Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse og dispensation til tennisbane i Rudersdal Kommune

Rudersdal Kommune gav den 30. marts 2022 landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby til etablering af en tennisbane på ejendommen [A1] i Vedbæk. En gruppe naboer klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og planforhold

Ejendommen, der er på 4,8 ha, ligger i landzone og er udpeget som værdifuldt landskab i kommuneplan 2021 for Rudersdal Kommune. Området er omfattet af kommuneplanramme Sa.L 1, der udlægger det til "Større rekreativt område, jordbrugsområde, naturområde."

Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 257 for et større landområde omkring Sandbjerg landsby og lokalplan nr. 264 Temalokalplan for bevaringsværdige bygninger og de røde porte. Lokalplan nr. 257 har til formål at fastholde en veldefineret grænse mellem by og land, undgå spredt bebyggelse og sikre, at landområdets karakter af landbrugsland fastholdes. Specifikt fremgår det af lokalplanens § 8.1, at "Der må ikke etableres mure, portlåger, gabioner, plankeværk, lægtehegn og lignende fast hegning."

Ejendommen ligger også inden for en indre, grøn kile i Fingerplan 2019, som foreskriver, at områderne skal forbeholdes almen, ikke-bymæssig friluftsanvendelse og friholdes for bebyggelse og anlæg til bymæssige fritidsformål.

Det ansøgte projekt

Ansøgningen omhandlede etablering af en tennisbane på 17 x 37 meter, placeret ca. 75 meter syd for den eksisterende bebyggelse. Omkring banen skulle der opføres et hegn med murede søjler, der bærer et trådhegn, med de højeste søjler på 3,4 meter. Der skulle desuden plantes en hæk af laurbærkirsebær mellem tennisbanen og naboen mod vest.

Sagens forløb

Kommunen gav oprindeligt landzonetilladelse den 30. marts 2022. Efter klage trak kommunen tilladelsen tilbage den 25. maj 2022 for at præcisere begrundelser og vilkår. Ansøgeren fremsendte nyt materiale den 22. september 2022, hvor tennisbanen skulle placeres 5 meter fra skel. Forvaltningen indstillede dog til afslag, hvilket Arkitektur- og planudvalget tiltrådte den 12. oktober 2023, med den begrundelse at placeringen var uhensigtsmæssigt tæt på naboskel.

Planklagenævnet ophævede den 12. juni 2024 kommunens afgørelser om tilbagekaldelse og afslag, og fastsatte en ny klagefrist for den oprindelige afgørelse af 30. marts 2022. Det er denne afgørelse, der nu er behandlet.

Den påklagede afgørelse

Rudersdal Kommunes afgørelse af 30. marts 2022 meddelte landzonetilladelse til tennisbanen med vilkår om:

• Tennisbanen skulle have et samlet areal på 18x36 meter, afgrænset af fast hegn i form af søjler og gitterkonstruktioner.
• Placering skulle være i have- og parkanlægget i større afstand end de ansøgte 2 meter fra naboskel, med etablering af afskærmende beplantning.
• Ingen kunstig belysning, højtaleranlæg eller boldmur.

Der blev meddelt dispensation fra lokalplan nr. 257 § 8.1 til hegningen, da den ikke ville lukke for gennemsyn eller kunne opleves af naboer og fra vej.

Planklagenævnet stadfæster Rudersdal Kommunes afgørelse af 30. marts 2022 om landzonetilladelse og dispensation til tennisbanen.

Planklagenævnets kompetence og klageberettigelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle kommunens afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1 (landzone) og retlige spørgsmål vedrørende dispensation fra lokalplaner, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1 og Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Nævnet fandt, at klagerne var klageberettigede, da de er nærmeste naboer og bor inden for kort afstand af det ansøgte, og tennisbanen ønskes etableret tæt på skel til en af naboerne. Klagefristen blev også anset for overholdt, jf. reglerne i Planloven § 59.

Krav om dispensation fra lokalplan

Planklagenævnet vurderede, at etablering af tennisbanen med det ansøgte hegn er i strid med lokalplan nr. 257 § 8.1, som forbyder faste hegninger som mure, plankeværk og lignende. Forholdet kræver derfor dispensation i henhold til Planloven § 19.

Mulighed for at give dispensation

Nævnet fandt, at kommunens dispensation fra lokalplan nr. 257 § 8.1 ikke er i strid med principperne i lokalplanen. Dette skyldes, at bestemmelsen om hegning anses for en bebyggelsesregulerende bestemmelse og ikke en del af planens principper, som defineret i Planloven § 19, stk. 1. Nævnet lagde vægt på hegningens placering og begrænsede omfang i forhold til oplevelsen af de åbne landskaber. Kommunen havde således hjemmel til at give dispensation.

Landzonetilladelse

Det ansøgte kræver landzonetilladelse, da ingen af undtagelserne i Planloven § 5u, Planloven § 36, Planloven § 37 og Planloven § 38 finder anvendelse.

Planklagenævnet vurderede, at der kan gives landzonetilladelse til tennisbanen, da den ikke strider mod de hensyn, der varetages efter planlovens regler for landzoneadministration, jf. Planloven § 35, stk. 1. Nævnet lagde vægt på, at der er tale om en privat tennisbane til privat brug i et større haveanlæg, og at anlægget er af beskedent omfang, som ikke væsentligt påvirker landskab eller natur. Selvom der kan opstå støjgener for naboer, vurderes omfanget ikke at være urimeligt for en privat haveaktivitet. Placeringen 75 meter fra den øvrige bebyggelse, men inden for det eksisterende haveanlæg, ændrer ikke på vurderingen.

Forhold der ikke behandles

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende beplantning i skel (kirsebærlaurbær), da dette ikke var omfattet af den påklagede afgørelse. Klagepunktet om støj fra tennisbanen i henhold til lokalplan nr. 257 blev heller ikke behandlet, da det vedrører dispensationens hensigtsmæssighed og ikke retlige forhold efter planloven, og dermed falder uden for nævnets kompetence.

Afsluttende bemærkninger

Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planloven § 56, stk. 2.