Planklagenævnets afgørelse om aktindsigt i byggesag - Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk Kommune traf den 2. juli 2024 afgørelse om afslag på aktindsigt i dokument nr. 3424326#0. Afgørelsen blev påklaget til Planklagenævnet, som behandlede spørgsmål om kommunens anvendelse af det korrekte regelsæt, den konkrete vurdering af undtagelse af dokumentet, og om kommunen var berettiget til at undtage dokumentet.

Baggrund for aktindsigtsanmodningen

Klageren anmodede den 4. oktober 2023 om aktindsigt i en byggesag vedrørende ejendommen [Adresse1], 2800 Kongens Lyngby. Lyngby-Taarbæk Kommune gav samme dag delvis aktindsigt, men undtog dokument nr. 3424326#0. Dette blev påklaget, og Planklagenævnet ophævede den 6. maj 2024 kommunens afgørelse for så vidt angik de dele af dokumentet, der vedrørte planloven, og hjemviste sagen til fornyet behandling.

Kommunens fornyede afgørelse

Efter fornyet gennemgang traf Lyngby-Taarbæk Kommune den 2. juli 2024 en ny afgørelse om afslag på aktindsigt i dokument nr. 3424326#0. Kommunen begrundede afslaget med, at dokumentet var et internt arbejdsdokument, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1 og 1985-offentlighedsloven § 7, nr. 3. Kommunen havde foretaget en konkret afvejning af offentlighedens interesse i udlevering over for hensynet til beskyttelse af kommunens interne beslutningsproces, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Kommunen vurderede, at hensynet til den interne beslutningsproces var mest tungtvejende, da dokumentet indeholdt foreløbige overvejelser og rådgivning. Kommunen fandt heller ikke grundlag for ekstrahering, jf. 1985-offentlighedsloven § 11, eller meroffentlighed, jf. 1985-offentlighedsloven § 4, stk. 1.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er klageinstans for afgørelser om aktindsigt i miljøoplysninger, når sagen vedrører lovgivning under nævnets kompetence, jf. Miljøoplysningsloven § 4, stk. 6, 2013-offentlighedsloven § 37, stk. 1, og 2014-forvaltningsloven § 16, stk. 4. Da den undtagne dokumentation indgår i en byggesag, hvor kommunen har truffet afgørelse om dispensation fra lokalplan nr. 219 efter Planloven § 19, stk. 1, har Planklagenævnet kompetence til at behandle klagen for de dele af dokumentet, der vedrører planloven, jf. Planloven § 58. Øvrige dele af dokumentet, der vedrører naturbeskyttelsesloven og byggeloven, falder uden for nævnets kompetence.

Vurdering af partsstatus og regelsæt

Spørgsmålet om aktindsigt skulle behandles efter enten forvaltningsloven eller offentlighedsloven, afhængigt af klagerens partsstatus, jf. 2014-forvaltningsloven § 9, stk. 1 og 2012-forvaltningsloven § 9, stk. 1 for partsaktindsigt, og 2013-offentlighedsloven § 7, stk. 1 og 1985-offentlighedsloven § 4, stk. 1 for aktindsigt til offentligheden. Planklagenævnet vurderede, at klageren, som nabo, ikke var part i sagen, da byggeriet og den tilladte tagterrasse ikke medførte så konkrete og væsentlige gener, at klageren opnåede partsstatus. Anmodningen skulle derfor behandles efter offentlighedsloven eller miljøoplysningsloven.

Da oplysningerne i dokumentet i vidt omfang udgjorde miljøoplysninger, jf. Miljøoplysningsloven § 3, fandt nævnet, at anmodningen korrekt var behandlet efter Miljøoplysningsloven § 2, stk. 1, jf. 1985-offentlighedsloven.

Planklagenævnet ændrede Lyngby-Taarbæk Kommunes afgørelse af 2. juli 2024 om afslag på aktindsigt for så vidt angår de dele af dokument nr. 3424326#0, som vedrører forhold reguleret efter planloven. Kommunen skal herefter give aktindsigt i disse dele af dokumentet.

Vurdering af undtagelse fra aktindsigt

Planklagenævnet gennemgik de dele af det undtagne dokument, der vedrører planloven. Dokumentet, et screeningsskema, blev anset for et internt arbejdsdokument, som udgangspunkt undtaget fra aktindsigt, jf. 1985-offentlighedsloven § 7. Dog fandt nævnet, at de dele af screeningsskemaet, der vedrører planloven, ikke kunne undtages efter den konkrete afvejning, jf. Miljøoplysningsloven § 2, stk. 3. Dette skyldtes, at disse dele udelukkende indeholdt en gengivelse af oplysninger fra lokalplan nr. 219 og kommuneplan nr. [D1] [Vej1] uden overvejelser eller vurderinger. Der var således ingen beskyttelsesinteresser at varetage ved at afslå udlevering. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4, og er endelig, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3.