Afvisning af klage grundet for sen betaling af klagegebyr i sag om dispensation til midlertidig campering

Miljø- og Fødevareklagenævnet har behandlet en klage over Kystdirektoratets afgørelse af 1. maj 2024. Afgørelsen gav dispensation til midlertidig campering i årene 2024, 2025 og 2026 inden for strandbeskyttelseslinjen på en ejendom i Middelfart Kommune. Klagen blev indgivet af Foreningen Den Landsdækkende Gruppe af borgere i Strandbeskyttelseslinjen den 28. maj 2024, som navnlig anførte, at ejendommen er en landbrugsejendom underlagt landbrugspligt.

Klagegebyr og betalingsforløb

Ved klagens indgivelse blev der ikke betalt det korrekte klagegebyr. Kystdirektoratets afgørelse indeholdt en klagevejledning, der oplyste om gebyrer på 900 kr. for privatpersoner og 1.800 kr. for virksomheder og organisationer. Klager, der er en forening, indbetalte oprindeligt 900 kr. den 7. juni 2024.

Sekretariatet for Miljø- og Fødevareklagenævnet informerede klager den 10. juli 2024 om en efteropkrævning på yderligere 900 kr., da foreninger skal betale 1.800 kr. i gebyr, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 18, stk. 1. Det blev understreget, at klagen ville blive afvist, hvis efteropkrævningen ikke blev betalt rettidigt. Statens Administration sendte fakturaen den 12. juli 2024 med betalingsfrist den 26. juli 2024.

For sen betaling og manglende svar

Klager indbetalte først de resterende 900 kr. den 4. august 2024, hvilket var efter fristen. Klager oplyste i en e-mail, at forsinkelsen skyldtes ferie. Miljø- og Fødevareklagenævnet hørte den 15. oktober 2024 klager vedrørende den overskredne betalingsfrist og anmodede om oplysninger om undskyldelige omstændigheder. Klager svarede ikke på denne henvendelse inden fristens udløb den 29. oktober 2024.

Kystdirektoratets oprindelige dispensation blev meddelt i medfør af Naturbeskyttelsesloven § 15, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 65 b, stk. 1.

Miljø- og Fødevareklagenævnet afviser at realitetsbehandle klagen over Kystdirektoratets afgørelse om dispensation til midlertidig campering inden for strandbeskyttelseslinjen.

Begrundelse for afvisning

Nævnet konstaterer, at den resterende del af klagegebyret på 900 kr. ikke blev betalt inden for den fastsatte frist. Ifølge Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 18, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 1, stk. 5, afvises klager, hvis gebyret ikke betales rettidigt.

Klager blev gentagne gange orienteret om konsekvensen af for sen betaling, både via brev af 10. juli 2024 og faktura af 12. juli 2024. Desuden undlod klager at fremkomme med bemærkninger eller indsigelser efter sekretariatets høringsbrev af 15. oktober 2024, som anmodede om oplysninger om undskyldelige omstændigheder.

Nævnet fandt, at klagers oplysning om ferie ikke udgjorde en undskyldelig omstændighed, der kunne begrunde den for sene betaling. Da der ikke forelå oplysninger om undskyldelige omstændigheder, og gebyret ikke var betalt rettidigt, afviste nævnet at behandle klagen. Afgørelsen er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Miljø- og Fødevareklagenævnet § 17, stk. 1 og Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Miljø- og Fødevareklagenævnet mv. § 2, stk. 6.