Planklagenævnets afgørelse om landzonetilladelse og dispensation til støjvold i Guldborgsund Kommune

Guldborgsund Kommune meddelte den 20. marts 2024 landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 152, Guldborgsund Elementfabrik, til etablering af en støjvold på ejendommen [A1], 4800 Nykøbing F. Kommunen afgjorde samtidig, at etableringen af støjvolden ikke var lokalplanpligtig. En nabo klagede over afgørelsen til Planklagenævnet. Planklagenævnet har i denne sag behandlet spørgsmål vedrørende lokalplanpligt, undtagelse fra krav om landzonetilladelse samt muligheden for at give landzonetilladelse til forholdet. De øvrige klagepunkter er ikke behandlet af nævnet. Planklagenævnet stadfæstede kommunens afgørelse. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 5 år efter Planklagenævnets afgørelse, eller ikke har været udnyttet i 5 på hinanden følgende år, jf. Planlovens § 56, stk. 2.

Ejendommen og lokalplanen

Den omhandlede ejendom ligger i landzone og er udpeget som et særligt værdifuldt landbrugsområde i kommuneplan 2023 for Guldborgsund Kommune. Ejendommen er omfattet af kommuneplanramme NYKF E19 - Erhvervsområde - Guldborgsund Elementfabrik, der udlægger området til erhvervsformål med specifik anvendelse som let industri og håndværk. Ejendommen er desuden omfattet af lokalplan nr. 152, Guldborgsund Elementfabrik, udvidelse af eksisterende fabrik på [A1].

Lokalplanens formål er blandt andet at udlægge området til erhvervsformål, muliggøre nyt byggeri og oplagsplads, sikre beplantningsbælter og begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende boliger. Lokalplanen indeholder specifikke bestemmelser om ubebyggede arealer og terrænregulering:

• Lokalplanens § 8.4: Udlægger arealer til nye beplantningsbælter i en bredde på 10 meter.
• Lokalplanens § 8.6: Kræver etablering af støjafskærmning, bestående af støjskærme eventuelt suppleret med jordvolde, i en samlet højde på minimum 2 meter og op til 4 meters totalhøjde.
• Lokalplanens § 10.3: Tillader etablering af støjvolde i op til 2 meters højde med en maksimal hældning på 1:2.

Lokalplanens § 15.1 fastsætter en bonusvirkning, der erstatter nødvendige tilladelser efter Planlovens § 35, stk. 1 for lokalplanens virkeliggørelse med hensyn til ændret anvendelse, etablering og opførelse af de i lokalplanen beskrevne anlæg og bebyggelser inden for det angivne byggefelt.

Kommunens afgørelse

Guldborgsund Kommune gav landzonetilladelse og dispensation fra lokalplan nr. 152, §§ 8.4, 8.6 og 10.3, til etablering af en støjvold. Støjvolden er ansøgt til at være 5 meter høj med en hældning på op til 1:1 ved ejendommens østlige skel og 3 meter høj med en hældning på 1:1 ved ejendommens sydlige skel. Kommunen begrundede afgørelsen med, at støjvoldene placeres i et lokalplanlagt område og etableres for at mindske støjgenerne for naboerne. Kommunen bemærkede, at den ansøgte støjvold ville sikre naboerne tilstrækkeligt mod støj og anførte, at dispensationen lå i forlængelse af lokalplanens formål om at begrænse støjpåvirkningen af omkringliggende boliger. Kommunen vurderede desuden, at det ansøgte ikke ville påvirke det omkringliggende landskab væsentligt.

Klagen

Klageren anførte, at etableringen af støjvolden er et større anlægsarbejde, der burde udløse lokalplanpligt, da det medfører væsentlig ændring af det omgivende miljø. Klageren gjorde desuden gældende, at støjvolde af den ansøgte dimension (5 meter) ville ødelægge naboernes mulighed for at nyde aftensolen og medføre skyggepåvirkning. Der blev også klaget over kommunens afgørelse om miljøgodkendelse og -screening, som behandles af Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Planklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afgørelse om landzonetilladelse og dispensation til etablering af en støjvold. Nævnet fandt ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering.

Planklagenævnets kompetence

Planklagenævnet er kompetent til at behandle en kommunes afgørelse efter Planlovens § 35, stk. 1, jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 1. Nævnet kan desuden tage stilling til retlige spørgsmål i forbindelse med en kommunes øvrige afgørelser efter planloven, jf. lovens § 58, stk. 1, nr. 3. Spørgsmålet om lokalplanpligt er et retligt spørgsmål.

Vurdering af lokalplanpligt

Efter Planlovens § 13, stk. 2 skal der tilvejebringes en lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- eller anlægsarbejder, der medfører væsentlige ændringer i det bestående miljø. Lokalplanpligten indtræder dog ikke, hvis en lokalplan allerede indeholder nærmere bestemmelser om projektet, jf. Planlovens § 13, stk. 5.

Planklagenævnet vurderede, at den ansøgte etablering af støjvold ikke medfører en sådan ændring af det bestående miljø, at det udløser lokalplanpligt. Nævnet lagde vægt på støjvoldens begrænsede omfang, at den kun etableres på en mindre del af ejendommen, og at den placeres i et område, hvor der i forvejen er et grønt område. På den baggrund kunne nævnet ikke give medhold i klagepunktet om lokalplanpligt.

Krav om landzonetilladelse

I landzone kræves der som udgangspunkt tilladelse fra kommunen til udstykning, ny bebyggelse eller ændret anvendelse af arealer, jf. Planlovens § 35, stk. 1. Der findes en række undtagelser fra dette krav, jf. Planlovens § 5 u og Planlovens §§ 36-38. Nævnet fandt, at ingen af disse undtagelser fandt anvendelse i den konkrete sag, hvorfor det ansøgte krævede landzonetilladelse.

Vurdering af landzonetilladelse til støjvolde

Planklagenævnet bemærkede, at det ansøgte ikke var omfattet af den bonusvirkning, der er fastsat i lokalplanens § 15, da det ligger uden for det angivne byggefelt. Det ansøgte krævede derfor landzonetilladelse.

Nævnet fandt, at der ikke var grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at der kunne gives landzonetilladelse til den ansøgte støjvold. Nævnet lagde vægt på, at støjvolden har til formål at begrænse støjgenerne fra virksomheden til naboejendommene. Desuden blev det fremhævet, at støjvolden opføres mellem virksomhedens bygninger og naboejendommen, hvilket efter nævnets vurdering ikke vil have en negativ påvirkning af det omkringliggende landskab. Hensynet til miljøet skal indgå i landzoneadministrationen med henblik på at forebygge forurening og støjulemper, jf. Planlovens § 1, stk. 2, nr. 5.

Nævnet bemærkede, at en eventuel skyggepåvirkning på naboejendommene ikke kunne medføre en ændret vurdering, da hensynet til at begrænse støjpåvirkningen fra virksomheden måtte tillægges større betydning. Eventuelle nabogener som følge af støjvolden kunne derfor ikke i sig selv begrunde et afslag på landzonetilladelse.

Forhold der ikke blev behandlet

Planklagenævnet behandlede ikke klagepunkter vedrørende støjniveauet på ejendommen, manglende etablering af støjdæmpende foranstaltninger i henhold til lokalplanens §§ 12 og 8.3, manglende bevarelse af eksisterende beplantning (§ 8.3), virksomhedens kategori som "let industri" (§ 3), bonusvirkningens omfang (§ 15), krav om ny lokalplan ved væsentlige afvigelser (§ 14), kontinuitetsbrud, tab af ejendomsværdi eller hensigtsmæssigheden af kommunens afgørelse. Disse forhold var enten ikke omfattet af den påklagede afgørelse, vedrørte kommunens tilsynspligt, eller var ikke retlige spørgsmål under planloven. Kommunerne fører tilsyn efter planloven, jf. lovens § 51, stk. 1.

Afsluttende bemærkninger

Planklagenævnet stadfæstede Guldborgsund Kommunes afgørelse af 20. marts 2024. Afgørelsen er truffet af formanden på nævnets vegne, jf. Lov om Planklagenævnet § 4. Planklagenævnets afgørelse er endelig og kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 3. Eventuel retssag til prøvelse af afgørelsen skal være anlagt inden 6 måneder, jf. Lov om Planklagenævnet § 3, stk. 4.