Planklagenævnets afgørelse om skiltning i Dragør gamle bydel

Dragør Kommune traf den 10. maj 2024 en afgørelse om afslag på dispensation fra lokalplan nr. 3, området Kongevejen, Dragør gamle bydel, vedrørende skiltning på ejendommen [Adresse1], 2791 Dragør. Brugeren af ejendommen klagede efterfølgende over kommunens afgørelse til Planklagenævnet.

Sagens genstand

Sagen omhandlede en ansøgning om facadeskiltning og vinduesfolie. Facadeskiltningen bestod af sorte bogstaver, der dannede navnet "[Virksomhed1]", med en bredde på 1,583 m og en højde på 0,5 m. Vinduesfolien var udført i en mat folie med grå/sorte nuancer.

Lokalplanens bestemmelser

Ejendommen er omfattet af lokalplan nr. 3, som indeholder specifikke bestemmelser for skilte i punkt 8:

• 8.1 Skilte: Skiltningens omfang skal begrænses mest muligt og tilpasses husets og omgivelsernes arkitektur.
• 8.3 Placering: Skilte må ikke helt eller delvis dække arkitektoniske led på facaden. Specifikke tilladte placeringer er angivet, og skiltning over og umiddelbart under 1-salsvinduer er ikke tilladt.
• 8.4 Størrelse og form: Skiltes ydre konturer skal være geometrisk enkle. "Naturformer" og modebetonede opsigtsvækkende former må ikke forekomme. Højden på overskilte må højst være 0,5 m.
• 8.7 Skilte med varemærke: Standardskilte med varemærke og fabrikater kan ikke tillades. Skilte for koncerner, kædeforretninger og lignende skal indordne sig lokalplanens regler.

Kommunens afslag

Kommunen begrundede sit afslag med, at skiltningen var i strid med flere punkter i lokalplanen:

• Pkt. 8.1: Skiltningen blev ikke vurderet til at være indpasset husets og omgivelsernes arkitektur.
• Pkt. 8.3: Skiltningen dækkede for vinduerne, som kommunen anså for at være arkitektoniske led.
• Pkt. 8.4: Skrifttypen blev vurderet til ikke at være geometrisk enkel.
• Pkt. 8.7: [Virksomhed1]s standardskilte indordnede sig ikke lokalplanens gældende regler.

Planklagenævnet behandlede sagen med fokus på, hvorvidt forholdet var umiddelbart tilladt efter lokalplanen, jf. Planloven § 18, eller om det krævede dispensation fra lokalplanens punkter 8.1, 8.3, 8.4 og 8.7. Nævnet har kompetence til at behandle retlige spørgsmål i forbindelse med kommunale afgørelser efter Planloven § 58, stk. 1, nr. 3.

Krav til lokalplanbestemmelsernes klarhed

Planklagenævnet understregede, at en lokalplanbestemmelse skal være klart og præcist formuleret for at kunne håndhæves som en bindende bestemmelse. Hvis en bestemmelse er uklar, kan den ikke håndhæves, og forholdet vil da være umiddelbart tilladt, uden krav om dispensation, jf. Planloven § 19.

Planklagenævnets vurdering af lokalplanens punkter

Vurdering af pkt. 8.1 (Skiltningens omfang og tilpasning)

Nævnet fandt, at formuleringen i lokalplanens pkt. 8.1 om, at skiltningen skal "begrænses mest muligt og tilpasses husets og omgivelsernes arkitektur", var uklar og upræcis. Fortolkningen ville bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket skabte tvivl om, hvorvidt bestemmelsen var overholdt. Derfor fandt nævnet, at forholdet ikke var i strid med pkt. 8.1 og ikke krævede dispensation.

Vurdering af pkt. 8.3 (Placering og arkitektoniske led)

Kommunen havde anført, at skiltningen dækkede vinduerne, som var arkitektoniske led. Planklagenævnet bemærkede, at lokalplanen ikke definerede "arkitektoniske led". Det var derfor ikke tilstrækkeligt klart, at skiltning i form af vinduesfolie var i strid med bestemmelsen. Nævnet konkluderede, at forholdet var i overensstemmelse med pkt. 8.3 og ikke krævede dispensation.

Vurdering af pkt. 8.4 (Størrelse og form)

Nævnet konstaterede, at facadeskiltets højde på 0,5 m var i overensstemmelse med pkt. 8.4, 3. pkt. Vedrørende kravet om "geometrisk enkel" form og forbud mod "Naturformer" og "modebetonede opsigtsvækkende former" fandt nævnet formuleringen uklar og upræcis. Fortolkningen ville bero på en skønsmæssig vurdering, hvilket gjorde bestemmelsen uhåndhævelig. Derfor krævede forholdet ikke dispensation fra disse dele af pkt. 8.4.

Vurdering af pkt. 8.7 (Standardskilte med varemærke)

Planklagenævnet vurderede, at skiltene, der alene reklamerede for kædeforretningen [Virksomhed1], ikke var omfattet af forbuddet mod standardskilte med varemærker og fabrikater. Den del af bestemmelsen, der kræver, at skilte for koncerner og kædeforretninger skal indordne sig lokalplanens regler, blev opfattet som en henvisning til lokalplanens øvrige bestemmelser og ikke som en selvstændig forbudsbestemmelse. Nævnet fandt derfor, at forholdet var i overensstemmelse med pkt. 8.7 og ikke krævede dispensation.

Afgørelse

Planklagenævnet ophævede Dragør Kommunes afgørelse af 10. maj 2024 om afslag på dispensation til skiltning på ejendommen [Adresse1]. Dette betyder, at kommunens afgørelse ikke længere er gældende. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4. Det indbetalte klagegebyr tilbagebetales.