Planklagenævnets afgørelse om byhus' overensstemmelse med lokalplan i Middelfart

Middelfart Kommune traf den 21. marts 2024 afgørelse om, at opførelse af et nyt byhus på ejendommen [Adresse2], 5500 Middelfart, var i overensstemmelse med lokalplan nr. 23.16, Bevaring i Middelfarts gamle bydel og i Vesterløkken. En nabo klagede over afgørelsen, hvilket førte til Planklagenævnets behandling af sagen.

Ejendommen og lokalplanen

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 23.16, Bevaring i Middelfarts gamle bydel og i Vesterløkken, og ligger i delområde I. Lokalplanens formål (§ 1) er at sikre bevaring af det købstadsmiljø, herunder at ny bebyggelse indpasses i den eksisterende struktur og er i overensstemmelse med områdets arkitektur og byggeskik.

Lokalplanens § 4.10 fastsætter specifikke regler for kviste i delområde I, idet det fremgår, at kviste kun må nedrives, ændres eller opføres med byrådets særlige tilladelse.

Kommunens afgørelse

Kommunen gav tilladelse til opførelse af et nyt byhus i 2½ etage med to kviste, efter at en eksisterende garage var fjernet. Kommunen vurderede, at det nye byhus indpassedes i den eksisterende bebyggelsesstruktur og gadebilledet, og at det overholdt lokalplanens bestemmelser, hvorfor der ikke blev givet dispensation.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet behandler retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3. Nævnet forstod kommunens afgørelse som en tilladelse i henhold til lokalplanen, ikke en dispensation. Nævnet har ikke behandlet de øvrige klagepunkter i sagen, da de enten ikke var omfattet af planloven eller ikke var genstand for en kommunal afgørelse.

Planklagenævnet har vurderet, om opførelsen af byhuset var umiddelbart tilladt efter lokalplanen eller krævede dispensation.

Generelt om tilladelser og dispensationer

Bestemmelserne i en lokalplan er bindende over for borgerne, jf. Planloven § 18. Forhold, der er i overensstemmelse med lokalplanen, er umiddelbart tilladte. Dispositioner, der ikke er i overensstemmelse, kræver dispensation. En lokalplans formålsbestemmelse, jf. Planloven § 15, stk. 1, afgrænser planens formål, men kan ikke alene sikre regulering; dette skal udtrykkes i planens konkrete bestemmelser.

En dispensationsbestemmelse kan give mulighed for fravigelse af en lokalplanbestemmelse. Dette kan være et forbud med mulighed for tilladelse eller en hovedregel om tilladelse med mulighed for andre dispositioner. Udnyttelse af en dispensationsbestemmelse kræver en dispensationsprocedure efter Planloven § 19 og Planloven § 20 om forudgående naboorientering. Lokalplaner kan også indeholde bestemmelser om bevaring af eksisterende bebyggelse, hvor ændringer kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 21. Dette udgør en dispensationsbestemmelse.

Planklagenævnets vurdering og afgørelse

Planklagenævnet fastslog, at byggeriet ikke var i strid med lokalplanens § 1, da dette er en formålsbestemmelse og ikke en bindende lokalplanbestemmelse. Derimod opfatter nævnet bestemmelsen i lokalplanens § 4.10 om kviste som en dispensationsbestemmelse, jf. Planloven § 15, stk. 2, nr. 21. Dette betyder, at opførelse af kviste kræver tilladelse/dispensation efter lokalplanen, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnet ophævede på den baggrund Middelfart Kommunes afgørelse af 21. marts 2024 og hjemviste sagen til fornyet behandling i kommunen. Kommunen skal nu tage stilling til, om forholdet skal lovliggøres retligt eller fysisk. Nævnet har ikke taget stilling til klagepunktet om manglende partshøring.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet har ikke behandlet klagepunkter vedrørende byggelovgivningen, da nævnet ikke har kompetence hertil. Disse klagepunkter er sendt til Byggeklageenheden. Klager over tilsyn, hvor kommunen ikke har truffet en afgørelse efter planloven, kan Planklagenævnet heller ikke behandle, da nævnet kun kan tage stilling til afgørelser. Kommunerne fører tilsyn efter Planloven § 51, stk. 1.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.