Kendelse om godtgørelse for ophævelse af uddannelsesaftale og manglende løn

Sagen omhandler en tvist mellem lærlingen A, repræsenteret af 3F, og arbejdsgiveren B vedrørende godtgørelse for ophævelse af en uddannelsesaftale og krav om manglende løn. Den 3. juli 2023 indgik A og B en kort uddannelsesaftale om tømreruddannelse med en periode fra den 3. juli 2023 til den 2. juli 2024. Aftalen specificerede, at lønnen skulle følge mindstebetalingen i Bygningsoverenskomsten, og at den ugentlige arbejdstid var 37 timer.

Ifølge CVR ophørte B's virksomhed den 19. september 2023. På trods af dette fortsatte A med at arbejde for B frem til den 7. november 2023. Den 20. november 2023 registrerede erhvervsskolen, at uddannelsesaftalen var ophævet, baseret på en udateret og usigneret blanket, der angav virksomhedens lukning som årsag.

Efter at have stoppet arbejdet den 7. november 2023, blev A optaget i skoleoplæring den 20. november 2023 og indgik en ny uddannelsesaftale med en anden virksomhed den 23. november 2023. B startede en ny virksomhed den 8. december 2023.

A's krav

A har fremsat et samlet krav på 63.888,13 kr., fordelt på:

• Godtgørelse for mistet uddannelsesgode: 40.000,00 kr.
• Manglende løn: 21.822,20 kr.
• Ferietillæg: 390,18 kr.
• Særlig lønopsparing: 1.675,75 kr.

Kravet om manglende løn dækker perioden frem til den 20. november 2023, hvor A påbegyndte skolepraktik. A har forklaret, at han fortsatte med at arbejde efter virksomhedens ophør, men at han fra oktober 2023 ikke modtog lønsedler og kun delvis løn. Han stoppede arbejdet den 7. november 2023, da han blev opmærksom på virksomhedens reelle status og manglende forsikringsdækning.

Retsgrundlag

Sagen er behandlet med udgangspunkt i Erhvervsuddannelsesloven § 55, der fastsætter krav til løn under oplærings- og skoleophold, herunder at lønnen mindst skal udgøre den kollektivt overenskomstmæssige løn. Desuden er Erhvervsuddannelsesloven § 61 relevant, da den omhandler parternes ret til at hæve uddannelsesaftalen ved væsentlig misligholdelse eller bristede forudsætninger.

Tvistighedsnævnet behandlede sagen uden B's deltagelse, da han ikke fremsendte dokumentation for lovligt forfald trods opfordring.

Nævnet lagde til grund, at uddannelsesaftalen først blev bragt til ophør den 7. november 2023, da A forlod arbejdspladsen, og ikke den 19. september 2023, som angivet i CVR for virksomhedens ophør. Den fremlagte ophævelsesblanket blev ikke tillagt afgørende betydning, da den var usigneret og først registreret senere.

Afgørelse om løn og godtgørelse

• Løn mv.: Kravet om løn frem til den 7. november 2023 blev taget til følge. På grund af fejl i A's opgørelse af timetallet, fastsatte nævnet skønsmæssigt kravet til 10.000 kr.
• Godtgørelse for mistet uddannelsesgode: Kravet på 40.000 kr. blev taget til følge. Nævnet vurderede, at B væsentligt havde misligholdt uddannelsesaftalen ved virksomhedens ophør og det efterfølgende forløb. A var derfor berettiget til at bringe aftalen til ophør den 7. november 2023.

Samlet set blev A's krav taget til følge med i alt 50.000 kr. Ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger til den anden part. Sagen kan indbringes for domstolene inden 8 uger efter afgørelsen, jf. Erhvervsuddannelsesloven § 65, stk. 4.