Afskedigelse af ernæringsassistent efter knæoperation var ikke i strid med forskelsbehandlingsloven

Klageren gjorde gældende, at arbejdsgiveren som offentlig instans har en udvidet pligt til at fastholde medarbejdere og burde have afsøgt tilpasningsmuligheder frem for afskedigelse. Omvendt argumenterede arbejdsgiveren for, at man ikke var forpligtet til at acceptere et så omfattende fravær, og at klageren på afskedigelsestidspunktet ikke var kompetent, egnet eller disponibel til at varetage sine opgaver i køkkenet.

Ligebehandlingsnævnet traf afgørelse om, at afskedigelsen af klageren ikke var i strid med Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2.

Nævnets begrundelse

Nævnet lagde i sin vurdering vægt på, om klageren på afskedigelsestidspunktet (maj 2017) kunne anses for at have et handicap i lovens forstand. For at en lidelse karakteriseres som et handicap, skal der være tale om en funktionsbegrænsning af lang varighed.

• Varighedsvurdering: Klageren havde passet sit arbejde uden væsentligt fravær frem til operationen i januar 2017. Sygefraværet frem mod afskedigelsen i maj 2017 havde derfor ikke i sig selv haft en varighed, der kunne betegnes som lang.
• Prognose: Da varigheden på afskedigelsestidspunktet var kort, måtte vurderingen bero på en prognose. De foreliggende lægeerklæringer fra februar og april 2017 indeholdt ingen endelig prognose om langvarige begrænsninger. Tværtimod fremgik det af senere lægejournaler, at der var udsigt til, at klageren kunne vende tilbage til normalt arbejde efter endt behandling.

Da det ikke var godtgjort, at funktionsbegrænsningerne på opsigelsestidspunktet måtte forudses at blive af lang varighed, fastslog nævnet, at klageren ikke havde et handicap i forskelsbehandlingslovens forstand. Som følge heraf var arbejdsgiveren ikke forpligtet til at iværksætte tilpasningsforanstaltninger efter Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v. § 2 a, og afskedigelsen var derfor lovlig.

Juridiske tvistpunkter

Der blev under sagen rejst spørgsmål om:

• Hvorvidt klagers tilstand efter arbejdsskaden udgjorde et handicap i Bekendtgørelse af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet m.v.'s forstand.
• Om arbejdsgiveren havde tilsidesat sin tilpasningsforpligtelse ved ikke at tilbyde nedsat tid eller omplacering.
• Betydningen af klagers manglende loyalitet og de usandfærdige oplysninger om hendes opholdssted og helbredstilstand.