Miljø- og Fødevareklagenævnets afslag på genoptagelse af sag om miljøgodkendelse

Miljø- og Fødevareklagenævnet traf den 30. november 2023 afgørelse om at ophæve Miljøstyrelsens miljøgodkendelse af 21. december 2021 til udvidelse af produktionskapaciteten i afdeling P4 hos en katalysatorfabrik i Frederikssund. Sagen blev hjemvist til fornyet behandling med virkning et år fra nævnets afgørelse.

Miljøstyrelsen anmodede den 12. juni 2024 Miljø- og Fødevareklagenævnet om at genoptage behandlingen af klagesagen. Styrelsen begrundede anmodningen med, at nævnets afgørelse var baseret på en fejlagtig retsopfattelse, herunder spørgsmålet om, hvorvidt under klagesagen offentliggjorte BAT-konklusioner kan inddrages som ny viden i overensstemmelse med forvaltningsretten.

Miljøstyrelsens oprindelige godkendelse

Miljøstyrelsen meddelte den 21. december 2020 tillæg til miljøgodkendelse for udvidelse af produktionskapaciteten i afdeling P4. Afgørelsen blev truffet med hjemmel i Miljøbeskyttelsesloven § 33. Virksomheden er omfattet af godkendelsespligtige virksomheder i henhold til Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed bilag 1 under punkt 4.2 om fremstilling af uorganiske kemikalier.

Projektet indebar en forøgelse af produktionstiden fra 13.000 t/år til 16.000 t/år uden tekniske ændringer eller nye råvarer, men med proportionalt øget forbrug af eksisterende råvarer. Miljøstyrelsen bemærkede, at ingen af de relevante BREF-dokumenter eller BAT-konklusioner specifikt omhandlede virksomhedens aktiviteter, og at der ikke var bindende grænseværdier for luftudledning i disse dokumenter.

Styrelsen stillede krav om forbedret rensning af luftstrømme med særligt farlige metaller, herunder anvendelse af absolutfiltrering eller tilsvarende tiltag, for at sikre minimal udledning. En frist på cirka 2,5 år blev fastsat for implementering. Virksomhedens ønske om at anvende forbedrede posefiltre (ePTFE-filtre) som permanent løsning blev ikke imødekommet grundet usikkerhed om renseeffektivitet og driftssikkerhed. En udskiftning til absolutfiltre ville koste mellem 3,6-5,5 mio. kr. og reducere udledningen af støv, nikkel og bor med cirka 85,3%.

Miljø- og Fødevareklagenævnets oprindelige afgørelse

Nævnet ophævede Miljøstyrelsens afgørelse og hjemviste sagen til fornyet behandling. Nævnet fandt, at anlægget var omfattet af BAT-konklusionerne for spildgasser i den kemiske sektor af 12. december 2022, herunder BAT 14 vedrørende emissioner til luften af støv og andre partikelbundne metaller. Disse konklusioner var offentliggjort under klagesagsbehandlingen og skulle inddrages som ny viden i behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse. Da Miljøstyrelsen ikke havde haft mulighed for at inddrage disse, hjemviste nævnet sagen.

Miljøstyrelsens begrundelse for genoptagelse

Miljøstyrelsen fastholdt, at en BAT-konklusion offentliggjort under klagesagsbehandlingen ikke har karakter af nye oplysninger i forvaltningsrettens forstand og derfor ikke skal inddrages. Styrelsen anerkendte dog, at nævnet i visse tilfælde har pligt til at inddrage nye oplysninger. Styrelsen anførte, at BAT-konklusioner er bindende retsakter, der angiver opnåelige emissionsniveauer (BAT AEL), og at godkendelsesmyndigheden skal fastsætte emissionsgrænseværdier i overensstemmelse hermed. Styrelsen henviste til, at IE-direktivet er et minimumsdirektiv, og at strengere grænseværdier kan fastsættes, hvis det er teknisk og økonomisk muligt, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed bilag 5, eller hvis det er nødvendigt af hensyn til omgivelsernes sårbarhed, jf. Bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed § 19, stk. 1, nr. 2.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afslog Miljøstyrelsens anmodning om at genoptage behandlingen af klagesagen. Nævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6. En eventuel retssag skal anlægges inden 6 måneder, jf. Miljøbeskyttelsesloven § 101, stk. 1.

Nævnets vurdering af genoptagelsesanmodningen

Nævnet fandt, at Miljøstyrelsens anmodning ikke påviste fejl ved sagens behandling, nye faktiske oplysninger af væsentlig betydning eller nye retlige forhold, der kunne begrunde en genoptagelse. Nævnet fastholdt sin retsopfattelse og konkrete vurdering fra den oprindelige afgørelse.

Nævnet bemærkede, at BAT-konklusioner vedtages som gennemførelsesretsakter, der fastsætter detaljerede regler for ensartet gennemførelse af juridisk bindende EU-retsakter, herunder IE-direktivet. På den baggrund vurderede nævnet, at den mellemkommende BAT-konklusion af 12. december 2022 ikke skal betragtes som et nyt retsgrundlag, men som ny viden, der er fremkommet under nævnets behandling af klagesagen, og som derfor skal indgå i behandlingen af ansøgningen om miljøgodkendelse.

Begrundelse for hjemvisning

Nævnet vurderede endvidere, at BAT-konklusionerne for spildgasser i den kemiske sektor af 12. december 2022 er af en sådan art, at sagen af hensyn til to-instansprincippet skulle hjemvises til fornyet behandling i Miljøstyrelsen. Nævnet lagde vægt på, at inddragelse af BAT-konklusionerne sandsynligvis ville kræve fornyet dialog med virksomheden, hvilket hører under Miljøstyrelsens opgaver som godkendende og tilsynsførende myndighed. Desuden blev det fremhævet, at vurderingen af BAT-teknikkernes påvirkning på emissioner til omgivelserne, herunder nærliggende Natura 2000-områder, ligeledes bør foretages af styrelsen som førsteinstans.