Energiklagenævnets afgørelse om opsættende virkning i sag vedrørende manglende indberetning af udlodninger fra I/S AffaldPlus

Energiklagenævnet modtog en klage fra Næstved Kommune, repræsenteret ved DLA Piper Denmark Advokatpartnerselskab, vedrørende Forsyningstilsynets afgørelse om manglende indberetning af udlodninger fra I/S AffaldPlus. Klagen omhandler Forsyningstilsynets beslutning om selv at fastsætte et rådighedsbeløb og en rådighedsdato for udlodninger af indskudskapital til Næstved Kommune fra affaldsforbrændingsselskabet I/S AffaldPlus (tidligere I/S Fasan), da kommunen aldrig havde indberettet udlodningerne til Forsyningstilsynet (tidligere Energitilsynet). Afgørelsen blev truffet i medfør af Varmeforsyningsloven § 23 l, stk. 9, 2. pkt.. Energiklagenævnet tog i denne omgang alene stilling til, hvorvidt klagen skulle tillægges opsættende virkning. Sagen vedrører udlodninger fra 30. september 2009. Energiklagenævnet imødekom anmodningen om opsættende virkning og vil senere tage stilling til selve klagen.

Sagens baggrund og Forsyningstilsynets afgørelse

Forsyningstilsynet blev opmærksom på udlodningerne fra I/S AffaldPlus til ejerkommunerne, herunder Næstved Kommune, i forbindelse med en anden afgørelse for selskabet. Tilsynet foretog en bagudrettet kontrol af udlodningerne fra 30. september 2009. Kammeradvokaten anmodede i november 2021 Næstved Kommune om at oplyse, hvorvidt der var foretaget registreringspligtige udlodninger, der ikke var indberettet. Næstved Kommune svarede, at de udbetalte beløb i 2009 var gæld og ikke indskudskapital, og at tilsynet allerede i 2010 var bekendt med udlodningerne.

I oktober 2023 orienterede Forsyningstilsynet Næstved Kommune om et udkast til afgørelse og fastholdt, at udlodningerne hidrørte fra indskudskapital og ikke gæld, samt at de ikke var indberettet, selvom kommunen havde været omfattet af indberetningspligten siden 2003. Tilsynet anmodede om dokumentation for forrentning af indskudskapital. Næstved Kommune fastholdt, at der var tale om tilbagebetaling af gæld, og anmodede om fristudsættelse for fremsendelse af dokumentation. Efter partshøring traf Forsyningstilsynet den påklagede afgørelse den 19. april 2024.

Forsyningstilsynet fastsatte et rådighedsbeløb på 29.457.000 kr. for Næstved Kommune og en rådighedsdato til den 30. september 2023. Tilsynet meddelte, at kommuner årligt skal indberette modtagne værdier fra kommunalt ejede virksomheder omfattet af varmeforsyningsloven, jf. Varmeforsyningsloven § 2, stk. 1, nr. 2. Da Næstved Kommune ikke havde indberettet udlodningen, fastsatte tilsynet selv beløb og dato i henhold til Varmeforsyningsloven § 23 l, stk. 9, og ville meddele den skønsmæssige fastsættelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet, jf. Varmeforsyningsloven § 23 l, stk. 10.

Klagers anmodning om opsættende virkning

Næstved Kommune anmodede Energiklagenævnet om at tillægge klagen opsættende virkning med følgende hovedargumenter:

• Afgørelsen har vidtrækkende og ubudgetterede økonomiske konsekvenser, der potentielt kan medføre uoprettelige virkninger for kommunens økonomi i indeværende år.
• Kommunernes Landsforening (KL) har støttet, at sagen bør afvente Energiklagenævnets endelige afgørelse, især da den vedrører en påstået udlodning for ca. 15 år siden.
• Der er væsentlig usikkerhed om, hvorvidt den indskudte kapital i I/S AffaldPlus udgjorde kapitalindskud eller gæld, hvilket bestrides af Næstved Kommune, I/S AffaldPlus og dennes revisor.
• Den skønsmæssige vurdering er foretaget på et ufuldstændigt grundlag uden iagttagelse af officialprincippet, og Næstved Kommune har ikke fået fuldt indblik i alle dokumenter.
• Bevisusikkerheden, der skyldes Forsyningstilsynets sene afgørelse (14 år efter udbetalingen), bør ikke komme Næstved Kommune til skade.
• En modregning i bloktilskuddet i 2024 strider mod en generel retsfølelse, da der er sket grundlæggende sagsbehandlingsfejl og udvist myndighedspassivitet i ca. 14 år.
• Næstved Kommune har ikke haft mulighed for at budgettere med en potentiel modregning grundet den pludseligt opståede revurdering af forholdet fra 2009.

Energiklagenævnet imødekom Næstved Kommunes anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning.

Det almindelige udgangspunkt i forvaltningsretten er, at en klage ikke automatisk har opsættende virkning, medmindre der foreligger en hjemmel eller en myndighedsbeslutning herom. Da varmeforsyningsloven ikke indeholder specifikke regler om opsættende virkning, blev vurderingen foretaget ud fra de almindelige forvaltningsretlige regler, som kræver særlige omstændigheder for at fravige udgangspunktet.

Begrundelse for afgørelsen

Energiklagenævnet lagde ved sin samlede og konkrete vurdering vægt på flere faktorer:

• Sagen vedrører et forhold fra september 2009, men Forsyningstilsynet fastlægger først konsekvenserne heraf med en afgørelse i 2024. Dette tidsforløb kan medføre væsentlige økonomiske konsekvenser for Næstved Kommune, hvis afgørelsen efterleves umiddelbart.
• Forsyningstilsynet havde ingen bemærkninger til, at klagen blev tillagt opsættende virkning.

På baggrund af disse særlige omstændigheder fandt Energiklagenævnet, at der var grundlag for at fravige udgangspunktet om ikke at tillægge en klage opsættende virkning. Afgørelsen blev truffet i henhold til Varmeforsyningsloven § 26, stk. 1.