Stadfæstelse af afslag på lovliggørende landzonetilladelse til æblesorteringshus

Holbæk Kommune afviste den 31. maj 2024 en ansøgning om lovliggørende landzonetilladelse til et æblesorteringshus på en landbrugsejendom i Kirke Eskilstrup. Ejeren klagede over afgørelsen til Planklagenævnet.

Ejendommen, der er noteret som landbrugsejendom på ca. 9 ha, ligger i landzone. Det ansøgte æblesorteringshus på ca. 24 m² er opført i bjælkehusstil med træterrasse og er placeret i forbindelse med ejendommens æbleplantage, ca. 110 meter fra den eksisterende bebyggelse. Bygningen skal primært anvendes til sortering, pakning og modning af æbler til ciderproduktion. Der findes allerede et æblesorteringshus fra 1986 på ejendommen, opført uden forudgående tilladelse.

Ejendommen er delvist udpeget med potentielle naturbeskyttelsesinteresser og som bevaringsværdigt landskab i kommuneplan 2021 for Holbæk Kommune. Dele af ejendommen ligger inden for en skovbyggelinje, dog er det ansøgte placeret udenfor. Umiddelbart nord for den ansøgte placering er der registreret to naturbeskyttede søer, jf. Naturbeskyttelsesloven § 3.

Kommunens afgørelse

Holbæk Kommune sidestillede æblesorteringshuset med en lade til opbevaring af afgrøder og vurderede, at bygningen var erhvervsmæssigt nødvendig for driften af landbrugsejendommen. Kommunen fandt derfor, at bygningen var undtaget kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Imidlertid krævede bygningen tilladelse til placering og udformning efter Planloven § 36, stk. 2, jf. Planloven § 35, stk. 1, da den var opført uden tilknytning til den eksisterende bebyggelse.

Kommunen lagde vægt på, at den fritliggende placering var i strid med landskabelige og naturmæssige interesser og ville skabe uønsket præcedens. Kommunen fandt ikke, at der var særlige omstændigheder, der kunne begrunde en placering væk fra den samlede bebyggelse.

Klagen til Planklagenævnet

Klageren anførte, at æblesorteringshuset var erhvervsmæssigt nødvendigt og opført ud fra en forståelse af, at bygninger under 50 m² ikke krævede landzonetilladelse. Klageren fremhævede, at placeringen var optimal for at minimere kørsel og CO2-aftryk, og at der ikke var andre placeringsmuligheder i nærheden af den øvrige bebyggelse i forhold til fremtidige byggeplaner. Klageren mente desuden, at kommunens afslag ikke var tilstrækkeligt begrundet i de stedlige forhold.

Planklagenævnet stadfæstede Holbæk Kommunes afgørelse om afslag på lovliggørende landzonetilladelse til æblesorteringshuset.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle klager over kommunale afgørelser efter Planloven § 35, stk. 1, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 1, samt retlige spørgsmål i forbindelse med kommunens øvrige afgørelser efter planloven, jf. Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Vurdering af undtagelse for udhuse

Nævnet fandt, at æblesorteringshuset ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelsen i Planloven § 36, stk. 1, nr. 8, da det ikke er et udhus eller lignende bygning, men en driftsbygning, og det er ikke opført i tilknytning til et enfamiliehus eller sommerhus.

Vurdering af undtagelse for driftsbygninger på landbrugsejendomme

Planklagenævnet var enig med kommunen i, at æblesorteringshuset er erhvervsmæssigt nødvendigt for landbrugsejendommens drift, og at det derfor er undtaget kravet om landzonetilladelse efter Planloven § 36, stk. 1, nr. 3. Nævnet lagde vægt på, at bygningen anvendes til modning, sortering og oplagring af æbler fra ejendommens plantage, og at der dyrkes 10-40 tons æbler, hvilket udgør planteavl af et vist omfang. Bygningens størrelse på ca. 24 m² blev anset for rimelig i forhold til produktionens karakter og omfang.

Vurdering af tilladelse til placering og udformning

Da bygningen er erhvervsmæssigt nødvendig, men opført uden tilknytning til ejendommens eksisterende bebyggelse (ca. 110 m væk), kræves der tilladelse til dens beliggenhed og udformning, jf. Planloven § 36, stk. 2.

Nævnet fandt, at kommunens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet i henhold til Forvaltningsloven § 22 og Forvaltningsloven § 24, stk. 1 og Forvaltningsloven § 24, stk. 2.

Planklagenævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige vurdering af, at der ikke kunne gives tilladelse til den ansøgte placering. Nævnet lagde vægt på, at bygningens placering langt fra den eksisterende bebyggelse ville fremstå som spredt og uplanlagt bebyggelse, hvilket strider mod de landskabelige hensyn i planlovens landzoneregler. Hensynet til at undgå uønsket præcedens blev også tillagt vægt. Selvom der var driftsmæssige hensyn som mindre kørsel, udgjorde disse ikke særlige omstændigheder, der kunne begrunde en placering væk fra den samlede bebyggelse. Fremtidige, ikke-realiserede byggeplaner blev heller ikke anset for en særlig omstændighed. Nævnet bemærkede, at den mindre bygning på 24 m² ville kunne indpasses tættere på den eksisterende bebyggelse.