Command Palette

Search for a command to run...

Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af enfamiliehus i Haderslev Kommune

Dato

18. december 2024

Nævn

Planklagenævnet

Eksterne links

Læs hele sagen

Kategori

Planloven, landzone (efter 1. februar 2017)

Højdepunkt

Afgørelse i klagesag om Haderslev Kommunes landzonetilladelse til opførelse af et

Haderslev Kommune meddelte den 11. april 2024 landzonetilladelse til opførelse af et fritliggende enfamiliehus på ejendommen [A1], 6100 Haderslev. Danmarks Naturfredningsforening, Haderslev, klagede over afgørelsen med henvisning til, om forholdet kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1, og om der kan gives landzonetilladelse til forholdet. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse, hvilket betyder, at tilladelsen er gældende. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommen og kommuneplanen

Den berørte ejendom ligger i landzone og er en del af en landbrugsejendom. Det ansøgte omfatter opførelse af et fritliggende enfamiliehus på 149 m2 med tilhørende dobbeltgarage på 62 m2. Ejendommen er udpeget som bevaringsværdigt landskab, større sammenhængende landskab, skovrejsningsområde, naturbeskyttelsesområde og økologiske forbindelser i kommuneplan 2021 for Haderslev Kommune. Den ansøgte del af ejendommen er omfattet af kommuneplantillæg 8-21 om landsbyafgrænsninger og arealudlægning i landsbyer, som muliggør udstykning og etablering af en bolig. Ejendommen ligger uden for kommuneplanens rammer, men inden for en skovbyggelinje, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1, og i kystnærhedszonen ca. 1,5 km fra Lillebælt.

Det ansøgte og kommunens afgørelse

Ansøgningen vedrører opførelse af et enfamiliehus og dobbeltgarage på en ca. 1.000 m2 stor grund. Haderslev Kommune godkendte i 2021 en bygningsløs landbrugsejendom, og kommuneplantillæg 8-21, der trådte i kraft 8. september 2023, åbner mulighed for parcelhusbyggeri inden for landsbygrænsen. Kommunen gav tilladelse på vilkår om, at det ansøgte placeres inden for landsbyafgrænsningen, og at eksisterende beplantning langs vejen bevares. Kommunen vurderede, at byggeriet er i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinjer for landsbyudvikling og ikke udgør et større byggeri i bevaringsværdigt landskab. Forholdet til kystnærhedszonen blev vurderet som parcelhusbebyggelse inden for landsbyafgrænsningen, og skovbyggelinjen blev vurderet til ikke at påvirke indblik til skoven eller dyre- og planteliv. Kommunen vurderede desuden, at det ansøgte ikke ville påvirke Natura 2000-områder eller bilag IV-arter væsentligt.

Klagen

Danmarks Naturfredningsforening anførte i klagen, at der ikke er tale om en huludfyldning i en landsby, da der er en stor ubebygget åben strækning syd for [A2], som desuden ligger inden for skovbyggelinjen. Klageren fremhævede også, at arealet ligger inden for kystnærhedszonen, som skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og at der ikke foreligger en funktionel begrundelse for den kystnære placering.

Planklagenævnet stadfæstede Haderslev Kommunes afgørelse om landzonetilladelse til opførelse af et fritliggende enfamiliehus. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Planklagenævnets kompetence og krav om landzonetilladelse

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan også tage stilling til retlige spørgsmål, herunder om et forhold kræver landzonetilladelse, jf. Planlovens § 58, stk. 1, nr. 3. I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse til ny bebyggelse, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Ingen af undtagelserne i Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38 fandt anvendelse i denne sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Vurdering af ny helårsbolig i landzone

Hovedformålet med landzonereglerne er at forhindre byspredning og sikre, at bymæssig udvikling sker planlagt. Praksis er restriktiv over for nye fritliggende boliger i det åbne land og i områder med spredt bebyggelse. For boliger i landsbyer tages udgangspunkt i landsbyens afgrænsning, ofte fastlagt i kommuneplanen. Hvis kommuneplanen indeholder planlægningsmæssige overvejelser, kan der normalt meddeles tilladelse i overensstemmelse hermed.

Vurdering i kystnærhedszonen

Kystnærhedszonen skal friholdes for bebyggelse, der ikke er afhængig af kystnærhed, og landzonetilladelse gives kun, hvis det ansøgte er af helt underordnet betydning i forhold til de nationale planlægningsinteresser, jf. Planlovens § 5 a, stk. 1 og Planlovens § 35, stk. 3.

Vurdering inden for skovbyggelinjen

Der må ikke placeres bebyggelse inden for 300 m fra skove, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 1. Dog gælder forbuddet ikke for bebyggelse i landzone, hvortil der er meddelt landzonetilladelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. Naturbeskyttelsesloven § 17, stk. 2, nr. 5. Hensynet til skoven som landskabselement og levested skal varetages ved administrationen af landzonereglerne.

Planklagenævnets samlede vurdering

Planklagenævnet lagde vægt på, at boligen opføres inden for landsbyafgrænsningen for [A2] i et område præget af landsbybebyggelse. Nævnet fremhævede, at kommuneplantillæg 8-21 udtrykker et ønske om at muliggøre udstykning og etablering af en bolig på arealet, hvilket betyder, at der ikke er tale om spredt eller uplanlagt byggeri. På baggrund af den eksisterende bebyggelse i landsbyen kunne det forhold, at boligen er ansøgt opført i kystnærhedszonen og inden for skovbyggelinjen, ikke i sig selv begrunde et afslag.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Haderslev Kommunes afgørelse af 11. april 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. En eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.

Lignende afgørelser