvisning skal følges. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1.

Nævnets vurdering

Nævnet fandt, at klager ikke havde overholdt Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. § 5, stk. 1, da det var uomtvistet, at klager i flere tilfælde havde igangsat ekstra behandlingsforløb og anvendt to antibiotikatyper, hvor kun én var anvist. Dette var i strid med dyrlægens anvisninger vedrørende behandlingslængde og præparatvalg.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette blev begrundet med, at behandling i strid med dyrlægens anvisning, herunder kombination af antibiotikatyper og forlængelse af behandlingsperioder, kan have betydelig indflydelse på:

• Dyrenes helbred og dyrevelfærd.
• Fødevaresikkerheden.
• Overholdelse af tilbageholdelsestider.

Derudover lagde nævnet vægt på, at der var tale om manglende efterlevelse af dyrlægens anvisninger på flere punkter og i flere tilfælde. Nævnet bemærkede, at en indskærpelse er den mildeste sanktion, Fødevarestyrelsen kan vælge ved en konstateret overtrædelse, der ikke vurderes som bagatelagtig, og at den derfor ikke var mere indgribende end nødvendigt.

Ansvar og omstændigheder

Nævnet understregede, at det er klager, der bærer ansvaret for at følge dyrlægens anvisninger ved anvendelse af receptpligtige lægemidler til produktionsdyr, jf. Bekendtgørelse om dyreejeres anvendelse af lægemidler til dyr m.v. § 1, stk. 1. Det forhold, at en medarbejder var vant til at handle anderledes, eller at der ikke var tale om ond tro, kunne ikke ændre på bedømmelsen af den manglende efterlevelse. Ligeledes kunne klagers efterfølgende tiltag for at rette op på forholdene eller tidligere positive kontrolbesøg ikke føre til et andet resultat, da det er forholdene på kontroltidspunktet, der er afgørende. De øvrige anførte forhold om lavt medicinforbrug og god dyrepasning ændrede heller ikke på den konstaterede overtrædelse af reglerne.