Planklagenævnets afgørelse om dispensation fra lokalplan til anvendelse af ejendom som fritidsbolig

Jammerbugt Kommune afslog den 2. juli 2024 en ansøgning om dispensation fra lokalplan nr. 53, Slettestrand, til at anvende ejendommen [A1] som fritidsbolig. En af ejendommens ejere klagede over afgørelsen.

Ejendommen, der er beliggende i delområde L3, er omfattet af lokalplan nr. 53, som blev vedtaget i 2006. Lokalplanens § 3.4 fastsætter, at delområde L3 kun må anvendes til helårsboliger som åben og lav boligbebyggelse.

Det eksisterende sommerhus på ejendommen, som havde ligget der i ca. 60 år, blev nedrevet i 2017-2018, og et nyt hus blev opført i 2018. Ifølge byggetilladelsen af 22. november 2017 skulle det nye hus opføres som et enfamiliehus.

Kommunen begrundede sit afslag med, at en ændring af ejendommens anvendelse fra helårsbolig til fritidsbolig krævede dispensation fra lokalplanens § 3.4, og at kommunen ikke havde hjemmel til at give dispensation fra denne bestemmelse til den ansøgte anvendelsesændring, jf. Planloven § 19.

Klageren anførte, at ejendommen altid havde været brugt som sommerhus, og at den – uanset byggetilladelsen til en helårsbolig – aldrig havde været anvendt til helårsbeboelse. Klagen blev forstået som en påstand om, at anvendelsen til fritidsbolig havde karakter af et eksisterende lovligt forhold, jf. Planloven § 56, stk. 4. Planklagenævnet behandlede alene spørgsmålet om, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter planloven.

Planklagenævnet ophævede Jammerbugt Kommunes afgørelse om afslag på dispensation. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende.

Planklagenævnets kompetence og lokalplaners retsvirkning

Planklagenævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Lokalplanbestemmelser er bindende for borgerne, jf. Planloven § 18. Nye forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der strider mod lokalplanen, kræver dispensation.

Eksisterende lovlig brug og kontinuitetsbrud

En lokalplans retsvirkninger gælder kun for fremtidige dispositioner. Eksisterende lovlig brug kan fortsætte, uanset om en efterfølgende lokalplan strider mod denne brug. Denne ret bortfalder dog, hvis den ikke har været udnyttet i tre på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 4.

Planklagenævnets vurdering af sagen

Det var ubestridt, at det tidligere sommerhus var opført før lokalplanens vedtagelse i 2006, og at anvendelsen til sommerhusbeboelse (fritidsbolig) var lovlig. Nævnet vurderede, om ejeren i en situation, hvor nedrivning og genopførelse er sket på ejerens foranledning, har ret til at genoptage den tidligere anvendelse af ejendommen til fritidsbolig i strid med lokalplanens § 3.4.

Planklagenævnet fandt, at Planloven § 56, stk. 4, som vedrører retten til at udnytte en ejendom, ikke skelner mellem, om nedrivningen skyldes hændelig undergang eller er sket på ejerens foranledning. Der er heller ingen holdepunkter i forarbejderne for at antage, at retten til at fortsætte en eksisterende lovlig brug er knyttet til en bestemt bebyggelse på ejendommen. Nævnet konkluderede derfor, at det ikke ville være i strid med Planloven § 18 at anvende ejendommen til fritidsbolig, forudsat at retten ikke var bortfaldet som følge af kontinuitetsbrud.

Da det tidligere sommerhus blev nedrevet i vinteren 2017-2018 og genopførelsen påbegyndtes i 2018, og klageren har oplyst, at ejendommen hele tiden har været anvendt til fritidsbolig, lagde nævnet til grund, at der ikke forelå kontinuitetsbrud, jf. Planloven § 56, stk. 4. Det forhold, at kommunen i 2017 gav byggetilladelse til en helårsbolig, ændrer ikke ved dette, da det er den faktiske anvendelse, der er afgørende.

Kommunen kunne således ikke med henvisning til anvendelsesbestemmelsen i lokalplanens § 3.4 give afslag på anvendelse af ejendommen til fritidsbolig. Planklagenævnet ophævede derfor kommunens afgørelse om afslag på dispensation. Nævnet fandt ikke anledning til at tage stilling til de øvrige klagepunkter.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4.