Afslag på genoptagelse af sag om terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) traf den 17. juni 2024 afgørelse om at stadfæste Kystdirektoratets afslag på lovliggørende dispensation til terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen på et umatrikuleret areal ved Aakirkeby. Kystdirektoratet havde den 23. august 2023 truffet afgørelse i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1 jf. Naturbeskyttelsesloven § 15, og meddelte samtidig påbud om reetablering af terrænet med rent materiale af samme komposition som det øvrige tilgroede areal.

Baggrund for Kystdirektoratets afgørelse

Bornholms Regionskommune konstaterede den 12. juni 2023 terrænændringer inden for strandbeskyttelseslinjen. Klager ansøgte efterfølgende om lovliggørende dispensation, idet det blev anført, at terrænreguleringen var foretaget med opgravet og deponeret materiale, og at klitarealet ikke var naturligt dannet. Klager fremhævede desuden, at digesvaler havde etableret sig i den afgravede klint, og at en reetablering kunne ske gradvist med opgravet materiale fra havnevedligeholdelse.

Kystdirektoratet vurderede, at de udførte terrænreguleringer havde permanent karakter og ikke udgjorde et særligt tilfælde, der kunne begrunde dispensation. Direktoratet lagde vægt på, at det afgravede materiale ikke var identisk med det deponerede materiale, og at afgravningen derfor ikke kunne anses som en lovliggørelse af ulovligt deponeret materiale. Desuden fremstod den skabte skrænt unaturlig i landskabet. Kystdirektoratet afviste klagers forslag til reetablering som utilstrækkeligt, da det involverede potentielt forurenet sand over en udefinerbar periode.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

MFKN stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse. Nævnet fandt, at gravearbejderne udgjorde dispensationskrævende tilstandsændringer, idet luftfotos viste, at arealet hovedsageligt fremstod uberørt med vegetation før de betydelige gravearbejder. Nævnet lagde vægt på, at det afgravede materiale ikke var identisk med det deponerede materiale, og at der ikke var tale om særlige omstændigheder, der kunne begrunde dispensation. MFKN vurderede, at de udførte gravearbejder var en markant ændring, der ikke var forenelig med de kystlandskabelige hensyn, strandbeskyttelseslinjen skal varetage. Nævnet inddrog også hensynet til præcedensvirkning.

Anmodning om genoptagelse

Klager anmodede den 25. juli 2024 MFKN om at genoptage behandlingen af klagesagen med henvisning til sagsbehandlingsfejl. Anmoder anførte navnlig, at:

• Kystdirektoratets og MFKN's antagelse om karakteren af det bortgravede materiale var ukorrekt, idet klitten bestod af sand blandet med sten og ler, karakteristisk for havnemateriale.
• Det omhandlede terræn var beliggende uden for strandbeskyttelseslinjen.
• Det allerede bortgravede materiale burde betragtes som en delvis lovliggørelse af terrænændringen.
• Klitområdet mellem Læsåens udmunding og havnen i sin helhed var kunstigt skabt som følge af havneforkastningens høfdevirkning.

Anmoder fremsendte billeddokumentation for klittens materialesammensætning og bemærkede, at en fuldstændig lovliggørelse ville kræve fjernelse af yderligere materiale ind til rent flyvesand.

Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) afslår anmodningen om at genoptage behandlingen af klagesagen.

Begrundelse for afslag på genoptagelse

MFKN vurderede, at der ikke var påvist fejl ved sagens behandling, og at der ikke var fremkommet nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet lagde vægt på, at de oplysninger, der fremgik af anmodningen om genoptagelse, herunder om klittens materialesammensætning og de fremsendte fotos, ikke var nye i forhold til de oplysninger, der indgik i nævnets oprindelige behandling af klagesagen.

MFKN fandt endvidere ikke, at der var begået væsentlige fejl ved den tidligere sagsbehandling. Nævnet bemærkede desuden, at det omhandlede areal, hvor terrænændringerne er foretaget, i sin helhed er beliggende inden for strandbeskyttelseslinjen, hvilket afviste anmoders påstand om det modsatte.

Endelig bemærkede MFKN, at anmoders anførsler vedrørende påbuddets indhold ikke kunne føre til et andet resultat, da behandling af dette ligger uden for nævnets kompetence, jf. Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 1, 2. pkt..

Afgørelsens endelighed

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.