Skattefri fusion samler varemærkeret succession anerkendes

B ApS påtænkes fusioneret med A A/S med A A/S som fortsættende selskab. Begrundelsen for fusionen er at opnå forretningsmæssige og organisatoriske fordele ved at sammenlægge de to selskabers virksomhed. Som en konsekvens af fusionen vil B ApS' eneret til brug af varemærket i Nord- og Sydamerika overgå til A A/S, som herefter vil råde fuldt og helt over rettighederne globalt. Med samlingen af de immaterielle rettigheder bortfalder eneforhandlingsaftalen samt de løbende royaltybetalinger.

Spørger anmodede om bekræftelse på, at A A/S kunne succedere i brugsretten til varemærket for det amerikanske marked efter Fusionsskatteloven § 8, stk. 1-4.

Spørger argumenterede, at i modsætning til fordringer og gæld mellem de fusionerende selskaber, som anses for indfriet ved konfusion (TfS 1990, 274), eksisterer brugsretten til varemærket som et aktiv, der er i behold. Ved fusionen overføres et indtjeningspotentiale, og A A/S erhverver utvivlsomt et aktiv (rettighed knyttet til varemærkeværdi på det amerikanske marked), hvori der kan succederes.

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og besvarer spørgsmålet med et "Ja".

Skatterådet bekræfter, at A A/S ved den skattefri fusion kan succedere i brugsretten til A-varemærket for det nord- og sydamerikanske marked.

Afgørelsen er begrundet i princippet om skattemæssig succession i Fusionsskatteloven § 8, stk. 1, som kræver, at der er et konkret aktiv eller passiv, der er i behold hos det indskydende selskab ved fusionen, og som kan udgøre successionsgrundlaget.

I den konkrete sag er der et aktiv, som er i behold, i form af rettigheden knyttet til eneforhandlingsretten af varemærket A på det nord- og sydamerikanske marked.

Skatterådet fastslår, at værdien af varemærket på disse markeder er oparbejdet af B ApS, og det er denne rettighed, som det modtagende selskab succederer i, i henhold til Fusionsskatteloven § 8.

Anvendelsesområde og betingelser

Lagerbeskatningen omfatter selskaber, foreninger m.v. (omfattet af selskabsskattelovens § 1 og § 2), som opfylder to betingelser:

1. Udlejning i overvejende omfang: Ejendommen skal være udlejet mere end 50% af enten bygningens etageareal eller ejendommens grundareal i mindst 90 dage i løbet af indkomståret eller i en sammenhængende periode på mindst 30 dage.
2. Værdigrænse: Den samlede handelsværdi af selskabets (eller koncernens) udlejningsejendomme under dansk beskatning skal overstige et grundbeløb på 82,1 mio. kr. (2010-niveau), hvilket svarer til 100 mio. kr. i 2023-niveau. Værdien opgøres ved indkomstårets udløb og inkluderer ejendomme ejet af interesseforbundne selskaber (jf. ligningslovens § 2).

Når en ejendom først er omfattet af lagerbeskatning, fortsætter den med at være det, så længe selskabet ejer den, uanset om betingelserne senere ikke længere er opfyldt.

Undtagelser fra lagerbeskatning

Visse typer af udlejning anses ikke som udlejning i lovens forstand og er derfor undtaget:

• Koncernintern udlejning: Udlejning til et selskab inden for samme koncern (interessefællesskab), som anvender ejendommen til egen drift.
• Andelsboliger: Udlejning fra en andelsboligforening til en andelshaver, hvor der er knyttet en brugsret til kapitalandelen.
• Momspligtig udlejning: Udlejning omfattet af momslovens § 13, stk. 1, nr. 8, 2. pkt., hvilket bl.a. gælder hotelværelser, parkeringspladser og korttidsudlejning (under 1 måned).
• Livsforsikringsselskaber: Disse selskaber og deres sambeskattede datterselskaber er undtaget, da de i forvejen er underlagt regler, der reelt medfører en form for løbende beskatning.

Opgørelse og konsekvenser

• Årlig avance: Fortjeneste eller tab opgøres årligt som forskellen mellem ejendommens handelsværdi ved indkomstårets udløb og handelsværdien ved indkomstårets begyndelse.
• Ingen afskrivninger: Med lovforslagets § 2 ophæves muligheden for at foretage skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer, der er omfattet af lagerbeskatningen.
• Fradrag for udgifter: Til gengæld kan selskaber fradrage udgifter til forbedring, vedligeholdelse, opførelse og nedrivning direkte i den skattepligtige indkomst.

Overgangsordning: Fra realisations- til lagerbeskatning

For at håndtere overgangen fra det gamle til det nye system indføres en særlig mekanisme baseret på en "realisationssaldo".

• Fiktivt salg: Når en ejendom overgår til lagerbeskatning, anses den for afstået til handelsværdien på overgangstidspunktet. Den gevinst eller det tab, der ville være realiseret ved et faktisk salg, opgøres.
• Realisationssaldo: Denne opgjorte gevinst (positiv saldo) eller tab (negativ saldo) beskattes ikke med det samme. I stedet placeres beløbet på en særskilt realisationssaldo for den enkelte ejendom.
• Modregning: Saldoen modregnes i fremtidige gevinster og tab på ejendommen opgjort efter lagerprincippet. Først når saldoen er opbrugt, vil fremtidige gevinster blive beskattet, eller fremtidige tab kunne fradrages fuldt ud.
• Beskatning ved salg: En eventuel resterende positiv saldo beskattes, og en resterende negativ saldo kan fradrages, når ejendommen rent faktisk sælges.

Hovedelement 2: Fastholdelse af loft over investorfradrag

Lovforslaget annullerer en planlagt forhøjelse af loftet for investorfradraget, som skulle være trådt i kraft fra 2023. Loftet fastholdes derfor permanent på det nuværende niveau:

• Direkte investeringer: Maksimalt fradragsgrundlag på 400.000 kr. årligt.
• Indirekte investeringer (via investorfradragsfond): Maksimalt fradragsgrundlag på 125.000 kr. årligt.

Øvrige ændringer og ikrafttrædelse

Lovforslaget medfører en række konsekvensændringer i andre love for at sikre sammenhæng med de nye regler. Dette gælder bl.a. fusionsskatteloven, selskabsskatteloven og skattekontrolloven. I skattekontrolloven indføres f.eks. en ny bestemmelse (§ 36 a), der pålægger selskaber en dokumentationspligt for værdiansættelsen af deres lagerbeskattede ejendomme.

Loven træder i kraft den 1. januar 2023 og har virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. januar 2023 eller senere.