Search for a command to run...
Myndighed
Dato
Ressort
Eksterne links
Sagen omhandler en mand, der er født døv, som søgte en ledig stilling som chauffør hos en transportvirksomhed i december 2020. Efter at have indsendt sin ansøgning opstod der en dialog mellem klageren og virksomheden omkring de praktiske aspekter af arbejdet, herunder kommunikation med kunder og disponenter.
Virksomheden oplyste, at stillingen som chauffør indebar omfattende kontakt med kunder og afsendere, ofte mellem 20 og 40 opkald dagligt. En væsentlig del af disse opkald gik til fastnetnumre, hvilket udelukkede brug af SMS. Klageren foreslog alternative løsninger som tegnsprogstolkning via en app eller brug af SMS, men virksomheden udtrykte bekymring for, hvordan dette kunne foregå sikkert og effektivt under kørslen.
Efter at klageren havde indbragt sagen for Ligebehandlingsnævnet med krav om godtgørelse, indrykkede ejeren af transportvirksomheden et opslag i en privat Facebook-gruppe for chauffører og vognmænd med over 17.000 medlemmer. I opslaget blev sagen omtalt som "bondefangeri", og der blev stillet spørgsmålstegn ved ansøgerens hensigter.
I den efterfølgende debat i kommentarfeltet:
Klageren gjorde gældende, at han blev afvist alene på grund af sit handicap, og at han efterfølgende blev udsat for repressalier, der ødelagde hans muligheder for at finde arbejde i branchen. Virksomheden argumenterede for, at de havde undersøgt tilpasningsmuligheder, men vurderede, at kravene til telefonisk kontakt var en nødvendig forudsætning for forretningen, og at alternative kommunikationsformer ville medføre et uforholdsmæssigt tab af effektivitet.
Ligebehandlingsnævnet traf en todelt afgørelse i sagen vedrørende henholdsvis ansættelsesafslaget og de efterfølgende repressalier.
Nævnet fandt, at det ikke var i strid med Forskelsbehandlingsloven § 2, at klageren fik afslag på stillingen. Selvom der var påvist faktiske omstændigheder for forskelsbehandling, vurderede nævnet, at indklagede havde løftet bevisbyrden for, at de nødvendige tilpasninger ville udgøre en uforholdsmæssig stor byrde jf. Forskelsbehandlingsloven § 2 a.
Retten lagde vægt på:
Nævnet gav derimod klageren medhold i, at han var blevet udsat for ulovlige repressalier i strid med Forskelsbehandlingsloven § 7. Det blev lagt til grund, at virksomhedsejeren videregav klagerens navn til administratoren af Facebook-gruppen, velvidende at det ville føre til eksklusion. Dette blev anset som en ufordelagtig behandling som direkte følge af, at klageren havde gjort sine rettigheder gældende.
Klageren blev tilkendt en godtgørelse for repressalierne.
| Kategori | Beløb | Begrundelse |
|---|---|---|
| Godtgørelse for repressalier | 15.000 kr. | Udelukkelse fra et centralt jobnetværk som følge af klagesagen |
Indklagede blev pålagt at betale beløbet inden 14 dage jf. Lov om Ligebehandlingsnævnet § 12.
En arbejdsgiver må ikke nægte at tage kvindelige lærlinge, fordi de er kvinder. Det slår Ligebehandlingsnævnet fast i afgørelse.
Social- og Boligministeriet
Sagen omhandler en døv mand, der i august 2011 søgte et vikariat som chauffør hos en virksomhed (indklagede 1), der leverer serviceydelser til døve og hørehæmmede. Virksomheden varetager blandt andet en vaskeordning for en kommune (indklagede 2), hvor vasketøj hentes og bringes til borgere visiteret til hjemmehjælp.
Da klageren tilkendegav sin interesse for stillingen, blev han informeret om, at stillingen krævede en hørende chauffør. Dette blev begrundet med virksomhedens kontrakt med kommunen, hvori der var stillet krav om, at chaufførerne skulle tale flydende dansk for at kunne kommunikere med de ældre borgere. Kommunens udbudsmateriale præciserede yderligere, at chaufførerne skulle have forståelse for mennesker med både fysiske og psykiske handicap.
FN’s Handikapkomité kritiserer Udlændingenævnet for et afslag på ægtefællesammenføring i en sag vedrørende en herboende ægtefælle med en hjerneskade.
En ny evaluering fra VIVE peger på, at kendskabet til loven fra 2018 er mangelfuldt blandt både borgere og fagfolk.
Klageren gjorde gældende, at afslaget udgjorde direkte forskelsbehandling fra virksomhedens side og indirekte forskelsbehandling fra kommunens side. Han fremhævede, at:
Virksomheden og kommunen forsvarede kravet med henvisning til borgernes særlige behov:
| Udfordring | Virksomhedens/Kommunens begrundelse |
|---|---|
| Demens | Mange borgere er demente og husker ikke chaufføren eller tiderne; de har brug for verbal tryghed. |
| Adgang | Chaufføren skal kunne identificere sig mundtligt via dørtelefon for at blive lukket ind i etageejendomme. |
| Sikkerhed | Chaufføren skal kunne tilkalde hjælp verbalt og videreformidle observationer om borgerens helbred til hjemmeplejen. |
| Arbejdets tilrettelæggelse | Ruterne med pensionistvask kræver 37 timers kørsel, mens kompensation til tolkning kun dækker 20 timer. |
Det blev oplyst, at virksomheden allerede beskæftigede fem chauffører, hvoraf to var døve. Disse to varetog dog ruter med erhvervsvask og øvrig vask, hvor den direkte kontakt med sårbare borgere var minimal.
Sagen omhandler en mandlig ansøger, der søgte en stilling som finans- og administrationsmanager hos en organisation, der...
Læs mereEn mandlig taxichauffør, der i seks år havde arbejdet for en vognmand tilknyttet et større taxiselskab, udviste interess...
Læs mereSkærpelse af regler om markedsføring og besiddelse af lattergas og indførelse af mulighed for fængselsstraf
