Afslag på lovliggørende dispensation for trappe inden for strandbeskyttelseslinjen stadfæstes

Sagen omhandler en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 31. maj 2024, der meddelte afslag på lovliggørende dispensation til en trappe inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Viborg. Ejendommens ejer påklagede afgørelsen til Miljø- og Fødevareklagenævnet den 24. juni 2024. Klagen blev behandlet i henhold til Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1, og Naturbeskyttelsesloven § 78, stk. 4.

Ejendommen, matr. nr. [Matrikelnummer1], er beliggende i landzone, og en betydelig del af den ligger inden for strandbeskyttelseslinjen. På ejendommens stejle kystskrænt er der etableret en ca. 13 meter lang skrånende trappe i 2020, udført med stålvanger hævet over terrænet. Den nordvestligste del af ejendommen er desuden omfattet af Natura 2000-område nr. 30 Lovns Bredning, Hjarbæk Fjord og Skals Ådal.

Kystdirektoratets afgørelse

Kystdirektoratet konstaterede under en besigtigelse, at trappen var opført uden dispensation. Efterfølgende ansøgte ejeren om lovliggørende dispensation, idet det blev anført, at trappen var nødvendig for adgang til stranden og udgjorde en fornyelse af en ældre trappe, der angiveligt havde eksisteret siden 1948. Den nye trappe var dog flyttet ca. 2 meter mod syd i forhold til den gamle.

Kystdirektoratet afslog dispensationen med den begrundelse, at den nye trappe med sin fremskudte og kystnære placering fremstod væsentligt mere markant i kystlandskabet end den tidligere trappe. Direktoratet lagde vægt på, at praksis for dispensation til private strandtrapper er meget restriktiv, da de ofte er synlige og påvirker oplevelsen af kystlandskabet. Der blev ikke fundet særlige forhold, der kunne begrunde en dispensation, og det blev vurderet, at en forudgående ansøgning heller ikke ville have resulteret i en tilladelse. Hensynet til præcedens blev også fremhævet.

Klagerens anbringender

Klageren anførte, at ejendommen blev erhvervet i 2005 med kendskab til den eksisterende trappe, som angiveligt var opført i 1948 og dokumenteret siden 1954. Trappen var løbende vedligeholdt og væsentlig for ejendommens udnyttelse. I forbindelse med udskiftning af sommerhuset i 2020 og en midlertidig terrænregulering blev den gamle trappe fjernet og efterfølgende reetableret med en mindre flytning. Klageren mente, at Kystdirektoratets anvendte skråfoto fra 2023 var misvisende, da det var taget kort efter anlægsarbejdet, før skrænten var tilbageført til sin naturlige tilstand. Klageren fremførte desuden, at trappen kun var ca. 17 cm bredere end den oprindelige, og at gelænderet var den største forskel, som kunne fjernes for at mindske synligheden. Det blev også anført, at trappen var i overensstemmelse med lignende forhold i området, og at en dispensation derfor ikke ville skabe præcedens.

Kystdirektoratets bemærkninger til klagen

Kystdirektoratet fastholdt sin afgørelse og bemærkede, at klagerens kritik af skråfotoet ikke ændrede resultatet, da vegetation kan fjernes igen. Ligeledes ville en fjernelse af gelænderet ikke ændre trappens markante fremtoning i kystlandskabet, især på grund af dens yderligere bredde og udførelse i forhold til den oprindelige trappe.

Miljø- og Fødevareklagenævnet stadfæstede Kystdirektoratets afgørelse om afslag på lovliggørende dispensation til trappen inden for strandbeskyttelseslinjen. Nævnet lagde vægt på, at Naturbeskyttelseslovens § 15, stk. 1 forbyder ændringer i tilstanden af arealer inden for strandbeskyttelseslinjen for at sikre friholdelse af kystområder mod indgreb. Dispensation kan kun meddeles i særlige tilfælde, jf. Naturbeskyttelseslovens § 65 b, stk. 1, hvor et nødvendigt formål går forud for beskyttelsesinteressen, og der ikke skabes uønsket præcedens.

Nævnets vurdering af trappens udformning og placering

Nævnet fandt, at trappen med sin fremskudte og meget synlige placering på skrænten fremstår markant i kystlandskabet, hvilket strider mod formålet med strandbeskyttelseslinjen. Dette gælder også, selvom trappens gelænder fjernes, da nævnet særligt lagde vægt på trappens betydelige størrelse og hævede konstruktion med tydelige stålelementer.

Forholdet til den tidligere trappe

Den omstændighed, at der tidligere har været en trappe på skrænten, kunne ikke føre til en anden vurdering. Nævnet lagde vægt på, at den ansøgte trappe har en anden placering og afviger væsentligt i udtryk, konstruktion og størrelse fra den tidligere og mindre trappe.

Præcedens og administrativ praksis

Det indgik desuden i nævnets vurdering, at praksis inden for den oprindelige 100 m-strandbeskyttelseslinje er særlig restriktiv, og at en dispensation ville kunne medføre en uønsket præcedensvirkning i lignende sager om etablering af trapper. Klagerens anbringende om lignende forhold i lokalområdet kunne ikke medføre en anden vurdering, da der ikke var fremlagt oplysninger om dispensationer til sådanne forhold, og nævnet ikke er bundet af førsteinstansens tidligere praksis.

Miljø- og Fødevareklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. Eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Naturbeskyttelsesloven § 88, stk. 1.