Planklagenævnets afgørelse om afslag på dispensation til udstykning i Solrød Landsby

Solrød Kommune meddelte den 14. august 2024 afslag på en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 391.10, Solrød Landsby, vedrørende udstykning af ejendommen [A1]. Ansøgeren har efterfølgende klaget over denne afgørelse til Planklagenævnet.

Planklagenævnet har i sin behandling af sagen fokuseret på to primære spørgsmål:

• Om den ansøgte udstykning er umiddelbart tilladt i henhold til lokalplanen, jf. Planlovens § 18, eller om den kræver dispensation fra lokalplanens § 4.5.
• Om Solrød Kommune har overholdt det forvaltningsretlige ligebehandlingsprincip i sin afgørelse.

Ejendommen og lokalplanens bestemmelser

Ejendommen, matr.nr. [M1], ønskes udstykket i to separate grunde og er omfattet af lokalplan nr. 391.10, Solrød Landsby. Lokalplanens § 4 regulerer udstykninger og indeholder specifikke bestemmelser:

• §§ 4.1 til 4.4: Disse paragraffer angiver specifikke matrikler, hvor udstykning er tilladt under visse betingelser.
• § 4.5: Denne bestemmelse fastslår, at "Der må ikke ske yderligere udstykning. Der kan dog ske mindre skelreguleringer."

Kommunens afgørelse og klagens indhold

Kommunens afslag var begrundet i, at den ansøgte udstykning er i strid med lokalplanens § 4.5. Kommunen henviste desuden til retningslinjerne i helhedsplanen for Solrød Kommune, som ikke tillader udstykning til ny åben/lav bebyggelse (parcelhuse) i landsbyen.

Klageren har i sin klage anført, at der sker udstykninger andre steder i byen, herunder på ejendommen [A2], hvilket klageren opfatter som en overtrædelse af lighedsgrundsætningen.

Planklagenævnet har i sin afgørelse ikke fundet grundlag for at give medhold i klagen over Solrød Kommunes afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens oprindelige afgørelse fastholdes.

Planklagenævnets kompetence og vurdering af dispensation

Planklagenævnet er kompetent til at behandle retlige spørgsmål vedrørende kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. Dette omfatter fortolkning af lovbestemmelser og overholdelse af forvaltningsretlige principper.

Nævnet har vurderet, at lokalplanens bestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planlovens § 18. Da klagerens ejendom, matr.nr. [M1], ikke er nævnt i lokalplanens §§ 4.1 til 4.4 som en ejendom, der kan udstykkes, finder Planklagenævnet, at den ansøgte udstykning kræver dispensation fra lokalplanens § 4.5, jf. Planlovens § 19. Selve afslaget på dispensation er en skønsmæssig vurdering, som Planklagenævnet ikke kan efterprøve, men kommunens afgørelse skal dog overholde almindelige forvaltningsretlige regler.

Lighedsgrundsætningen

Klageren har anført, at kommunens afslag er i strid med lighedsgrundsætningen, idet der angiveligt sker udstykninger andre steder i byen, herunder på ejendommen [A2]. Planklagenævnet har dog konstateret, at ejendommen [A2] er omfattet af en anden lokalplan (nr. 391.13). Da der er tale om forskellige retsgrundlag, finder Planklagenævnet, at kommunens afslag i den aktuelle sag ikke er udtryk for usaglig forskelsbehandling af klageren.

Forhold uden for nævnets kompetence

Nævnet har ikke behandlet spørgsmål vedrørende udstykningens hensigtsmæssighed eller dens påvirkning af landsbyens udtryk. Disse aspekter vedrører kommunens skønsmæssige beslutning om at give afslag på dispensation og falder dermed uden for Planklagenævnets kompetence.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales ikke, da nævnet ikke har givet klageren medhold eller ændret afgørelsen, jf. Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Planklagenævnet § 3. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.