Stadfæstelse af indskærpelse vedrørende manglende varmt vand ved håndvask i fødevarevirksomhed

Fødevarestyrelsen konstaterede under et kontrolbesøg den 8. august 2024, at en fødevarevirksomhed ikke havde tilsluttet varmt vand til håndvasken, selvom der foregik salg af emballeret kød og fjerkræ over disken. Dette førte til en mundtlig indskærpelse, som også fremgik af kontrolrapporten.

Virksomheden påklagede indskærpelsen den 3. september 2024 til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klager anførte, at kontrolbesøget var afsluttet, og at den tilsynsførende havde oplyst, at der muligvis kun skulle gives vejledning. Klager mente, at indskærpelsen var uberettiget, da den ikke blev meddelt under selve besøget, og at der var sket et brud på retssikkerheden, da klager ikke fik mulighed for at forklare sig eller kommentere på rapporten. Klager henviste desuden til adgang til varmt vand via elkedel og i Torvehallerne.

Fødevarestyrelsen fastholdt indskærpelsen og bemærkede, at kontrolbesøget først er afsluttet, når kontrolrapporten er udleveret. Styrelsen oplyste, at den tilsynsførende havde rådført sig med en koordinator og forsøgt at partshøre virksomhedsejeren telefonisk. Da dette ikke lykkedes, blev medarbejderen partshørt, og dennes bemærkninger blev noteret på rapporten. Styrelsen vurderede, at overtrædelsen ikke var bagatelagtig, da manglen på rindende varmt vand udgjorde en risiko for fødevaresikkerheden ved håndtering af fedtede fødevarer.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Fødevarestyrelsens indskærpelse af 8. august 2024, dog med en præcisering af ordlyden til: ”Håndvaskene skal være forsynet med rindende varmt vand.”

Nævnets kompetence og partshøring

Nævnet fastslog, at det ikke havde kompetence til at behandle klager over formuleringer på kontrolrapporten eller starthjælpsvejledning, da disse ikke udgør afgørelser efter Fødevarelovens § 58 a, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet fandt, at Fødevarestyrelsen ikke havde tilsidesat partshøringspligten i Forvaltningslovens § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at styrelsen havde gjort klagers medarbejder bekendt med kontrolrapportens indhold og meddelt indskærpelsen mundtligt til denne. Det blev vurderet, at partshøring kan foretages med den person, der er til stede i virksomheden under kontrollen, og at det ikke kræver virksomhedsejerens tilstedeværelse. Nævnet fandt heller ikke grundlag for at fastslå, at indskærpelsen var meddelt efter kontrolbesøgets afslutning, da rapporten udarbejdes ved afslutningen, uanset om den tilsynsførende midlertidigt har forladt virksomheden.

Indskærpelsens berettigelse

Nævnet vurderede, at klager ikke havde overholdt Hygiejneforordningens artikel 4, stk. 2, jf. bilag II, kap. I, pkt. 4, som kræver, at håndvaske skal være forsynet med rindende varmt og koldt vand. Det blev lagt til grund, at der ikke var tilsluttet varmt vand til håndvasken, og at adgang til en elkedel eller varmt vand i Torvehallerne ikke ændrede på dette krav.

Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte Fødevarestyrelsens vurdering af, at forholdet ikke var bagatelagtigt. Dette skyldtes risikoen for fødevaresikkerheden og utilstrækkelig hygiejne ved manglende mulighed for hygiejnisk håndvask, især ved brud på emballager af varer solgt over disken. En indskærpelse blev anset for den mildeste sanktion og ikke mere indgribende end nødvendigt.

Nævnet præciserede indskærpelsens ordlyd, da den alene var givet på baggrund af manglende rindende varmt vand og ikke et utilstrækkeligt antal håndvaske.